Jeg var på vej til arbejde en tidlig kold og mørk morgenstund. Jeg gik op af trappen til S-togstationen. Jeg så 20 mennesker i venteværelset på perronen. De stod alle, som var de blevet ramt af lynet. Det stod alle stille, og de havde alle ansigtet rettet samme vej ud mod perronen. De stod alle med hovedet let bøjet. Man kunne på en måde sige, at de var på en anden planet.
Først troede jeg, at de alle VAR blevet ramt af lynet. Eller måske var der landet et rumskib på perronen, og de var alle blevet zappet af et rum-uhyre med en Steen og Stoffer - strålepistol.
Men det var selvfølgeligt ikke tilfældet. Det kunne ellers have været en sensation.
Det var blot en hverdagsting. De var ikke blevet zappet eller ramt af lynet. De stod blot og kiggede på deres smartphone.
