Videnskabelig undersøgelse af brændeovnes farlighed

Det miljø økonomiske råd vurderede 2016 at der dør 391 mennesker pga af luftforurening. De miljøøkonomiske råd vurdrede ligeledes at hvis man skrottede alle gamle brændovne og erstattet dem med svanmærket brændeovne, så vil der kun dø 155 mennesker før tid om året , hvilket ca. er det samme som antallet årlige trafikdræbte.

Luftforurening fra brændeovne er en af de største miljøproblemer vi har i Danmark.

Det er klart at man skal give folk et alternativ til opvarmning af deres boliger hvis man ønsker at begrænse brændeovne. Med det nuværende afgiftsystem er der ikke noget alternativ, men hvis man reducerede afgifterme på elektricitet, så ville det kunne erstatte brændeovne som primær opvarmningsmiddel. Der er så meget vedvarende energi i vores elnet at det ville være den bæredygtige løsning. Og det bedste ved den løsning ville være, at den kun bliver mere og mere bæredygtig over tid.

Afbrændning af biomasse kan kun betragtes som CO2 neutral over en hel trægeneration på ca. 100 år. Det tager ca 100 år for at det træ du brænder af, bliver erstattet med et nyt træ. På den korte bane vil afbrændning af træ føre til mere CO2 i atmosfæren, altså knap så bæredygtigt.

Og så lige til sidst, så er “forureneren betaler" princippet en af de bærende grundpille i alternativets skattepolitik.

Jeg har selv to brændeovne. Det er konvektionsovne og da jeg stabler brændet korrekt og aldrig åbner lågerne efter at der er tændt ild, har jeg svært ved at tro, at de forurener inde i huset. Det gør de selvfølgelig udenfor.
Findes der ikke noget man kan begrænse den ydre røg med?

Selvfølgelig skal gamle brændeovne forbydes! Hvis de er over 10 år, så formoder jeg at de forurener. Jeg købte mine to nye ovne for 10 år siden og de er godkendte af skorstensfejeren, som ikke vil sætte ovne op, som er forurenende. Så skorstensfejerne skal også tages med i en undersøgelse, som jeg iøvrigt synes er en rigtig god ide. Så jeg støtter forslaget og foreslår, at I finder en gruppe på Tek Sam på RUC, som kan lave et forskningsprojekt om dette emne. Så får det mening.

1 Synes om

Der er god grund til at undersøge forureningen fra brændeovne og andre opvarmningskilder, men ligesom med dieslbiler i byer er det ikke hensigtsmæssigt med panikvedtagelser af love. Foreslå i det mindste en udfasning over en årrække, så der er tid til at evaluere mulighederne inden de endelige regler fastsættes.
Hvor er brændeovne den store synder? I villakvarterer om vinteren, i sommerhuse når man skal varme sig på kolde dage eller helt generelt. Start med at begrænsninger, hvor foreningen er værst og kig på forureningen og CO2 problemet, som to uafhængige problemer. Store, omkostningstunge undersøgelser kan undværes, hvis man bruger sund fornuft og ikke vil have svar på alting.

1 Synes om

Toke du virker meget sikker på at røg fra brændeovne skulle være skadeligt for mennesker … jeg har endnu ikke fundet evidens for dette selvom om mange statistikere antager det.
Det miljø økonomsike råd’s rapport som du henviser til har jeg jeg hittet er her:
Rapport miljøøkonomiske råd 2016

Jeg har gravet lidt ned i henvisninger til henvisninger i et forsøg på at hitte videnskabelig dokumentation af brændeovnsrøgs sundhedsskedeligt effekter.
Den her artikel er den eneste som mijøkonomisk henviser til der er videnskabeligt, resten er diverse former for økonomi og statetik
Citat fra artiklen:

En af de overordnede usikkerheder i forbindelse med beregning af helbredseffekter fra luftforurening er forbundet med spørgsmålet om, hvad det er ved atmosfæriske partikler, der er helbredsskadeligt

Der henvises til et igangværende forskningsprojekt NordicWelfAir
Som til dels omhandler noget af den foskning jeg efterlyser, jeg har endnu ikke gnavet mig igennem alle artikler, men har ikke fundet nogen undersøgelse der viser at brændeovnsrøg er så giftig som de gode danske statistikere antager i deres beregninger.
Hvis nogen har artiklen der direkte kan give mig linket fra brændeovnspartikler til sundsrisici, så giv mig meget gerne et link.

