Vil du med til den venlige revolution?

Den venlige revolution (k)rammer Bornholm på Folkemødet 2016

“If I can’t dance, it’s not my revolution”
Folkemødet nærmer sig, og du kan lige nå at komme med! Det er vores ambition at være Folkemødets grønne, bankende hjerte, der banker igennem for aktivisme, for ildsjæle og for helt almindelige mennesker.

Vi garanterer dig en demokratisk totaloplevelse. Du får bl.a.:

  • Selskab af op mod 200 glade alternativister
  • Mulighed for overnatning i én af 60 hytter, der tilsammen danner et stort Å i vores (meget snart) legendariske Green Camp i Hasle (Læs mere her.)
  • Adgang til Green Camp-telt med dansegulv, økologisk bar og en kopi af Centralhjørnet (stamværtshus ved Christiansborg, red.)
  • Morgenfest i Green Camp hver dag, så vi starter med et smil på læben
  • Morgenyoga og mindfulness på Allinge Havn
  • 30 venlige revolutions-talks på vores scene på Allinge Havn
  • 2934 demokratiske events. Se program her.
  • Flaskepost-aktivisme (nej, du ved ikke hvad det er, men det finder du ud af)
  • En massiv fredagsfest på Pilekroen
  • Dans, ballade, fnis, kys og kærlighed

Så hvis du vil med, kan du nå det - i hvert fald de næste tre-fire dage. Det eneste, du skal gøre, er at sende en mail med dit telefonnummer til fm16@alternativet.dk, hvor vi sidder klar til at svare dig og sende links til overnatning og transport.

Onsdag den 15. juni tager cirka 80 alternativister, ansatte og folketingsmedlemmer til Folkemødet. Dagen efter mere end fordobles gruppen. Og vi mangler stadig personer, der fx har lyst til at følges med vores folketingsmedlemmer rundt til arrangementer, deltage i aktivismen eller bare hjælpe med at skabe en god stemning til vores arrangementer.

Skal vi starte den venlige revolution?
Ideen med vores aktiviteter på Bornholm er at inspirere til at starte en generøs revolution, en empatisk revolution, en ydmyg revolution, en modig revolution: Samlet set en #venligrevolution.

Vi ønsker at inspirere med handlinger og eksempler, der kan bidrage til, at danskerne tager den seriøse bæredygtige omstilling i egen hånd i stedet for at vente på politisk handling.

Samlingspunktet for inspirationen bliver en app, som du fra næste uge kan downloade på www.alternativet.dk/fm16. Hvis du vil dele dine ideer eller inspirere med handlinger, så er app’en så brugervenlig, at du ikke bliver frustreret over teknikken.

Hvis du vil med til Bornholm og starte den venlige revolution, så send os en mail på fm16@alternativet.dk.

Kan du ikke komme, skal du ikke fortvivle. Vi sender cirka 15 timers live-streaming på vores Facebookside. Se programmet på Facebooksiden hver morgen klokken 8.

P.s. Hvis du har spørgsmål om vores projekter til Folkemødet, så skriv til vores udviklingsafdeling på tom.richter@ft.dk

Tak for et fantastisk årsmøde

Af forperson, Maj Baltzarsen

Lørdag d. 28. maj, var ikke kun en varm og solrig dag. Den var også lang. Men al den energi, som alle kom til årsmødet (i fremtiden: Landsmødet) med, var med til at gøre dagen sjov, underholdende, seriøs og, i den grad, i verdensklasse. Der var så meget liv og lyst til at få den bedste dag sammen, og alle var med til at gøre det til en dag, der bliver husket. Det var virkelig en god oplevelse. Det håber jeg at du, der deltog, følte. Hvis du fulgte det hjemmefra, så håber jeg, at du har fået en del af den energi, og kan bruge den til at skabe endnu mere liv og engagement i Alternativet.

Som I ved, fik vi valgt en ny hovedbestyrelse, og jeg vil gerne give dem en rigtigt stor og varm velkomst. Jeg glæder mig enormt meget til at arbejde sammen med dem.
Vi havde vores første bestyrelsesmøde på grundlovsdag og blev konstitueret med to næstforpersoner, Brian Frandsen og Gitte Haslebo og Erik Nilsen blev endnu en gang valg som kasser.

Til den afgående hovedbestyrelse vil jeg gerne sige et stort tak for det vigtige arbejde, som de har udført de forgangne år. Derudover så skal vi også huske alle de modige kandidater, som stillede op - tak for at I var en del af det.

Kærlig hilsen
Maj Baltzarsen

Nye vedtægter
Dagen var især præget af, at vi skulle vælge en sæt nye vedtægter. Og det kom vi i hus med. Godt styret af vores to dygtige dirigenter, Jonas Kolby og Mariann Skovgaard. Alle de nye vedtægter, referat fra dagen, afstemningskataloget og en præsentation af den nye hovedbestyrelse, kan du se på vores website her.

