Valgprogram for Alternativet Roskilde
- Vi sår grønt håb og demokratisk håb
I Roskilde Kommune har vi initiativrige borgere, skønne landskaber og masser af muligheder – helt tæt på hovedstaden
I Alternativet Roskilde vil vi samarbejde med alle kapaciteter; unge som gamle, professionelle og frivillige, universiteter og velvillige politikere og erhvervsliv – for det er helt nødvendigt, når vi skal håndtere vores fælles udfordringer; klimaforandringer, naturforarmelse og velfærd under pres.
Alternativet Roskilde har fokus på den tredobbelte bundlinje:
-
- Sund økonomi
-
- Sundt samfund - og ikke mindst
-
- Sundt miljø – sundt klima – sund natur
Sund økonomi
1. Meningsfuld beskæftigelse
• Vi skal lære af andre kommuner. Det giver mening af arbejde med noget, der virker. Men vi behøver ikke altid selv at bruge ressourcer på at opfinde løsninger. Vi skal konsekvent undersøge eksisterende viden og tage ved lære, når der er nogen, der allerede har fundet gode og bæredygtige løsninger på vores fælles udfordringer.
• Mindre stress og magtesløshed Det er dyrt for kommunen, når mennesker mister arbejdsgejsten og bliver sygemeldt eller ledige. De kommunalt ansatte i dagplejer, vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem og sagsbehandling skal tages mere med på råd om, hvad der virker og hvad ikke. Tilsvarende skal virksomheder og borgere/pårørende, der har brug for hjælp fra kommunen, tages med på råd om deres behov og mødes af en tidligere, tværgående og bedre koordineret indsats der giver hjælp til selvhjælp så hurtigt som muligt.
• Tættere samarbejde. Vi skal udvikle og støtte samarbejdet med borgere i nævn og råd samt kommunens mange frivillige, så vi får optimal glæde af lokal virkekraft og lysten til at gøre en forskel.
• Belønning af gode forslag. Vi foreslår en pris til ”Årets bedste forslag til Roskilde Kommune” fra hhv. ansatte, borgere, virksomheder, frivillige og tværgående samarbejder, der peger på løsninger, der på samme tid gavner kommunens økonomi, mennesker og/eller natur.
• Flere grønne jobs og varme hænder i kommunen. I stedet for at sætte mennesker på passiv forsørgelse skal kommunen udbygge beskæftigelsen og mulighederne for (efter)uddannelse indenfor naturpleje (se sund natur, miljø og klima) og omsorg (se sundt samfund). Pengene skal komme fra øget uddelegering af ansvar og mindre topstyring.
• Flere grønne virksomheder. Roskilde er både universitetsby og ungdomsby, og kommunen rummer masser af potentiale for offentligt-private samarbejder og grøn iværksætteri i hele kommunen. Grønne virksomheder kan – med lavt ressourceforbrug - være med til at bane vejen for en bæredygtig omstilling på alle niveauer. Gennem strategisk opkøb af byggegrunde og virksomhedsbygninger kan Roskilde Kommune aktivt headhunte og styre, hvem der får adgang til at placere deres virksomheder i Roskilde Kommune. Kommunen skal understøtte samarbejds- og udviklingsmulighederne for de virksomheder, der vil bidrage til grøn omstilling og grøn vækst.
2. Lighed
• Både økonomi, samfund og klima/natur og miljø skal tilgodeses. Når kommunen laver nye investeringer i fx erhvervsudvikling, byudvikling, indkøb og nyanlæg (byggerier, veje, kunst eller andet), skal investeringerne så vidt muligt udvikles, så de gavner såvel kommunens økonomi, som kommunens borgere og også klima, natur og miljø. Konsekvenserne også for driftsøkonomien - herunder vedligehold, fornyelse og afskrivning - skal altid være grundigt belyst i sagsfremstillinger.
• Flere ved mere. Politikere og embedsmænd skal lytte mere til de lokale - børn, unge, voksne, ældre - før de laver udviklingsplaner for en bæredygtig udvikling. Det kan fremmes med demokratiske dialogprocesser og idéudvikling i åbne workshops. I Roskilde og andre større byer kan der oprettes borgerstyrede byplanfora, hvor borgerne kan diskutere lokalområdets fremtid og de tre bundlinjer på åbne præmisser. Byrådet kan desuden møde landsbyernes bylaug mindst en gang om året med fokus på hvilken bæredygtig udvikling borgerne ser for deres lokalområde.