En lille kommentar hvad angår de 100 år som bruges i beregninger for genskabelse af biomasse der bliver fældet fra skove.
Jeg har ikke undersøgt det nærmere men logisk set må 100 år være ved renafdrift, altså hvor man fælder alle træer i et skovområde, ikke tynding.
Renafdriften sker med store maskiner, resultatet heraf er tømmer og flis (fastbrændsel?), stort set aldrig brænde.
Ved korrekt tynding, endnu mere ved naturnær skovdrift hvor har træer af alle aldre samtidig i skoven, vil den fjernede biomasse ganske hurtigt blive genskabt af de træer der får forbedrede vækstvilkår hvor tynding er foretaget korrekt.

En vigtig faktor her er at brændeovne ofte får træ fra brændeovnsejerene selv der går ud og arbejder i skovene med motorsav. Dette vil i langt de fleste tilfælde ikke være renafdrift men tynding, forhåbentlig i endnu større grad tynding i naturnær skovdrift (som Naturstyrelsens skove i stor grad er blevet lavet til over de sidste 10 år) … denne tynding kan umuligt have 100 års tidsramme for genvækst af biomassen, derudover bidrager det væsentligt til naturværdien i de danske skove … og sunde skove giver et væsentligt bidrag til en forbedret luftkvalitet i øvrigt, omend det nok mest er os ude på landet der bor i nærheden af skovene der har glæde heraf.

Der er rigtig mange faktorer at tage højde for i dette billede ud over dem vi har været inde på her indtil videre.

1 Synes om

Så fandt jeg den artikel på videnskab.dk der i første omgang gjorde mig opmærksom på at det her altså ikke er videnskabeligt ordentligt undersøgt.

Intens brænderøg i lungerne gør ingen alvorlig skade

Denne artikel er forholdsvist letlæst artikel, beklager alle mine links til videnskabelige artikler mm

1 Synes om

Hej med jer

Her er hvad jeg har fundet:

Udover nedenstående links er “google scholar” en fin kilde til videnskabelige artikler - søg eksempelvis på “health issues stove heating”
“respiratory diseases and biomass heating”

Her er lige et par links -

Forurening fra Brændefyring, Det Økologiske Råd:
http://shop.ecocouncil.dk/varedetaljer.asp?shopid=851152&funique=254&kat=18&hkat=10&varegruppe=5
Økonomi og Miljø 2016, Kapitel II Luftforurening, Det Økonomiske Råd:

Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissioner i Danmark,
DCE ved Aarhus Universitet: http://dce2.au.dk/pub/SR182.pdf

Links
Det Økologiske Råd: www.ecocouncil.dk/vores-arbejde/luftkvalitet-1
Astma-Allergi Danmark: Astma-Allergi Danmark er til for at hjælpe de omkring 1,5 mio. danskere der er berørt af astma, allergi eller en anden overfølsomhedssygdom. - Astma-Allergi Danmark
Kræftens Bekæmpelse: www.cancer.dk/forebyg/rens-luften/
luftforurening/udendoers-luftforurening/braendeovne
Lungeforeningen: www.lunge.dk/braendeovnsforurening
Landsforeningen til Oplysning om
Brænderøgsforurening: www.braenderoeg.dk
Projekt Clean Heat: www.clean-heat.eu

1 Synes om

Hej Toke, nu har jeg ikke gennemgået det hele, men alt hvad jeg har læst henfører til DCEs tal, som ikke gør forskel på de meget forskellige partikler, hvilket de selv påpeger betyder, at man ikke kender den reelle sundhedseffekt af de pågældende kilder. Men bare en vægt-forskel. Det mener jeg ikke er seriøst. Det er ligegyldigt for mig hvad der er konsensus for eller ikke, og hvor mange links som siger det samme, når der henføres til de samme tal, og det konkret ikke er undersøgt hvilke partikler og stoffer (af de mange) der konkret går ind og påvriker helbredet. Det synes jeg ikke er seriøst, når du skal ind og lovgive omkring folks adfærd. Derfor støtter jeg forslaget, som vil gøre beslutningsgrundlaget mere kvalificeret.
BH Iben

3 Synes om

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Lad os betragte sagen helt enkelt. Vest for os befinder der sig et hus, som opvarmes med brænde. Ofte står der sort røg op af skorstenen og en modbydelig lugt fylder hele kvarteret. DØR har fyldig dokumentation for skadeligheden heraf og et glimrende forslag til regulering, som ikke forbyder brændeovne, men afvikler den voldsomme forurening. I et vidtstrakt land som Sverige er der god regulering, men i det lille tætbefolkede Danmark er sviningsretten det vigtigste - her mødes Axelborg og bil- og brændeovnslobbyerne.

