Er skorstensfejerne uvildige? Var det ikke bedre at beskatte brændeovne efter forureningsgrad? 0 i afgift ved ingen forurening og så gradvist stigende derfra.
2 Synes om
STOR opbakning til forslaget.
Jeg talte med vores skorstensfejer om dette igår (7/5 2020). Han siger at den rapport der er lavet om brændeovnes udledning er stærkt kontroversiel, da den er lavet på et meget selekteret grundlag.
Ydermere har man ikke ønsket at lytte eller medtage yderligere undersøgelser.
Det er en offentlig hemmelighed indenfor faget, at der har været penge indover for at få den ‘rette’ vurdering.
Partikelfiltre til brændeovne har været helt oppe i 20.000 kr. klassen, men er dog nu dalet til 9.000 kr.
Selvfølgelig er der brændeovns ejere der ikke fyrer korrekt, og det giver udledninger, men som han sagde, de der ville dø af foreureningen først ville være skorstensfejere, og der er ikke en større dødelighed indenfor faget.
Der er fornuft i at forbyde opsætning af brændeovne i etagebyggerier, og ligeledes hvor befolkningstætheden er størst.
Men der er i det hele taget grund til at være ekstra opmærksom på forurening i områder med stor befolkningstæthed.
3 Synes om
@Toke_Panduro,
Der er nok en del af os, der har opdaget at der er en lille gruppe lobbyister (forskere iblandt) som primært igennem Det Økologiske Råd har ført en succesfuld kampagne imod brændeovne i mange år. Jeg har selv boet et år i en tæt-lav bebyggelse, som lå i en lavning, og når 150 fyrede op i en kold brændeovn en diset vintermorgen ønskede man ikke at stikke hovedet udenfor, så jeg forstår fuldt ud den del af problemet. Den anden del, hvor man bruger tvivlsom statistik til at opstille voldsomme postulater om stor dødelighed og deraf følgende forbudskrav er noget der virkelig trænger til at blive gået efter i sømmene.
Jeg har selv kastet et flygtigt blik på rapporterne og det tog ikke lang tid at spotte flere problematiske ting. Der er kommet en ny rapport: Husk Helbredsomkostningerne, som har givet anledning til artiklen i information om vanvittig høje besparelser i sundhedssystemet ved den grønne omstilling. Det er lidt ligesom Anders Tegnel, som fremlagde en rapport, der viste at der næsten var flere smittede i Stokholm, end der boede der. Rapporten hævder at vi kan spare i DK 15-21 mia pr. år alene ved reducerede sundhedsudgifter i forbindelse med luftforurening ved at gennemføre den grønne omstilling. Ifølge de citerede baggrundsrapporter giver luftforurening anledning til åndedræts- og kredsløbslidelser. De to områder kostede i 2017 tilsammen det danske sundhedssystem 11,9 mia. Prøv lige at sætte tallene i perspektiv.
Den nye rapport er udarbejdet på baggrund af tre andre rapporter alle lavet af den samme forfattergrupper. Ingen af disse rapporter er peer-reviewede, det er bestillingsarbejder på sektorforsknings niveau. Når man læser referencelistene i de tre baggrundsrapporter, så er der meget meget få af artiklerne der ikke har J Brandt med i forfattergruppen. Altså der er tale om en lille forskningsgruppe, som igennem en årrække har udarbejdet egne modeller, som de centrale argumenter bygger på. Den del af modellerne der handler om atmosfæriske forhold er sikkert 100% OK, og der henvises til internationale undersøgelser, der statistisk påviser så og så mange dødsfald pr. grad af forhøjet forurening af partikler og visse stoffer, det er sikkert også 100% OK, men det præsenteres i rapporten som om der er en lineær sammenhæng mellem koncentration og antal dødsfald, hvilket virker underligt, man skulle tro at en sådan sammenhæng ville være anderledes end lineær, altså at effekterne bliver forholdsvist større ved højere koncentrationer.
Men når det så kommer til forhold der har med brændeovne at gøre så opdager man nogle lidt underlige detaljer: Man nævner at der er fundet indicier for at sod har en højere helbredseffekt end andre partikler i samme størrelsesgruppe. Så siger man: “Hvis vi så sætter effekten af sod til +30 % og de andre til - 30%”. Det vil sige sodpartiklerne står for 80 % af virkningen. Disse tal virker helt grebet ud af luften så at sige - men de udgør rygraden i konklusionen om at brændeovne har ansvaret for så og så mange liv om året, for det er de tal, som bliver ført videre frem i øvrige rapporter. Der nævnes et sted at toksikologiske undersøgelser peger på at sod fra biler er værre end fra brændeovne, men så siger man bare: Men forureningen fra brændeovne er jo meget omfattende, og så tager man ikke hensyn til det.
Så laver man meget grundige undersøgelser over hvor danske brændeovne er placeret og i hvilken befolkningstæthed og kommer derved frem til endnu større dødelighed, men alt er baseret på statistik, og de helt grundlæggende forhold er ikke eftervist: Hvor høj koncentration af sodpartikler skaber en moderne brændeovn i den lokale atmosfære? Og hvor skadelig er dette i de små koncentrationer, der normalt er tale om? Hvor stor en del af tiden opstår der skadelige koncentrationer? En vigtig sondring i rapporterne er mellem landområde, by og gadeplan, men der er meget få målestationer, en i byomnråde og to i hver af de andre kategorier. Der har været gennemført en undersøgelse, hvor man faktisk spurgte de københavnske brændeovnsejere om hvor meget de fyrede, og hov, det viste sig at de fyrede 80 % mindre end man havde antaget - men den oplysning kunne desværre ikke komme med i rapporten, for det passede ikke ind i som modellen var tilrettelagt, vistnok at man ikke havde tilsvarende oplysninger om andre regioner, så man antog bare at det var fordelingen der var anderledes, så at de 80% så blev brugt andre steder. En anden måde at oppuste problematikken er at brændeovnsfyring er en del af en gruppe i modellen, men så siger man: “Da brændeovnsfyring står for 80% af effekterne i denne gruppe vælger vi at kalde hele gruppen for brændeovne”.
Der er ingen opgørelse af hvor langt omkring brænderøgspartiklerne flyver før de falder ned. I rapporten fra 2014 kan man se at for sodpartikler er der kæmpestor forskel på koncentrationen på gadeplan og byen generelt, hvilket tyder på at der meget hurtigt sker en udtynding. Der henvises angående helbredseffekterne fra sodpartikler til bl.a. undersøgelser hvor folk har været udsat for høje koncentrationer af røg i få timer, og hvor folk i Canada har været udsat for røg fra madlavning i seks måneder. Men det er ikke vist at man kan generalisere virkningerne fra disse meget høje koncentrationer til de meget lave der findes i den danske atmosfære i dag. Man kunne trykprøve påstandene ved at opgøre nedgangen i dødelighed og i sundhedsomkostningerne i forbindelse med de to relevante sygdomsgrupper i den periode, hvor der er sket et fald i forureningen i DK, og så selvfølgelig korrigere for nedgangen i rygning, som sikkert har større effekter end luftforureningen. Statistik er svært, og det bliver ikke bedre end de tal, man putter ind i det. Var det ikke Churchill, som sagde: “Jeg tror kun på det statistik, som jeg selv har lavet”. Derfor har man omfattende peer-reviewede forskningsprotokoller indenfor sundhedsforskningen, når det gælder behandling og medicin, hvor man kontrollerer virkningerne i den virkelige verden.
4 Synes om