Hej Philip. Ja, jeg medgiver at min kæmpe frustration over at høre i pressen -og ikke igennem min organisation- hvem der allerede d. 19. December havde meldt sig som kandidater (det er man jo først efter d. 17. Januar), resulterede i en unødigt skarp tone i min mail til HB/Valgafviklingsudvalget.
Jeg har efterflg. haft en dialog med dem, og tingene er faldet på plads… omend jeg stadig finder håndteringen fra mange sider, alt for uklar og rodet.
Bl.a. er jeg efterflg. også blevet bekendt med, at det kun er til ordinære landsmøder, at medlemmer kan indsende vedtægtsændringsforslag.
Jeg ønsker også alle en god valgproces.
Jeg så Deadline her til formiddag, og det gjorde valget mere klart for mig. Afvejning af om det skal være en udefra, eller en fra folketinget kan løses ved at stemme på Josephine. Hun har både været medlem af folketinget og kender rutiner og fodslaget på borgen og hun har været udenfor i en betydningsfuld organisation, Rasmus er medlem af folketinget, og er meget synlig, og en meget dygtig kommunikator. Thereza har jeg kun mødt én gang i Hillerød, så jeg kender hende ikke. I Deadline fik jeg det indtryk at det vil blive svært for hende at være formand når hun ikke har praktisk politisk erfaring, gabet bliver for stort selv om hun er faglig dygtig. Josephine kan være forperson for både baglandet og for folketingsgruppen hun har fået Alternativets ånd med fra de første spæde skridt, den ånd som adskiller Alternativet fra fra de traditionelle partier. Kærligst Eli Lykke.
Så mangler du blot at se de tre andre kandidater i duel også.
Ærgerligt at DR debatten kan påvirke os, ved kun at invitere halvdelen.
Blot en generel kommentar til os alle om, at vi skal bruge muligheden for at deltage på de lokale møder hvis vi kan og der få kigget dem alle an
Jeg synes man først og fremmest skal vurdere kandidaterne på det politiske indhold.
Jeg hørte i et interview med Josephine Fock på DR P1 morgen den 9. januar, at hun er parat til også inden næste valg at binde Alternativet til Socialdemokratiet. Det lød til, at hun nærmest ville sætte Alternativets politik og sin egen troværdighed i pant hos Socialdemokratiet ved på Alternativets vegne at underskrive en håndfæstning med dette parti. Det er naivt og toner, jeg slet ikke brød mig om, og jeg kan ikke forstå, at hun kan love noget sådant på Alternativets vegne. Hvor er vores eget medlemsdemokrati så blevet af?
Jeg er født i 1950 og har nu gennem snart 55 års politisk iagttagen set Socialdemokratiet gang på gang og som en del af sit DNA snyde sig til støtte fra progressive reformpartier for så at falde tilbage til sit reaktionære jeg og føre reaktionær politik sammen med de andre borgerlige partier, der rammer den svageste del af befolkningen og miljøet. Så nej, lad være med at hoppe på Socialdemokratiets limpind!
Jeg er uenig. Jeg bryder mig slet ikke om den snak om at nærme sig Mette Frederiksen og socialdemokraterne, som i den grad er langt fra Alternativets politik. Jeg ønsker en forperson, som kan markerer sig stærkt og tydeligt på især det grønne område, og som kan mobilisere alle de grønne kræfter både i partiet og blandt den frustrede del af befolkningen, som ikke føler sig hørt på klimafronten. Læste lige i Information, at der planlagt ugentlige klimademonstrationer af en masse organisationer. Det er bla. dem vi skal samarbejde med og presse regeringen til handling. Theresa Scavenius er godt nok uerfaren som politiker, men hun har andre erfaringer, en ild der brænder og en stor viden og med hjælp og støtte fra partiet og baglandet, så tror jeg på at hun er sådan en person der vil kunne løfte Alternativet ud af støvet og give os en berettigelse. . Vi skal være den grønne vagthund der bider fra os, viser nye veje og kræver forandring.
Jeg opfatter slet ikke at josephine vil knytte Å ril S. Hun ønsker dialog med Mette for at flytte Mette i Å retning. Og det tror jeg faktisk hun kan. I modsætning til Theresa, der vil være “rabiat” og sige nej. Man får altså ikke noget ud af at være “ekstremistisk”, Kun høvl.
Er enig i at hun bør dele sit politiske grundlag på AlleOs, men jeg ved da godt hvem hun er, selvom hun ikke har gjort det. Har set hende i tv mange gange, læst en masse gode artikler i diverse aviser af hende gennem flere år og læser hvad hun skriver på de sociale medier, så synes hun har tydeliggjort hvem hun er. Tror at mange medlemmer får deres oplysninger om kandidaterne fra facebook, twitter og instagram. Det ville være dejligt med en accept af andre måde at gøre det på. Vi er jo trods alt Alternativet😉
Jeg synes måske rabiat er et hårdt ord at bruge. Er man rabiat, hvis man vil det bedste for vores jord? Er gretha Thunberg også rabiat? Og ville der have være den mobilisering fra de unge, hvis det ikke havde været for hende og andre ligesindede.
Jeg savner faktisk nogle politikere, som tør være andet end pragmatiske. Nogen der modige og tør holde fanen højt og som brænder igennem.
Men lad os se hvad der sker. Det er ihvertfald spændende.
Hun modtog støtte fra en TIDLIGERE ansat i Goldman sachs, som iøvrigt har helliget sig klimaet nu, så vidt jeg har læst mig frem til. Så kan ikke se problemet. Hun har iøvrigt ikke fløjet i 2019 og er nok ikke meget værre eller bedre end andre politikere i Alternativet på det punkt. Mange er blevet kritiseret gennem årene for deres flyrejser, men de fleste er heldigvis blevet klogere.