Det Økologiske Råds (DØR) og Vismandsrådets behandling af emnet har været ensidigt lænet op af de undersøgelser, hvor alle partikler blandes sammen. I en af de rapporter der undervejs bliver refereret til, fra Århus Universitet, som alene var baseret på indsamling af data fra databaser, blev konklusionen at koks-kedler var et af de største problemer i Kbh. Skorstensfejerne kunne på det tidspunkt orientere om, at der ikke fandtes en kokskedel i København, de var alle lukket ned.
Min kollega har haft lånt en af DØRs målere, den målte ALT - pollen, støv, og alle andre partikler, hvorfor det var umuligt at konkludere hvad der faktisk kom fra den brændeovn, som de gerne ville undersøge.
Når man ser på forureningskortene, skulle konklusionen være, at der er rigtigt mange brændeovne i Østersøen, og ingen i Vestjylland.
Landsforeningen Økologisk Byggeri har behandlet emnet ret grundigt. Her fremføres forslaget, at skorstensfejerne bemyndiges til at kunne pålægge fyringsforbud til de ovne de kan se ikke bliver fyret forsvarligt. Det synes jeg giver rigtigt god mening. For der ER syndere derude, som er til stor gene for deres naboer. Men der er flere 100.000 danskere der fyrer fornuftigt, og som er med til at løse et klimaproblem, ved ikke at koble sig op på fossile brændsler, som vores el i perioder jo fortsat er baseret på.
STOR STØTTE til at forslaget gennemføres, så der kommer fakta på bordet.

2 Synes om

Hejsa, jeg er enig! Fler fakta på bordet samt udtalelser fra fagpersoner såsom skorstensfejere, ovnsættere og andre der roder med forbrænding, samt gerne lægefaglige personer der kan komme med konkrete argumenter.

Jeg støtter op om forslaget om at give skorstensfejere bemyndigelse til at lukke fyringssteder der ikke bliver fyret korrekt, helst med en advarsel først og tilbud om oplysning/fyringskursus med certifikat inden plombering/nedrivning/bøde.

Jeg skal selv på flexovnsworkshop her til skt hans, hvor der bliver tilknyttet en røgvasker a la sten møllers ide, det bliver spændende.

:green_heart:

Jeg røg så afsted på en større arbejdsopgave i udlandet og fik aldrig gjort mere ved det her forslag og det røg halvt i glemmebogen fra min side … lige nu er det jo “brændvarmt” igen politisk :wink: og bestemt ikke mindre aktuelt … er virkelig harmdirrende over at der tilsyneladende bare er enighed om at skære alle typer partikler delt op efter stort set blot deres størrelse over en kam.

Som også kan ses af noget af min anden aktivitet herinde på det seneste er jeg stor tilhænger af at vi bruger vores skove på, den måde der bliver laves flis på ødelægger lige nu så mange skove og jeg bliver virkelig ked af det hver gang jeg kommer forbi en skov hvor der igen er lavet “clearfelling” fordi det nu engang økonomisk kan betale sig lige nu med den danske “CO2-omstilling” der for en uhyggeligt stor del er baseret på flisfyring og store maskiner der “guffer sig” igennem hektar af skov efter hektar og man så planter små planter af samme alder over det hele som skulle være genrejsning af skov. Det er en katastrofe for naturen i Danmark på rigtig mange planer og er IKKE CO2 neutralt ligegyldigt hvor mange forkert indstillede regnemaskiner man så end har.
Tynding med motorsav og nænsomt bevæge indstriskov imod naturnær skovdrift er derimod langt mere bæredygtigt, der udledes naturligvis CO2 fra brændeovne når træ brændes af som brænde men den allervigtigste pointe her i min verden er at brændet ikke bliver produceret af store flismaskiner og de store træer for lov at stå og enten fuldfører deres livscyklus og skaber øget biodiversitet igennem denne eller bliver til høj kvalitets tømmer.
Flis er den ringeste udnyttelse af vores skove på enhver måde!

Der er brug for en holitisk tilgang til også dette emne og ikke at se tingene isoleret fra hinanden.
Jeg er ikke imod at få udskiftet de gamle ineffektive brændeovne til mere effektive også hvad angår partikeludledning, så det politiske forslag der ligger lige nu fra miljøministeren er der for så vidt ikke noget galt med, men hele polimikken og begrundelsen for forslaget er forfejlet i dårligt dokumenteret og det at man går efter brændeovnsejere i stedet for at se på den her “biomasse” omstilling og dens forfærdelige konsekvenser for de få gamle træer vi har tilbage her i landet skriger til himlen og gør mig ærlig talt desperat og ulykkelig.

