Vi er i byrådet!

Kære medlemmer af Alternativet i Silkeborg Kommune

Vi er i byrådet! Som bekendt lykkedes det Alternativet i Silkeborg Kommune at komme i byrådet med et mandat, Claus Løwe Klostergård - og ydermere fik vi efter intense forhandlinger på valgnatten sikret os en placering i absolut nøglepositioner i forhold til Alternativets mærkesager, nemlig en plads i økonomiudvalget og en formandspost i klima- og miljøudvalget. Udover posterne i byrådet har vi fået en række bestyrelses- og udvalgsposter i det øvrige kommunale landskab som Claus, Tatjana og Carsten har fordelt mellem sig. Vi skal nok få sat et Alternativt aftryk i den kommende byrådsperiode til gavn for både natur og mennesker. Tusind tak for jeres stemme og støtte. Og super meget tak og kærlighed til Alternativets unge, som støttede op om os og skabte en fest på valgaftenen - I er for seje <3


Importeret fra: https://silkeborg.alternativet.dk/aktuelt/nyt-fra-os/vi-er-i-byradet