Jeg vil ikke dadle folk for deres fortids dumheder, hvis de er kommet på rette spor nu.
Øhhhh alle kandidaterne og vores parti bruger facebook. Hvis man vil nå ud til en bredere skare af mennesker, bliver man nødt til at bruge de platforme der er.
Jeg citerer bare Theresa. Spol frem til 36:45. Jeg synes ikke, Å’s venlige revolution eller vore værdier har brug for eller kan understøttes af en PL, der om sig selv siger, at hun er rabiat.
Vi har helt forskellige opfattelser af, hvad en politisk leder skal kunne. Min holdning er, at en PL i Å først og fremmest skal have en samlende funktion. PL skal have sine egne holdninger og sin egen viden og lytte til baglandet og motivere til at baglandet selv handler og konkretiserer politik til omverdenen som grønne og modige arkitekter på alle 3 områder + den demokratiske og både påkommunalt, regionalt og statsligt plan.
PL skal i samarbejde med folketingsgruppen og PF samle viden og medvirke til at formidle den.
PL skal være en lydhør, åben, gennemsigtig, generøs og modig forhandler sammen med ordførerne og få vores politik igennem skridt for skridt og nogen gange måske i spring.
Og selvfølgelig skal PL bakke op om alle de grønne initiativer inkl. demonstrationer.
Men den bidske vagthund hører ingen steder hjemme i Å… Vi skal være på vagt hver af os, men vi skal ikke give udtryk for, hvad vi ikke vil - men hvad vi vil, på en voksen måde, ikke som et aggressivt barn.
GT har gjort og gør et godt stykke arbejde som det vrede barn. Å skal handle som en kompetent voksen. Dog gerne med humor.
Ja, vi er alle forskellige og det er jo fedt, fordi det åbner op for nye veje.
For mig handler det om vores jord som det øverste led og som så forplanter sig i alt andet. Alt hænger sammen med den måde vi behandler vores planet på. Det er ligegyldigt med minimumsnormeringer og 30 timers arbejdsuge, hvis jorden brænder. Min drøm dengang Alternativet opstod, var at vi blev et grønt supplement til Enhedslisten og SF. At vi skulle være de ultra grønne, som trak mest i det grønne reb, mens enhedslisten og SF trak i det røde. Det blev ikke helt sådan, fordi at Alternativet ikke blev taget seriøst og fordi vi ikke har været tydelige nok i forhold til den grønne dagsorden. Derfor stemte mange klimabevidste heller ikke på Alternativet, men på enhedslisten, SF og de radikale, som var meget mere markante og tydelige i deres sprog. Mange jeg har snakket med, synes at Alternativet har været usynlige og alt alt for pæne og der er brug for mere markante meninger i en tid hvor klimaet går amok.
Det er vigtigt for mig med en ultra grøn forperson, men det skal være en person der tør sige tingene som de er og som har karisma og mod.
Jeg snakker ikke om en Gretha Thunberg, men om en voksen vidende person, som ved hvor vigtigt det er, at vi ændrer vores samfund radikalt og som tør udfordre vores tankegang og bevidsthed og som kan nå ud til de store masser af unge og gamle klimafrustrerede mennesker som bare ønsker handling og som er villige til at ændre deres levevis markant. Alle burde jo stemme på Alternativet ikke? Så ville det virkelig batte. Så kunne tingene ændre sig både lokalt og på højt plan.
Det er ikke nok at vi ændrer alt fra bunden. Der skal tages nogen kedelige politiske beslutninger og det kræver mandater at kunne trække i regeringen.
Det er fedt med alle de lokale ting der sker rundt om i landet og jeg er enig i at vi alle er politikere. Jeg er bare utålmodig. Jorden kan ikke vente.
Når jeg skriver at den grønne vagthund skal bide fra sig, så mener jeg ikke den skal være bidsk. Men den skal sige stop, når tingene kører af sporet og den skal beskytte vores jord.
Jeg er lige blevet meldt ind i Alternativet, så rent politisk har jeg ikke været på banen før. Har mere været engageret i mit arbejde som pædagog og været både TR og AM. Der har jeg så forsøgt at implementere bæredygtighedstankerne, men det er også meget tungt og langsommeligt, når forældre insisterer på at mad skal pakkes ind i staniol og kød er en menneskeret, også for pædagogerne. Men jeg yder mit i det private. Lever klimavenligt, markerer mig på de sociale medier, debaterer, opdrager mine børn grønt, snakker med folk om hvad jeg tror på, går til klimademonstrationer, tager toget på ferie, cykler 38 km om dagen på min elcykel som bliver ladet med grøn strøm. Foregår med et godt eksempel, spreder ringe i vandet og stemmer på grønne politikere😉
Bliver omtalt som klimatosse af min store familie.
Tak💚 det er dejligt at opleve et forum, hvor det ikke handler om at svine hinanden til. Det er noget der desværre ødelægger oplevelsen på de sociale medier. Men jeg fortsætter, fordi jeg tror på at hvis jeg bare kan omvende ét menneske, så kan det sprede sig som ringe i vandet.
Hvornår starter den elektroniske afstemning idag? Det virker lidt kompliceret, da jeg ikke ved helt præcis, hvordan jeg skal gøre? Mit mobilnummer er 31877826
Hej Mazdao
Der er lavet flere små guider, den her synes jeg er vældig fin og pædagogisk
Så vidt jeg kan se på tidsplanen som jo kan skride er afstemningen sat til at starte 17:45 efter debat imellem kandidaterne.
Hvornår starter den elektroniske afstemning idag?
Mvh Anders Jeppesen (Mazdao) 16783