Beklager hvis “ovn”-stående er blevet lidt vel følelsesmæssigt skrevet, men den sorg der ligger dybt i mig når jeg skov ødelagt af store maskiner er for mig svær at håndtere.

Hvordan er det vi kommer videre med det her nu?

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

Hold da op en proces det her system er, især for en person der i perioder er langt væk fra den lille danske andedam på grund af arbejde og så skal huske hvad det var man var igang med når man kommer retur :wink:

Nu fik jeg så klikket forslaget over til “søger opbakning” … gad vide om det her system stadig fungerer?

Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.

Blev blot lige opmærksom på det her udspil

Synes det er rigeligt voldsomt det der er foreslået der med hensyn til brændeovne, det er et problem i nogen villakvarterer ja … men flere steder i byzonen og fjernvarmområdet i Ryomgård ligger husene altså langt imellem.
En måling af varme fra brændeovnen er et rigtig dårligt mål, hvis noget bør man måle partikler fra skortstenen og give mulighed for rensning inden røgen kommer den vej … men skal vi ikke lige hitte ud af om det er farligt eller ej først?
Den sure lugt som folk ikke bryder sig om når der bliver brændt forkert af, det er slet ikke nødvendigvis koblet til voldsomt mange partikler men nærmere PH værdien af de partikler som vores næser opfatter som lugt.
Den her debat og alternativets udspil trænger gevaldigt til at “skille pærer og æblet” fra hinanden når man regner på tingene og endnu mere når man kommer med politiske udspil.

1 Synes om

Er skorstensfejerne uvildige? Var det ikke bedre at beskatte brændeovne efter forureningsgrad? 0 i afgift ved ingen forurening og så gradvist stigende derfra.

2 Synes om

STOR opbakning til forslaget.
Jeg talte med vores skorstensfejer om dette igår (7/5 2020). Han siger at den rapport der er lavet om brændeovnes udledning er stærkt kontroversiel, da den er lavet på et meget selekteret grundlag.
Ydermere har man ikke ønsket at lytte eller medtage yderligere undersøgelser.
Det er en offentlig hemmelighed indenfor faget, at der har været penge indover for at få den ‘rette’ vurdering.
Partikelfiltre til brændeovne har været helt oppe i 20.000 kr. klassen, men er dog nu dalet til 9.000 kr.
Selvfølgelig er der brændeovns ejere der ikke fyrer korrekt, og det giver udledninger, men som han sagde, de der ville dø af foreureningen først ville være skorstensfejere, og der er ikke en større dødelighed indenfor faget.
Der er fornuft i at forbyde opsætning af brændeovne i etagebyggerier, og ligeledes hvor befolkningstætheden er størst.
Men der er i det hele taget grund til at være ekstra opmærksom på forurening i områder med stor befolkningstæthed.

