Vedtægtsudvalgets endelige forslag til vedtægtsændringer

Kære Alle
Hermed kommer Vedtægtsudvalgets endelige forslag til vedtægtsændringer. Der vil komme korrekturlæsning og konsekvensrettelser deraf (bl.a. ændrer vi Lovudvalgets navn til “Vedtægtsudvalget” og den slags), men ellers er der ikke betydningsbærende ændringer.

Der kommer senere på aftenen endelige udgaver af minimumsvedtægterne for storkredse og kommuneforeninger.

Landsvedtægter - Endeligt forslag fra Vedtægtsudvalget.xlsx (46.9 KB)

2 Synes om

Jo, der kom én betydningsbærende ændring: der stod i §12, stk. 2, at Pofos arbejde skulle danne grundlag for politisk ledelses arbejde. Dette har vi ændret til at det skal danne grundlag for det politiske arbejde.

Det ser så flot ud!
Jeg kom dog lige til at tænke over, at der mangler en beskrivelse af den politiske leders opgaver - opgaver er sådan set beskrevet for alle andre, end lige den politiske leder. Det kunne måske ligefrem være rart for en politisk leder at vide hvad der forventes :smirk:

Det har du selvfølgelig ret i Louisa, men der udestår en større afklaring næste år af ansvars- og opgavefordeling mellem de forskellige dele af organisationen, og når den afklaring er på plads, kan det give mening med en ny stribe vedtægtsændringer, der kan specificere dette :slight_smile: Så vi er absolut ikke færdige med arbejdet :slight_smile:

1 Synes om

Og her kommer noget forsinket (men rettidigt indsendt ;-)) vores forslag til storkredsenes og kommuneforeningernes minimumsvedtægter.

KH Astrid og resten af udvalget

Minimumsvedtægter - kommuneforeninger endelig udgave.xlsx (24.0 KB)
Minimumsvedtægter - storkredse endeligt forslag fra vedtægtsgruppen.xlsx (23.3 KB)

1 Synes om

Hej Astrid,

Der er lige en lille detalje jeg er i tvivl om når jeg læser det om dobbeltmandater i kommunevedtægterne.

  • hvad skal den sidste linie fortælle - for mig er den forvirrende, da jeg ikke forstår om “bestyrelses-poster” betyder de 3 nævnte poster, eller blot det at være bestyrelsesmedlem. Og samtidig er det jo allerede nævnt tidligere i teksten, at folketingskandidater ikke må sidde i bestyrelsen.

Derudover undrer det mig at der gælder forskellige regler for storkredse og for lokalforeninger. En folketingskandidat kan godt sidde i storkredsbestyrelsen, og skal blot gå på orlov, når der udskrives valg. Men i lokalforeninger er der meget strammere regler - hvad er begrundelsen for det?

"Kandidater til politiske hverv kan deltage i bestyrelsesarbejdet, men må ikke være forperson, næstforperson eller kasserer i et valgår, dog må folketingskandidater ikke sidde i bestyrelsen. Folkevalgte kan vælges til bestyrelsen, men ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer.

Folketingskandidater eller medlemmer af Folketinget kan dog ikke bestride bestyrelsesposter."

I landsvedtægtsforslaget står i §13, stk. 4 og 5:

"Kandidater til kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europaparlamentet kan være medlemmer af bestyrelser i storkredsforeninger og lokalforeninger. I det kalenderår, hvor der er valg til det pågældende politiske forum, må kandidaterne ikke være forperson, næstforperson eller kasserer. Folkevalgte til kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europaparlamentet kan vælges til bestyrelser, men kan ikke bestride poster som forperson, næstforperson eller kasserer.

Folketingskandidater og valgte folketingsmedlemmer kan sidde i bestyrelser i lokalforeninger, men ikke som forperson, næstforperson eller kasserer. Et medlem, som er folketingskandidat, går automatisk på orlov fra bestyrelsen, hvis der udskrives valg. Folketingskandidater og valgte folketingsmedlemmer kan ikke sidde i bestyrelser i storkredsforeningerne."

Hvis det ikke er dette, der står i de to andre vedtægtsændringsforslag, håber jeg sandelig at vi har mærket dem med, at de følger landsvedtægterne, så de kan konsekvensrettes automatisk, såfremt vores forslag til formulering i landsvedtægterne vedtages.

