Vi søger kandidater

Er du den nye kollega på Borgen?

Alternativet Østjylland afholder Årsmøde den 24. september på Friland, og det er din chance for at gøre en forskel for et mere bæredygtigt samfund! Vil du arbejde sammen med andre alternativister om vores kerneværdier? Kan du jonglerer? Eller er du bare god til at holde det kølige overblik og tænke ud af boksen? Eller måske tænke ind i boksen? Så er det lige netop dig, vi skal have fat i!

På Årsmødet skal vi nemlig have valgt nogle spritnye folketingskandidater, storkredsbestyrelsesmedlemmer, medlemmer til Politisk Forum, konfliktmæglingsrådet og mange andre spændende poster! Hvad man konkret bidrager til på de enkelte poster, kan du læse meget mere om på vores nye Årsmøde-hjemmeside.

Tid: 24. september kl. 10 – 17
Sted: Friland, Feldballe, 8410 Rønde


Social Entrepreneurship

Social økonomiske virksomheder en af Alternativet kæpheste, fordi vi vil investere i et bæredygtig samfund, hvor vi vækster for et socialt formål, gavner livskvalitet og skaber vækst på meningsfulde arbejdspladser. Hvis du søger inspriation eller brænder for at være med til at skubbe en bevægelse i gang, med det formål at starte lokale socialøkonomiske virksomheder, bør du nok overveje at kigge forbi Nørre Allé til dette arrangement.
Helle Engelbrechtsen, Byrådsaspirant i Aarhus har inviteret Per Bach, ildsjæl og medstifter af sociale-entreprenører.dk til en livgivende, klog og sjov aften, hvor vi kan høre, hvad socialøkonomiske virksomheder er, praktiske fortællinger på bøvlet, paradokser og resultater.
Vi får besøg af og input fra Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede, for hvem Alternativet Østjylland var deres første kunde.

Sted: Nørre Allé 86, 8000 C
Tid: 14. september kl. 19 – 22


Crowdfunding

Alternativet arbejder for en meget stærkere samfundsnyttig iværksætterkultur, da små og mellemstore virksomheder er dem, som beskæftiger flest i Danmark. Crowdfunding er en ny finansieringskilde, som kan understøtte iværksætteri og socialopfindsomhed. Den er vældig brugt i England, men fortjener meget mere opmærksomhed i DK.
Helle Engelbrechtsen, Byrådsaspirant ved Alternativet Aarhus har inviteret Advokatfuldmægtig Patrick Møller Toftegaard fra www.lett.dk til en god snak om de 4 forskellige former for crowdfunding og reglerne forbundet hermed. Går du selv rundt med en iværksætter i maven, så kom endelig forbi og find ud af, om crowdfunding er netop løsningen for din opstart.

Sted: Nørre Allé 86, 8000 C
Tid: 19. september kl. 19 - 22


Aktivitetskalender

Alternativet Østjylland:

10.09.2016
Politisk Laboratorium om uddannelse

  • Gymnasier og erhvervskoler
    Begivenheden foregår i lokalerne på Nørre Allé 86, 8000 C
    Læs mere på Facebook

11.09.2016
Politisk Laboratorium og uddannelse

  • Lange og mellemlange uddannelser
    Begivenheden foregår i lokalerne på Nørre Allé 86, 8000 C
    Læs mere på Facebook

24.09.2016
ÅRSMØDE i Østjyllands Storkreds!
Årsmødet i Østjyllands Storkreds foregår i år på Friland, Feldballe, 8410 Rønde
Læs mere her

Alternativet Aarhus:

28.08.2016
Alternativet til ‘Grønt Byliv 2016’
Begivenheden foregår i Mejlgade, 8000 C
Se mere på Facebook

07.09.2016
Stiftende generalforsamling i Alternativet Aarhus!
Begivenheden foregår på DOKK1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 C
Se mere på Facebook

Alternativet Hedensted:
Ingen annoncering

Alternativet Randers:
Ingen annoncering

Alternativet Samsø:
Ingen annoncering

Alternativet Skanderborg:

08.09.2016
Stiftende generalforsamling i Alternativet Skanderborg!
Generalforsamlingen finder sted i Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10, 8660 Skanderborg
Se mere på Facebook