3 Synes om

@Toke_Panduro,
Der er nok en del af os, der har opdaget at der er en lille gruppe lobbyister (forskere iblandt) som primært igennem Det Økologiske Råd har ført en succesfuld kampagne imod brændeovne i mange år. Jeg har selv boet et år i en tæt-lav bebyggelse, som lå i en lavning, og når 150 fyrede op i en kold brændeovn en diset vintermorgen ønskede man ikke at stikke hovedet udenfor, så jeg forstår fuldt ud den del af problemet. Den anden del, hvor man bruger tvivlsom statistik til at opstille voldsomme postulater om stor dødelighed og deraf følgende forbudskrav er noget der virkelig trænger til at blive gået efter i sømmene.
Jeg har selv kastet et flygtigt blik på rapporterne og det tog ikke lang tid at spotte flere problematiske ting. Der er kommet en ny rapport: Husk Helbredsomkostningerne, som har givet anledning til artiklen i information om vanvittig høje besparelser i sundhedssystemet ved den grønne omstilling. Det er lidt ligesom Anders Tegnel, som fremlagde en rapport, der viste at der næsten var flere smittede i Stokholm, end der boede der. Rapporten hævder at vi kan spare i DK 15-21 mia pr. år alene ved reducerede sundhedsudgifter i forbindelse med luftforurening ved at gennemføre den grønne omstilling. Ifølge de citerede baggrundsrapporter giver luftforurening anledning til åndedræts- og kredsløbslidelser. De to områder kostede i 2017 tilsammen det danske sundhedssystem 11,9 mia. Prøv lige at sætte tallene i perspektiv.
Den nye rapport er udarbejdet på baggrund af tre andre rapporter alle lavet af den samme forfattergrupper. Ingen af disse rapporter er peer-reviewede, det er bestillingsarbejder på sektorforsknings niveau. Når man læser referencelistene i de tre baggrundsrapporter, så er der meget meget få af artiklerne der ikke har J Brandt med i forfattergruppen. Altså der er tale om en lille forskningsgruppe, som igennem en årrække har udarbejdet egne modeller, som de centrale argumenter bygger på. Den del af modellerne der handler om atmosfæriske forhold er sikkert 100% OK, og der henvises til internationale undersøgelser, der statistisk påviser så og så mange dødsfald pr. grad af forhøjet forurening af partikler og visse stoffer, det er sikkert også 100% OK, men det præsenteres i rapporten som om der er en lineær sammenhæng mellem koncentration og antal dødsfald, hvilket virker underligt, man skulle tro at en sådan sammenhæng ville være anderledes end lineær, altså at effekterne bliver forholdsvist større ved højere koncentrationer.
Men når det så kommer til forhold der har med brændeovne at gøre så opdager man nogle lidt underlige detaljer: Man nævner at der er fundet indicier for at sod har en højere helbredseffekt end andre partikler i samme størrelsesgruppe. Så siger man: “Hvis vi så sætter effekten af sod til +30 % og de andre til - 30%”. Det vil sige sodpartiklerne står for 80 % af virkningen. Disse tal virker helt grebet ud af luften så at sige - men de udgør rygraden i konklusionen om at brændeovne har ansvaret for så og så mange liv om året, for det er de tal, som bliver ført videre frem i øvrige rapporter. Der nævnes et sted at toksikologiske undersøgelser peger på at sod fra biler er værre end fra brændeovne, men så siger man bare: Men forureningen fra brændeovne er jo meget omfattende, og så tager man ikke hensyn til det.
Så laver man meget grundige undersøgelser over hvor danske brændeovne er placeret og i hvilken befolkningstæthed og kommer derved frem til endnu større dødelighed, men alt er baseret på statistik, og de helt grundlæggende forhold er ikke eftervist: Hvor høj koncentration af sodpartikler skaber en moderne brændeovn i den lokale atmosfære? Og hvor skadelig er dette i de små koncentrationer, der normalt er tale om? Hvor stor en del af tiden opstår der skadelige koncentrationer? En vigtig sondring i rapporterne er mellem landområde, by og gadeplan, men der er meget få målestationer, en i byomnråde og to i hver af de andre kategorier. Der har været gennemført en undersøgelse, hvor man faktisk spurgte de københavnske brændeovnsejere om hvor meget de fyrede, og hov, det viste sig at de fyrede 80 % mindre end man havde antaget - men den oplysning kunne desværre ikke komme med i rapporten, for det passede ikke ind i som modellen var tilrettelagt, vistnok at man ikke havde tilsvarende oplysninger om andre regioner, så man antog bare at det var fordelingen der var anderledes, så at de 80% så blev brugt andre steder. En anden måde at oppuste problematikken er at brændeovnsfyring er en del af en gruppe i modellen, men så siger man: “Da brændeovnsfyring står for 80% af effekterne i denne gruppe vælger vi at kalde hele gruppen for brændeovne”.
Der er ingen opgørelse af hvor langt omkring brænderøgspartiklerne flyver før de falder ned. I rapporten fra 2014 kan man se at for sodpartikler er der kæmpestor forskel på koncentrationen på gadeplan og byen generelt, hvilket tyder på at der meget hurtigt sker en udtynding. Der henvises angående helbredseffekterne fra sodpartikler til bl.a. undersøgelser hvor folk har været udsat for høje koncentrationer af røg i få timer, og hvor folk i Canada har været udsat for røg fra madlavning i seks måneder. Men det er ikke vist at man kan generalisere virkningerne fra disse meget høje koncentrationer til de meget lave der findes i den danske atmosfære i dag. Man kunne trykprøve påstandene ved at opgøre nedgangen i dødelighed og i sundhedsomkostningerne i forbindelse med de to relevante sygdomsgrupper i den periode, hvor der er sket et fald i forureningen i DK, og så selvfølgelig korrigere for nedgangen i rygning, som sikkert har større effekter end luftforureningen. Statistik er svært, og det bliver ikke bedre end de tal, man putter ind i det. Var det ikke Churchill, som sagde: “Jeg tror kun på det statistik, som jeg selv har lavet”. Derfor har man omfattende peer-reviewede forskningsprotokoller indenfor sundhedsforskningen, når det gælder behandling og medicin, hvor man kontrollerer virkningerne i den virkelige verden.

4 Synes om