• Nærdemokrati. Politikerne skal skabe bæredygtig udvikling i tæt samarbejde med borgerne og de fagprofessionelle. Strategiplanlægningen i byrådet skal således ske igennem tættere og mere dialog-baserede processer med kommunens borgere og de fagprofessionelle i kommunens forskellige afdelinger og institutioner. Borgerne skal have mulighed for at rejse sager direkte i byrådet, og ved at bruge en særlig borger-app. kan byrådet høre borgernes mening i konkrete sager af betydning for hele kommunen. Embedsmænd, der har været med i sagsbehandlingen af specifikke punkter til den politiske dagsorden, skal inviteres til at præsentere sagerne i byrådet, så fagprofessionalitetens overvejelser kommer i fokus og dialogen mellem embedsværk og byråd styrkes.
Sundt samfund
1. Høj livstilfredshed
• En god start på livet. Vi skal sikre, at pædagoger og lærere får nogle arbejdsvilkår og arbejdstidsaftaler, der modsvarer de forventninger, vi har til dem om at give vores børn og unge den bedst mulige start på livet.
• Tidlig indsats for udsatte børn, unge, voksne og ældre. Vi skal løser sociale opgaver så tæt på den enkelte og familiens situation som muligt. Vi skal udvikle organisationen, så de nødvendige fagprofessionelle selv kan finde sammen efter behov og skabe koordineret hjælp til selvhjælp i samarbejde med de berørte borgere. Det skal ske med fokus på at fjerne unødigt bureaukrati, der blokere for gode og individuelle løsninger. Vi skal uddelegere større beslutningsansvar til de fagprofessionelle som kender udfordringerne for de enkelte borgere og familier, der hvor det giver mening og kan skabe hurtigere og tydeligere resultater. Det kan fx indebære mulighed for at kunne træffe beslutninger i marken og kunne overføre bevillinger fra et budgetår til et andet i forbindelse med særlige indsatser og udviklingsprojekter.
• Der skal også være en Plan B. Ikke alle passer ind i den standardiserede skole. Vi har også brug for anderledes læringsmiljøer, hvor folkeskoler, produktionsskoler, musikskoler, ungdomsskoler og øvrige ungdomsuddannelser i fællesskab udvikler og styrker den kulturelle identitet og fremmer integration og inklusion.
• 100 % økologisk og lokalt produceret mad fra lokale landbrug I både daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og på ældreområdet skal der serveres ernæringsrigtig, økologisk kost efter årstiden og mindst et måltid om ugen skal være vegetarisk. Vi ønsker, at alle skoleelever får mindst et gratis måltid mad om dagen. Det fremmer læringen og tilvænningen til en sundere livstil for den enkelte.
2. Sociale fællesskaber
• Ingen skal føle sig tilovers. Uanset hvor lidt eller meget de nu kan bidrage med. Vi skal kunne tilbyde aktiviteter tilpasset de indadvendte børn, der ellers sjældent kommer ud, og vi skal kunne tilbyde lærepladser til vores unge i samarbejde med de lokale virksomheder. Vi skal også kunne tilbyde kontanthjælpsmodtagere job i fx grønne omstillingsvirksomheder indenfor natur- og miljøpleje og udviklingen af miljøløsninger i nærmiljøet (fx i relation til genbrug og recycling). Vi skal bl.a. skabe grobund for, at stadig flere grønne, socialøkonomiske virksomheder kan opstå og udvikle sig i Roskilde, så vi får en bedre social balance, der giver plads til alle på et mere åbent jobmarked.
• Sund kost - og natur på recept. Når medborgere og ansatte bliver langtidssygemeldt, skal de have tilbud om at komme på økologiske produktionsgårde, hvor de kan deltage i pasning af dyr, produktion af grøntsager og sund kost samt fællesspisning.
