Valgkamp - Nyhedsbrev - Møde i Nordborg 1. november

Kære Medlemmer i Sønderborg Kommune

Valgkampen er i fuld gang! I dag er der kun 3 uger til kommunalvalget!

Giv en hånd!

Vil du give en hånd med, så kan du f.eks. hjælpe med at uddele foldere i dit nabolag, til venner, familie, kollegaer mm. Du kan også hjælpe ved at køre med et skilt i bagruden på bilen, eller på din ladcykel eller hvad du nu har. Endelig kan du hjælpe ved at gå med en kandidat ud og snakke med folk på veje og gader.

Foldere og skilte kan I få 1. november i Nordborg, kl. 19.00 på Nordals skole, eller 6. november kl. 18.00 på det gamle bibliotek i Sønderborg. Eller ved henvendelse til undertegnede.

Ingen valgplakater

Hvis du forgæves spejder efter nogle grønne Å plakater på lygteplanen, så skyldes det, at vi har valgt ikke at hænge plakater op!

Vi mener det er spild af ressourser og iøvrigt temmelig grimt med alle de valgplakater, så det cirkus har vi valgt ikke at tage del i. Vi gør det her på vores egen måde, og vi vil ikke bare efterabe de andre. Vi søger nye veje, også i valgkampen!

Medlemsmøde i Nordborg

Den 1. november, altså i morgen, kl. 19 har vi møde på Nordals Skole, hvor vi vil diskutere udviklingen på Nordals. Og vi vil tage i mod gode forslag og ideer. Alle er velkomne! Der er ikke nødvendigt at være medlem for at deltage, så tag en ven/ægtefælle/kollega/nabo med!

Valgfest

Den 21. november, på valgdagen, holder vi fest på det gamle bibliotek i Nordborg, mens vi venter på valgresultatet! Når vi har valgresultatet ca. kl. 22, holder vi en endnu større fest!

Se mere om møder og events på links nedenfor.

Vi er i gang med en super valgkamp! Vores første kommunale valgkamp. Vi er ved at skrive historie! Men vi har brug for al den hjælp vi kan få. Så kom frisk til et af vore møder og giv en hånd med! Bliv en del af historien!

Det er nu vi rykker!

Med venlig hilsen
Karsten Fyhn
Forperson