Evaluering af Årsmødet
Lige efter årsmødet sendte vi en mail ud til alle, der havde tilmeldt sig, for at få deres indput til, hvad vi kan gøre bedre, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Det er der kommet meget brugbar information ud af, som vi på Landssekretariatet er virkelig glade for at have til inspiration og arbejdsdokument til næste gang, vi samler så mange alternativister til et kommende Landsmøde. Du kan finde resultatet af evalueringen her.

På årsmødet blev der stillet to forslag vedr. et fleksibelt samfund, som fik stor opbakning. Du kan se artikler om forslagene her:

Artiklen om senere mødetid i skolen finder du her.

Artiklen om superfleksible byer finder du her.

Igen - tusind tak for en fantastisk dag.

Program for sommerhøjskolen er klar! Skal du med?

Kære alle alternativister og sommerinteressister

Så er det snart sommer og tid til den første sommerhøjskole i Alternativet.

Alle er velkomne. Der kommer til at være oplevelser for både børn, forældre, unge, midt i mellem, gamle, gifte, singler, nye og erfarne.

Sommerhøjskolen finder sted fra lørdag d. 9. juli til og med onsdag d. 13. juli på Midtjyllands Efterskole.

Priserne for de fem dage er 800-1200 kr. for voksne (alt efter hvad man synes passer bedst til ens økonomi) og 500 kr. for børn u. 12 år.

Billetterne bestilles her via Billetto senest d. 20. juni

Programmet for dagene kan læses her.

Har du spørgsmål eller lignende så skriv til Helena eller Jonas:
helena.udsen@alternativet.dk
jonjeazz@hotmail.com

Grønne hilsner fra den spændte sommerhøjskolegruppe

Appgree: I Danmark er der en mangel på organdonorer

Som situationen er nu, skal vi i Danmark hver især selv aktivt tage initiativ til at indgive samtykke om organdonation. Det er der mange, der ikke får taget stilling til.

Én model til at løse problemet kan være den spanske, hvor man har indført såkaldt “formodet samtykke”, der automatisk gør alle til organdonorer fra fødslen. Er man imod dette, enten som forælder eller senere på egne vegne, kan man trække sit samtykke tilbage.

DR1 har som led i et program om organdonation, spurgt vores sundhedsordfører Carolina Magdalene Maier, hvad Alternativets holdning til organdonation er. Da vi endnu ikke har en politik på området vil vi gerne høre jer medlemmer hvad I synes vi skal mene om det.

Hvad synes du? Er modellen med “formodet samtykke” en god ide? Eller skal vi holde fast i, at man ikke er donor med mindre, man aktivt har sagt ja.

For både at finde ud af, hvad I mener om emnet og hvilke pointer og nuancer, der er vigtige at have med i debatten, vil vi gerne have jeres input.
Derfor har vi oprettet to afstemninger på Appgree.

Den ene afstemning er en simpel “for/imod/i tvivl”-afstemning, mens den anden handler om at få foldet nuancerne ud, og klædt Carolina bedst muligt på i forhold til emnet.
Du kan finde afstemningerne på din app (Appgree4Biz), eller du kan gå direkte til afstemningerne ved at klikke på linket efter hvert spørgsmål…

  1. Hvad bør Alternativet mene? – hvad synes DU om organdonation?: http://bit.ly/1PeszRG
  2. Hvilke pointer/nuancer er vigtige at have med når vi taler organdonation?: http://bit.ly/1sug8MJ

Hvis det er dine første afstemninger, og du ikke kender Appgree, så kan du finde information om, hvordan du bruger det her.

"Spørge-stimen”

Stil spørgsmål til Uffe… nu også via Appgree

På mandag kl. 14:30 holder Uffe “Spørge-stime” for anden gang, hvor han svarer på jeres spørgsmål. Spørge-stimen live-streames (live-video) på Alternativets facebookside, hvor du også kan stille spørgsmål i kommentarfeltet.

Tre spørgsmål udvælges på forhånd af jer medlemmer via Appgree. Hvilket spørgsmål synes du, er det vigtigste at få svar på?

Spørge-stimen er et nyt koncept, som startede i sidste uge.
Klik her for at se sidste uges udgave.

Find afstemningen på din app (app’en hedder “Appgree4Biz”), eller gå direkte til afstemningen ved at klikke på linket: http://bit.ly/1th0aGA

Skal du være Alternativets nye kandidatudvikler og igangsætter, eller vores nye studentermedhjælp?

Tjek vores stillinger her - vi håber, du finder dem interessante, eller prikker en, som du mener kunne være vores nye kollega(er) i Landssekretariatet.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Er du stadig i tvivl om, hvordan du bruger vores nye platform AlleOs, som både fungerer som vidensdatase om dine med-alternativister, medlemmer i din kreds og/eller lokalforening, vores medlemssystem og din mulighed for at møde andre, der har samme interesser som dig indenfor Alternativet og den seriøse bæredygtige omstilling? Så har vi lagt gode guides ud til dig på vores Wiki lige her.


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
aktiv@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk