Virkeligheden er en gråzone. Heldigvis

Jeg kan ikke lide når der bliver skåret hårdt igennem. At tro at man har den ultimative sandhed. At man ser det sort------------------------------ eller hvidt. Livet og virkeligheden er en gråzone.

Socialdemokratiet har sammen med resten af den blå blok en vane med skære hårdt til. Sandheden er langt mere kompleks.

Jeg kan forstå at de indvandrerkvinder, som af lægerne er visiteret til at være syge - at det er helt berettiget. Grundlaget har været om de kunne passe et 37-timers job på helt normale vilkår. Lægerne skulle ikke tage stilling til andre ansættelsesmuligheder.

Nu undersøges det så om kvinderne måske kan ansættes under andre forhold. Så virkeligheden er måske en anden ?

Det viser sig måske, at disse kvinder og lægerne alligevel ikke er ude på at snyde systemet. Måske er det “både og” og ikke “enten eller”, som i alle livets forhold ?

Men uanset hvad, så synes jeg at man lige skal tænke sig om inden man skærer alt hårdt til.Særligt når det er politikere som har magten og påvirker menneskers virkelighed.

2 Synes om

Spørger du mig bør S henføres til blå blok, og ikke rød blok. Jeg brokker mig ikke over de lettelser i topskatten de kom igennem med da det hjælper mig økonomisk, selvom jeg ikke synes det var rimeligt eller retfærdigt. Og jeg har noteret mig, at Lars Løkke har undgået at give flere lettelser i topskatten ved at give LA en plads i den nuværende blå regering.

Efter min mening er den gamle højre/venstre akse i politik forældet, selvom medierne ynder at forklare dansk politik som om det var en slags fodboldkamp mellem et blåt og et rødt hold. Så simpelt er det ikke. Stiller man det op på den måde bliver politikken endimiensionel.

Der er elementer fra næsten alle partier jeg kan lide. Selv DF, selvom jeg bestemt ikke kan lide deres populisme og zenofobi. Der er ingen partier i Folketinget lige nu, hvor der ikke er mindst et politisk element jeg kan lide. Vi bør omfavne de gode elementer fra andre partiers politik fremfor at fokusere på at nedgøre andre partier på baggrund af elementer vi ikke kan lide.

Som du skriver er livet og virkeligheden en gråzone. Ikke bare sort/hvidt, for jeg ser mange farver der ikke passer ind i en sort/hvid skala. Det tror jeg du også selv gør. Heldigvis.

Jeg ser flere årsager til problemet du nævner.

En årsag er det kontrolsamfund vi er kommet ind i, især inden for det offentlige. Det går ud over dem der søger hjælp. Men det går lige så meget ud over de offentligt ansatte der gerne vil hjælpe.

Den kultur vi desværre har fået med kontrol af offentligt ansatte fremfor at stole på de vil det godt for alle, medfører en masse tid bliver brugt på skemaer og kontrol i stedet for at hjælpe de mennesker der behøver hjælp.

Og det betyder, at mennesker der behøver hjælp bliver sat i bås: Enten kan man arbejde, eller også kan man ikke. Hvis man er heldig kan man efter flere år få et fleksjob.

Men hvad med dem der kan arbejde en smule, selvom de ikke kan arbejde på fuld tid? De bliver lige nu kanøflet af systemet. Jeg har desværre set mange eksempler på mennesker der kunne bidrage lidt, men ikke kan bidrage ved at arbejde på fuld tid.

Og de får ikke en chance. Får de lov til at bevise de kan lidt, ses det som et bevis på, at de kan alt og forsøger at snyde.

2 Synes om

Hej

Tak for svaret.

Det jeg slet ikke kan lide er, at politikerne på en måde stiller mennesker op på en lang række.

Så kigger de lidt på dem. De læser om dem i pressen og på Facebook. De vejrer stemningen. Derefter tager de en beslutning og afgiver en fælles dom. Politikerne bliver til en Folkedomstol. Politikerne bliver til repræsentanter for den frådende pøbel.

Derefter sender de rækken af menneske gennem porten.

Jeg bliver utilpas ved at politikerne ikke bevarer roen, nuancerne og menneskeligheden. For hvem har vi ellers som burde have disse kompetencer, om ikke folkevalgte politikere ?

Det er politikernes opgave at træde tre skridt tilbage og se det store billede. De må ikke lade sig forlede af tilfældige folkestemninger og presse.

1 Synes om

På samme vis som da de med tvang splittede de unge brude fra deres partnere i asylcentrene. Helt uden at se på de enkelte menneskers forhold.