Nyhedsbrev
Kære alternativister
Alternativet er alle vegne!
Valgkampen er nu i fuld gang. Vores kandidater debatterer på livet løs på vælgermøder rundt i byen. Samtidig er vi de seneste dage virkelig slået igennem, så det er blevet bemærket på de sociale medier. ”Alternativet er allevegne og kommenterer alt”.
Men også til vælgermøderne hitter vi. Mere om det til sidst i nyhedsbrevet.
En ekstra vitaminindsprøjtning til København kampagnen er vores flytning for nylig til lokaler hos Mellemfolkelig Samvirke på adressen Fælledvej 12, 2200 Kvh N. Her har vi vores eget, og en del større, lokale til at mødes og være sammen.
Der er derfor al mulig grund til at melde sig som aktiv i Alternativets kampagne.
Kom med til planlægningsmøderne hver anden mandag, i ulige uger, på Fælledvej 12.
Det er her, vi har planlagt en række aktiviteter for de næste uger, som giver jer chancen for at snakke politik og mødes med andre alternativister.
Sæt kryds i kalenderen den 9. oktober, hvor vi har Torsten Gejl på besøg hele dagen. Arrangementet starter med morgenmad på Fælledvej 12 kl. 10. Herefter skal Torsten på tur rundt i den sociale verden i København. Det fulde program bliver offentliggjort i næste nyhedsbrev, og på de sociale medier.
Én del af programmet kan du finder her.
Den 11. oktober kan I se Franciska Rosenkilde folde sig ud i spidskandidatdebatten ude i Amager Bio. Før mødet har vi vores egen bod, hvor alle kan høre om vores politik.
(Begivenhed er på vej)
15. oktober står vi klar inde på rådhuset til Kulturnatten (18-00).
Mød vores kandidater og BR – medlemmer til en snak om vores politik og hverdagen på rådhuset.
(Begivenhed er på vej)
Men glem ikke, at vi altid kan mødes hver uge til fredagsbar på Dronning Louises bro kl. 15-18.
Det at mødes, være sammen og nogle gange også arbejde sammen giver glæde og energi. Man får noget igen ved at være aktiv i Alternativet.
Frivillige til valgkamp og plakatophængning
Derfor håber vi, at endnu flere vil melde sig som frivillige til valgkampen. Jo flere frivillige, jo mere kan vi virkelig komme ud alle vegne.
Det gælder også to opgaver som vi specielt efterlyser lige nu. Først har vi brug for folk til plakatophængning d. 23. oktober.
Opgaven har et pirrende konkurrenceelement i forhold til de andre partier. Men det vigtigste er sammenholdet om en konkret opgave alle kan se resultatet af. En god mulighed for at blive rystet sammen med nye mennesker.
Valgtilforordnet
Dernæst lige sådan med opgaven som valgtilforordnet d. 16 november. Det handler også om at udføre en opgave i samarbejde med nye mennesker. Ovenikøbet i demokratiets tjeneste. For os alternativister nærmest en ideel opgave. Det er chancen for at komme ind på livet af mennesker man ellers er uenige med og sjældent ville møde i det hele taget. Det er oplevelser der er vigtige og brugbare for at skyde igennem konkurrencedemokratiet og spinkommunikation.
Så meld jer meget gerne som tilforordnet. Vi har brug for mange af jer.
Brug dette link.
Den ægte varme i valgkampens hede
Det sker sjældent at debatpanelet bliver udvidet med en publikummer midt under debatten. Men sådan gik det forleden på vores foranledning, da Amager Klima – og demokratifestival var så uforsigtig ikke at invitere Veganerpartiet med i den politiske debat. Vores kandidat, Troels Christian Jacobsen, inviterede derfor Veganerkandidat Maria Nørgaard Andersen fra tilskuerrækkerne op på scenen til at tage hans plads. Hvilket hun så gjorde til bragende klapsalver fra publikum. Heldigvis fandt man da plads til dem begge to.
Men episoden illustrerer rigtig godt, hvad Alternativet kan og hvor nødvendigt det er, at vi findes. Ikke bare for klimakampen, men også for at bryde med det konkurrencedemokrati, der hele tiden hæmmer klimasagen.