Jeg skal gerne erkende, at især kommunalminimumsvedtægterne ikke har fået samme opmærksomhed som resten, så de er helt sikkert nullermænd i krogene.

KH
Astrid

1 Synes om

Oki :blush:
I kommunevedtægter § 10 stk 5, står der godt nok ikke “FLTP” ud for. Men det er vel alligevel landsvedtægterne der overruler i sidste ende, mon ikke?
Således at folketingskandidater godt kan sidde i en lokalforenings-bestyrelse, og blot skal gå på orlov ved valg, og derudover ikke kan være forperson, næst…osv.

Nu kan jeg se at jeg tog fejl angående stramheden i reglerne - det er jo lige omvendt end af hvad jeg skrev!:wink: Landsvedtægter og storkredsvedtægter siger stamstemmende at reglerne er strammere for folketingskandidater i storkredsbestyrelser end i lokalforeningerne, så det er blot i kommunevedtægterne at det ikke er alignet.

OK, - ja hensigten er at kommuneforeningerne har lidt lempeligere vilkår, dels fordi de har færre kandidater til bestyrelserne og dels fordi deres opgaver kun vedrører et mindre område.

Men helt forståeligt, Louisa, at den smuttede - der er rigtig meget at holde styr på, og vi har heller ikke selv helt det forkromede overblik, for der har - som du ved - været rigtig mange modeller i spil, og det kan være svært at huske præcist, hvilken en vi endte med at foreslå, da tidens fylde var inde.

KH
Astrid

1 Synes om

Den strategiske syge

“Når jeg lægger nogle ting frem sagligt og fagligt, forventer jeg, at andre forholder sig til det. Men det oplever jeg ikke. Det, jeg siger, bliver også opfattet som strategi.”
Caroline Magdalene Maier om folketingsarbejdet i Politiken 1. maj.
Og om møder i Alternativets gruppe:
“Så snart der er en eller anden, der siger noget, som taler ind i strategier, gør vi hinanden opmærksom på det.”
Folketingsgruppen siger altså nej tak til strategi-vejen. Det bør Alternativet som parti tilslutte sig.

Til årsmødet er der stillet forslag om en lille ændring i vedtægternes §8,stk.1
Fra: “Det politiske Forums opgave er at være et strategisk og politisk udviklingforum.”
Til: “Det politiske Forums opgave er at være et politisk og organisatorisk udviklingforum.”

Begrundelse: “De færreste tænker måske over, hvad der er essensen i den udbredte tale om strategi. Den strategiske tænkning handler om at besejre og vinde, er tæt forbundet med den liberalistiske konkurrencestatsideologi og har sin oprindelse i den militære tænkning og planlægning.Det er ikke nogen tilfældighed, at de sidste årtiers to store ændringer i den politiske dagsorden, krigspolitik og nyliberalisme, har det sproglige univers til fælles. Også i valget af centrale ord og begreber bør Alternativets værdigrundlag lægges til grund.”

Et eksempel og en kommentar:
“Det er forventeligt, at finansminister Claus Hjort Frederiksen benytter sig af NPM-sprog (New Public Management) i sit forsøg på at imødegå kritikken af kontrol- og målstyringen (Pol. 20/4). Vi får at vide, at ”enhver god leder arbejder med strategi og eksekvering”. Ordvalget er meget sigende for tankegangen. Hele samfundet er som bekendt smittet af strategi-sygen, men de færreste tænker over, hvad der er essensen i den evindelige snak om strategi. Den strategiske tænkning handler om at besejre og vinde, er tæt forbundet med den liberalistiske konkurrencestatsideologi og har sin oprindelse i den militære tænkning. Det er meget sigende, at finansministeren sætter strategi sammen med et andet militærudtryk ”eksekvering”, at udføre ordre. (Ordet ligger tæt på endnu et i militære kredse velkendt begreb: eksekution.) Det er helt selvfølgeligt, at finansministeren hellere vil eksekvere strategier end at gennemføre planer eller udføre beslutninger, som man gjorde i gamle dage.Det er ikke nogen tilfældighed, at de sidste årtiers to store ændringer i den politiske dagsorden, krigspolitik og nyliberalisme, har det sproglige univers til fælles.”

