Kære medlem af Alternativet - Vejle & Opland
Hermed de praktiske oplysninger og den endelige dagsorden for Årsmødet samt opstillingsgrundlagene for kandidatfeltet til KV17 og bestyrelsen.
Praktisk info:
Dato: 25. feb. 2017
Tid: kl.14.00 - ?
Sted: Jellingvej 32, 7182 Bredsten
Mad:
Medbring gerne kaffe og kage til mødet. Aftensmaden består af en buffet, hvor hver deltager medbringer en ret til bordet og så deler vi i porten.
Foreningen giver et glas vin, eller en øl eller sodavand til middagen, og herefter vil der være salg af drikkevarer til STÆRKT favorable priser. Al overskud går til støtte i den kommende valgkamp.
Andet:
Efter mødet slutter aftenen af med et brag af en forårsfest, hvor vi fejrer de nye KV17-kandidater, et-års fødselsdag og lysets snarlige genkomst.
Vi opfordrer til samkørsel da det kan være svært at finde offentlig transport til Bredsten. Spørg gerne i Facebookgruppen eller giv et bestyrelsesmedlem et praj. Så finder vi ud af det.
Der er trapper og ikke handicapvenligt på adressen, men skulle det blive et problem løfter vi bogstavelig talt i flok.
Kandidater:
Opstillingsgrundlagene finder du hér:
https://alternativetvejleogopland.wordpress.com/
Bemærk at siden fungerer optimalt på Stationær eller Bærbar PC og Tablets, men ikke er optimeret til mobiler.
Dagsorden
- Valg af dirigent (Bestyrelsen foreslår: Allan Windeballe - Alternativet Fredericia)
- Valg af stemmetællere og referent(er)
- Forpersonens beretning for lokalforeningen
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
- Vedtægtsændringer
- Behandling af forslag fra medlemmerne (Ingen indkomne)
- Valg til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Valg af KV-kandidater
- Eventuelt
Vedtægter:
Vedtægtskataloget er blevet flettet sammen med de vedtagne minimumsvedtægter der blev vedtaget på Landsmødet 28. maj 2016. Dette har medført en række ændringer.
Det foreslåede vedtægtskatalog kan ses hér:
Forslag til ændringer af vedtægter Vejle & Opland.pdf (654.2 KB)
Vi håber at se så mange af jer som muligt til en festlig dag, med godt selskab.
Mange kærlige grønne hilsener
Bestyrelsen, Alternativet - Vejle & Opland