• Stærke fællesskaber. Vi skal støtte borgerne i at udvikle stærke lokale fællesskaber. Det kan være ved at borgerne kan søge beløb til lokale formål, der skaber nye fællesskabet blandt børn, unge, voksne og ældre. Eksempler kunne være lokal undervisning og lokale friluftsmuligheder.
• Lokale væresteder. Vi skal fremme lokale væresteder for fællesspisning, samspil, motion m.v. for at styrke de nære lokale fællesskaber. Kommunen kan give tilskud til istandsættelse af fælleslokaler, fx lokaler hvor borgerne kan mødes og reparere, vedligeholde og bytte forbrugsgoder og derved forlænge deres levetid. Det kan være i tiloversblevne landbrugsbygninger og erhvervslokaler.
Sundt miljø – sundt klima – sund natur
1. Mere vild natur – fordi vi ikke kan leve uden
Det er Alternativets målsætning, at vi skal have de vilde bier og sommerfugle tilbage, og at vi i det hele taget skal have flere gode levesteder for den vilde natur. Det gælder også under vandet – i vores søer, åer og Roskilde Fjord.
Mål
Tabet af vilde dyre- og plantearter i verden skulle være stoppet i 2010, men det går stadig den gale vej. FN vurderer, at tabet af arter sker op til 1.000 gange hurtigere under normale forhold. De arter, der er uddøde, fordi mennesker udnytter, forurener og fjerner deres levesteder, kommer ikke igen. Den største mangfoldighed af vilde dyre og plantearter findes i naturskove og den næststørste på solåbne næringsfattige arealer, og et sundt vandmiljø er vigtig for hele vores natur. Selv om vi har smukke landskaber, er Roskilde Kommune en af de kommuner i landet, der har mindst skov (under 5 % af arealet) og meget lav biodiversitet (mangfoldighed af arter) samt en lav ”naturkapital” (ligger som nr. 83 ud af 92 kommuner). Dertil kommer, at naturen i Roskilde Fjord og i x % af xxx km prioriterede vandløb i kommunen har det skidt. Det skal vi have lavet om på NU, ved at skabe nye gode levesteder og passe bedre på dem, vi har.
Baggrund
FNs Konvention om Biologisk Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen)
Konventionen, som Danmark har tiltrådt, er fra 1992. Formålet er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer og sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.
Artsrigdom og naturkapital i Danmark
Se Danmarkskort i denne præsentation på side 19. Artsrighed og Naturkapital i Danmark
En vægtning af naturtype og indhold af truede arter: Naturkapital
Grønt Danmarkskort
I forbindelse med den ny kommuneplan har Roskilde Kommune udarbejdet en grøn-blå strategi:
http://roskilde.dk/sites/default/files/kommunen/udviklingsprogram_groen_blaa_strategi.pdf
Biodiversitet – livets byggesten
Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside med informationer om hvad biodiversitet er, hvilke trusler og internationale målinger vi har, og hvordan vi bevarer biodiversiteten.
Idekatalog (den nedenstående tekst gemmes under et hyperlink til et samlet idekatalog)
• Rent vand – mindre forurening med sprøjtemidler og næringsstoffer. Hovedparten af Roskilde Kommune er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser. Det giver os en særlig forpligtelse til at passe godt på drikkevandet og teste for potentielle pesticider. Men den intensive landbrugsproduktion betyder også, at der skal gøres en stor indsats med vandmiljøplanerne før fjorden og målsatte vandløb får en god økologisk kvalitet.
• Ingen pesticider i Roskildes vand, haver og på vores offentlige arealer. Som kommune er det muligt at indskrive et forbud mod brug af pesticider i lokalplanen. Vi skal påvirke at der i de relevante lokalplaner for private haver og offentlige arealer kommer til at stå et forbud mod brug af pesticider. Vi får bier tilbage og forbedrer vores grundvand og undgår sprøjterester i børn.
• Mere vild natur ved nyanlæg. Både ved byggeri og anlæg af veje og stier, parker, kystsikring og lokal nedsivning af regnvand, skal der udarbejdes en plan for, hvordan anlægget kan etableres, så det skaber mere vild natur med så mange vilde dyre- og plantearter som muligt, Det kan være ved at skabe mange forskellige biotoper med fx næringsfattig jord, våd jord/tør jord, sol/skygge, terrænforskelle, forskellige sten- og grusmaterialer, blivende og hjemmehørende træer, truede arter etc.
