Din frihed betyder langt mere end hvad Vanopslagh åbenbart har fantasi til at forestille sig.
Elsker eller hader du LA’s nye kampagne?
Altså udover at jeg skal glo på hans kæmpe ansigt hver morgen,når jeg cykler ind til Københavns Rådhus, så har jeg ikke stærke følelser omkring den – for den er lidt kedelig, og lidt noget sludder.
Vil du høre, hvad det egentlige problem med deres påstande om frihed og valgfrihed er?
Bær over med mig, for det kræver lidt flere ord end banale slogans.
LA svinger frem og tilbage mellem to former for valgfrihed, som jeg må formode, at de synes er dækkende for, hvad frihed og menneskelivet er for noget.
Den ene valgfrihed er deres klassiske oldschool liberale.Så lidt som muligt skal stå vejen for vores mange valgmuligheder. Sammen med hele idéen om det frie marked, sætter det scenen for en metafor om mennesket som en forbruger, der stræber efter at tjene så meget som muligt, så de får råd til at vælge fra alle samfunds-supermarkedets hylder – også de aller-aller-øverste. Den kan man tænke om, hvad man vil – men man må give dem, at det er en politisk forestilling om frihed, som kan omsættes til lovgivning for samfundet. Det er nemlig sådan noget med minimal-stat og overlade mest muligt til det såkaldte frie marked.
Problemet ved denne jagt på mere og mere frihed – forståët som flere og flere valgmuligheder – er, at den frihed er lettere meningsløs. Det er en instrumentel stræben, der bedst kan skildres i et regneark. Hvad er meningen med den frihed? Hvad gør den godt for? Hvad bruger du egentlig den uendelige strøm af valgmuligheder på?
Den nye fortælling, Vanopslagh nu lancerer med kampagnen ‘frygt eller håb’, er mere ovre i en stoisk frihedsforståelse. Du kan måske ikke vælge så enormt meget, hvad der sker omkring dig – men du kan være herre over dine følelser omkring det, som sker. Vælger du at møde det, som sker med frygt eller håb? Det er, hvad vi bør stræbe efter, siger Vanopslagh. Det er det stoiske tankegods, som langt mere er en slags selvhjælps filosofi end politisk filosofi. For politikere bør ikke lovgive for, hvordan folk føler eller om hvor meget, de bør kunne beherske deres følelser.
Vi bevæger os jo dermed mere ind i psykologien. Forholdet til vores følelser er jo et evigt spørgsmål. Hvor meget og hvordan bør man beherske dem? Undertrykker man dem for meget, kan der jo også gå ting galt. Men uanset, hvad man måtte mene om følelser, så er der godt nok ikke meget politik i det. Det er mest noget fluffy fyld.
Det mest overraskende ved kampagnen er, at dens måde at tale til os på, minder om når Mette Frederiksen vil belære os om, hvor meget vi bør elske at arbejde. Og nu har vi så både en mor-mette og en far-vanopslagh, der på hver sin måde vil belære os om, hvad vi skal føle.
Jeg ser mine medborgere og vores frihed på en helt anden måde. Når man vælger en ven og et venskab, så betyder den slags meningsfulde valg altid, at man udelukker de mange valgmuligheder – men til gengæld begynder man at træde i karakter som menneske, fordi man ikke længere bare svæver rundt i teenagerværelsets fantasirum af uendelige valgmuligheder.
En ven er noget som vækker følelser i mig, og er ikke noget jeg kan shoppe rundt efter, eller have et slags noget-for-noget-forhold til. Jeg ønsker mig et samfund, hvor vi har stor frihed til at vælge venskaber – helt modsat den stoiske idé om det meget upåvirkede individ, der helst skal kunne beherske sin følelser 100% – og ofte også i modsætning til markedsidéen om samfundet, der nemt undergraver den egentlige værdi af menneskelige relationer.
Jeg er ikke sikker på, at jeg ønsker altid at kunne beherske mine følelser på den måde, som mange magt-mennesker på forskellige måder lægger op til – men jeg ved, at jeg ønsker mig at kunne vælge at træde ind i venskaber, ægteskaber, selskaber og fællesskaber og der møde det modspil, der gør mig klogere på mig selv. At have friheden gennem forpligtelsen (eller hengivelsen, om man vil) til min ven eller fællesskab til at vokse som menneske. At kunne realisere den uendelige frihed, jeg har i mig i en konkret form – i relationen til andre.
