Kære Alternativist
Nu sætter vi for alvor gang i valgkampen på Nørrebro, Nordvest og Bispebjerg!
Det er vores mål at samle mindst 15% af stemmerne på Nørrebro, Nordvest og Bispebjerg. Det har vi gjort tidligere og vi kan gøre det igen!
I de næste uger søger vi hjælp til disse områder under valgkampen:
• Sociale medier
• Plakatopsætning
• Dør til dør besøg
• Flyeruddeling
Alle idéer er velkomne! Svar denne mail, hvis du har interesse i at hjælpe vores centrale hold eller vores lokale kandidater Jonathan Ries og Jan Kristoffersen.
Plakatopsætning!
En af de vigtige dage, der virkelig sparker valgkampen i gang, er når valgplakaterne skal op og hænge.
Vi får brug for alle de hænder vi kan mønstre, så tag venner og børn i hænderne og hop på ladcyklen eller tag bilen!? Har du blot to hænder og en god portion gåpåmod, så er det også helt fint - alle er velkomne.
Vi ved jo ikke, hvornår valget udskrives og hvornår plakaterne skal op. Men vi har brug for en oversigt over alle frivillige, som vi kan kontakte, når vi kender datoen.
Dette er ikke en tilmelding! Vi kender ikke datoen og derfor kan ingen jo vide om de kan. Men hvis du skriver dig på listen, er du sikker på at modtage besked direkte, så snart valget udskrives.
På dagen etablerer vi et lokalt kontor/base, hvor man henter plakater. Her kan du møde andre frivillige og der vil være mad, snacks og drikkevare dagen igennem. Det bliver en festlig dag, hvor man rigtig kommer tæt på kandidaterne, andre frivillige og på demokratiet. Vi havde stor succes med vores opsætning på Nørrebro de sidste to valg, hvor vi var over 50 i alt og vi glæder os til at møde endnu flere frivillige i år!
Vi har specielt brug for ladcykler/christianiacykler til at transportere plakaterne rundt, men alt grej (stiger, sakse, termokander, vandrestøvler, handsker og grønt humør!) er der i høj grad også brug for.
Kunne du være interreseret i at hjælpe med at sætte plakater op, så skriv et kort svar på mailen med følgende:
• Navn
• Telefonnummer
• Email
Hvis du har spørgsmål eller særlige ting eller ideer i kan bidrage med, så tøv ikke med at skrive en besked til os på facebook eller mail: Noerrebro@alternativet.dk
Vi glæder os til at høre fra dig <3
Mange grønne hilsner,
Bydelsbestyrelserne Nørrebro og Bispebjerg/NV