• Gør naturpleje til vane for de små De ting du lærer som barn glemmer du aldrig. Biologi skal opprioriteres igen i skolerne. Flere naturbørnehaver så øges kendskabet til nødvendigheden af mangfoldigheden også foruden vi får børn med bedre motorik, opmærksomhed og lavere sygefravær.
• Naturvenlig pleje af offentlige arealer. Alle offentlige arealer plejes målrettet med henblik på at skabe og sikre så mange forskellige biotoper og vilde dyre- og plantearter som muligt. Invasive planter skal bekæmpes målrettet, og hvor græsning kan gavne den vilde flora og fauna, bør kommunen sikre hegning og facilitere kogræsserlaug. Græsarealer på offentlige arealer – fx i Roskildes parker - kan på flere områder slås mindre og ændres i retning af blomsterenge, og det afslåede kan give næringsrig bund til træer og buske. I byerne kan der desuden vælges hjemmehørende vilde stauder i kommunens bede og blomsterbaljer fremfor ressourcekrævende sommerblomster og enårige løgplanter.
• Naturlig natur ved hjælp af borgerne Roskilde kommune er dygtige til samskabelsesprojekter. Dette skal vi også benytte til at få en højere biodiversitet. Kommunen udpeger arealer, som borgerne får ansvar for inden for nogle definerede rammer til gavn for mangfoldig natur. Kommunen stimulerer borgerinitativet og indgår en kontrakt med borgerne.
• Sammenhæng mellem naturområder. Hvis bestande af vilde dyr og planter skal overleve, skal de kunne sprede sig og blande gener. Det kræver grønne korridorer for arter, som ellers kan have svært ved at sprede sig. Jordfordeling eller opkøb af arealer til formålet kan være en mulighed for at realisere et ambitiøst Grønt Danmarkskort.
• Mere skov. Roskilde er en af de kommuner, der har mindst skov. Kommunen har skov på under 5 % af arealet. Skove kan til gengæld huse stor biodiversitet og er danskernes foretrukne udflugtsmål, som forbedrer friluftsliv og sundhed. Skov kan også øge lokalområders attraktionsværdi og dermed huspriser og bosætning. Samtidig kan skov beskytte vores drikkevand og naturlige vandføring i undergrunden, og permanent skov opsamler CO2 fra atmosfæren til gavn for klimaet. Der er behov for at revurdere områderne klassificeret som ”Skovrejsning uønsket” og ønskerne om statslig skovrejsning og de loklales muligheder for friluftsliv, så der kan blive plantet mere skov - fx landsbyskove, grundvandsskove, der også kan fungere som trædesten for naturen.
• Blomstrende vejkanter. Kommunen bør undersøge, hvad det vil koste over en årrække at udskifte maskinel til slånings af vejkanter, så det afslåede kan opsamles og næringsstoffer fraføres - fx til bioforgasning – så vejkanterne bliver næringsfattige og der kommer flere vilde blomster til glæde for vilde bier og sommerfugle.
• Fra grusgrave til naturområder. Den omfattende grusgravning i kommunen giver mulighed for at forlange retablering til naturområder uden nivellering, muldlag og tilsåning. Skråninger og næringsfattig jord giver mulighed for, at mange plante- og dyrearter, som ellers er trængte i kommunen, kan etablere bæredygtige bestande. Hedeland er et godt eksempel på potentialerne for biodiversiteten.
• Brak, skov eller økogrøntsager på kommunens forpagtede arealer. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at kommunens forpagtede arealer fremover skal dyrkes økologisk. Det bør overvejes, om kommunen - næste gang det er tid til at forhandle forpagtningsaftaler – i stedet skal forlange dyrkning af økologiske grøntsager til lokal forsyning af offentlige køkkener - herunder hospitaler, alternativt braklægning eller permanent skovrejsning.
• Biogasanlæg med nabokommuner. Det skal afklares, om der med fordel kan etableres et lokalt biogasanlæg i samarbejde med nabokommuner, og om det kan facilitere landbrugets omlægning til økologi.