Et lille digt (1)

STRATEGISK
SÅDAN RENT
Strategiske udfordringer nødvendiggør rigtige og nødvendige beslutninger
nødvendiggjort af strategisk situation
og strategisk situation
med strategiske dagsordener
og strategiske dagsordener
for strategiske udviklinger
og strategiske udviklinger
med strategiske tiltag
og strategiske udviklinger
og strategier implementeret
til strategisk udviklingskraft
og strategisk handling
på den korte og lange bane

Ordforklaring
Strategisk: vedrørende planlægning og ledelse af militære operationer

(1) Digtet er et loyalt koncentrat af en større avisartikel forfattet af fire samfundsstøtter

Spændende med skepsis overfor begrebet strategi, Søren :smirk:

1 Synes om

En lille ændring med en stor virkning.
Ville være min overskrift til dit forslag Søren.

Den store betydning finder jeg i, at vi med dit forslag gør Politisk Forum til noget som også kan begrundes i organisatorisk afsæt.
For mig er Politisk Forum det sted hvor vi i fællesskab lægger kursen, rent politisk. Uagtet om vi kommer fra den politiske verden eller den organisatoriske verden. Her er vi fælles om det, men målet er at fremme vores politiske kerne, som udelukkende bør tage udgangspunkt i værdierne og dogmerne.

I forslag til vedtægtsændring #9, foreslås at ændre navnet for “politisk ledelse” til “Parlamentarisk ledelse”. - Måske kunne en sådan ændring i virkeligheden gøre tingene lidt nemmere, idet der så klart henvises til at den “parlamentariske” ledelse består af de parlamentarisk aktive politikere, men at den “politiske ledelse” på den måde så bliver ligelig fordelt mellem det organisatoriske og det politiske. - Vi er jo i virkeligheden alle politikere, uanset hvor i organisation vi befinder os.

1 Synes om

Mit forslag kan udmærket justeres, så der kun står: “Det politiske Forums opgave er at være et politisk udviklingsforum.”

Hvordan skal der stemmes om alle vedtægtsudvalget ændringsforslag? Samlet, eller hver for sig?

Se her…

Som svar til Carl. Vi stemmer om vedtægtsudvalgets forslag samlet - med mindre der er konkurrerende forslag.

Årsagen er:
a) Det har været delt og været muligt for alle at stille ændringsforslag til vedtægtsudvalgets forslag - samt påvirke udvalget.
b) Det er stillet som ét samlet forslag og ikke en serie af separate forslag
c) Der er ikke tid på mødet (desværre) til at gå i dybden med alle relevante drøftelser
d) Der er heldigvis mulighed for at vi kan ændre på de ting, der måtte være utilfredshed med næste år.
e) Det er ikke meningen, af udvalgets forslag skal gøre alle 100 % glade. Ikke engang udvalgets medlemmer er det hver især… forslaget er et godt kompromis, hvor der er hjørne som alle kunne ønske anderledes. Meningen er, at vi skal have os et nyt referencepunkt - og ét som der er færre problemer med end der var med de gamle vedtægter.

Du kan også læse om det i det udsendte samtalemanifest. Se nogle af de første sider i årsmødehæftet. Det er Hovedbestyrelsens bud på en forretningsorden.

Waueeee, et megaflot og fantastisk arbejde I har lavet i vedtægtsudvalget. Dyb respekt for den tid og de mange hjernedrejninger der har været i gang her. Jeg er tilhænger af det meste, og specielt eksklusionsområdet har jeg været optaget af, og det må jeg sige, der er udover al forventning hvad I er kommet frem til - :ocean: :ocean: :ocean:

Mht. afstemning på Landsårsmødet:
På vores årsmøde i lokalkredsen, behandlede vi først de forslag der vedrørte de samme paragraffer, stk. x som der var forslag fra medlemmer om at ændre og så de basisvedtægter som bestyrelsen havde udarbejdet. Da vi var blevet enige om hvilken variant vi ønskede for hver paragraf stk. x, stemte vi på hele pakken inkl. de ændringer vi var blevet enige om.

Ved godt det er anderledes på Landsmødet, for der har vi ligesom to sæt basisvedtægter - de gamle og dem vedtægtsudvalget er kommet frem til.

Kunne man måske alligevel gøre noget lignende på Landsårsmødet, hvor det så er vedtægtsudvalgets forslag der agerer basisvedtægter, og ikke de gamle vedtægter, i respekt for og tillid til den omhyggelighed vedtægtsudvalget har lagt for dagen, og velvidende, at de kan laves om til næste år?

2 Synes om