• En ekstra medarbejder i naturafdelingen. På grund af de store intensivt drevne landbrugsområder har Roskilde Kommune et meget lavt biodiversitets-index. Der er for få hænder til at give naturen det løft, der er brug for. Derfor skal der ansættes en ekstra naturmedarbejder.
2. Turbo på klimaindsatsen – fordi det går for langsomt
Det er Alternativets målsætning, at Roskilde er blandt de forreste og sikrer, at kommunen i 2029 er CO2-neutral på linje med fx Sønderborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Skive Kommune.
Mål
Temperaturen på kloden må ikke stige over 2 grader i gennemsnit, for så går klimaet med stor sandsynlighed amok. Men indsatsen for at bremse temperaturstigningerne går for langsomt, og derfor skal vi, der har bedst råd, gå foran i indsatsen og prioritere det højt LIGE NU! Vi skal alle på lokalt niveau gøre en målrettet og ekstremt stor indsats for at omstille til vedvarende energi og reducere vores CO2-udledninger på alle områder - både i det offentlige og private.
Baggrund
Parisaftalen (godkendt i FN)
År 2020: Temperaturstigningen skal holdes et godt stykke under 2 grader – helst nede på 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau.
EU’s mål
År 2050: 80-95 % reduktion af drivhusgas i forhold til 1990 (link)
Regeringens mål
2050: Uafhængig af fossile brændstoffer, www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf
2020: 40 % reduktion af CO2-udledning i forhold til 1990, www.rigsrevisionen.dk/media/2020369/701-15.pdf
Roskilde Kommunes mål
2020: 35 % reduktion af CO2-udledningen fra kommunen som geografisk område i forhold til 2009. Borgmesteraftalen (udvidet fra 20-35% i okt. 2014).
2025: Kommunen som virksomhed har hvert år fra xxxx reduceret CO2-udledningen med minimum 2 % hvert år, Klimakommuneaftalen, Damarks Naturfredningsforening. CO2-udledningen fra Roskilde Kommune som virksomhed udgør 3 % af den samlede klimabelastningen fra kommunen som geografisk område.
http://roskilde.dk/sites/default/files/fics/DAG/3301/Bilag/Klimaindsatsen_i_Roskilde_Kommune.pdf
Idekatalog (den nedenstående tekst gemmes under et hyperlink til et samlet idekatalog)
Her er en række ideer til at styrke vores klimaindsats:
• Vedvarende energiforsyning. Vi skal fremme brugen af vedvarende energikilder overalt i kommunens institutioner. Kommunen skal derfor sikre produktion eller køb af el fra nyopførte vindmøller eller solcelleparker.
• Recirkulering af ressourcer. Vi skal bane vejen for en ambitiøs kildesortering i langt flere fraktioner end vi kender i dag, så vi kan komme op på at genbruge ikke bare 50 % men 80 % af vores affald. Fremtidens sundhed og velfærd bygger på renere luft, genbrug af naturressourcer og grøn energi – og ikke på sundhedsskadelig afbrænding af genanvendeligt affald.
• Udfasning af oliefyr.
• Miljøvenlig trafik. Roskilde Kommune skal fremme brugen af cykler, el-biler og kollektiv trafik, så vi kan reducere CO2-udledningen og forbedre den lokale sundhed gennem en renere luft. Hele kommunens vognpark og busser skal være eldrevne. Parkering ved stationen?
o Der skal være gratis parkering for el-biler.
o Der skal være mulighed for at oplade både el-cykler og el-biler på alle parkeringspladser (i hele kommunen?) og ved centralt placerede cykelstativer (i hele kommunen?).
o Byen skal betjenes af el-busser på alle lokale strækninger.
o Al transport inden for kommunens institutioner skal foregå med el-biler eller (el-)cykler.
o Gratis bycykler og andre transportformer, der kan friholde centrum for unødig trafik.
o Flere sikre cykelruter i det åbne land. Mange cykelryttere bruger kommunen aktivt. For også at få børnene til at cykle til skole, skal der etableres flere sikre cykelstier, adskilt fra kørebanen.