Vil det være en fordel for os eller for dem, vi går i forbund med? Skal, skal ikke?
Jeg googlede efter et d’honsk regneark men fandt ikke noget, der passede med danske, kommunale forhold. Så kastede jeg mig ud i at lave et selv men inden jeg blev helt færdig, blev jeg gjort opmærksom på den her. http://petersørensen.dk/
Et lille værktøj, hvor I kan lege “hvad-nu-hvis”. Den vil uden tvivl også være en fordel at have med når I sidder på valgnatten og skal forhandle konstituering. Bagefter kan I bytte “mandater i alt” ud med udvalgsposter i alt, “valgforbund” med valggrupper og “stemmer” med byrådspladser og sikre Jer, at I får de udvalgsposter I har krav på.
Hvad-nu-hvis legen kan gøres en anelse bedre end det rene gætværk, hvis I baserer tallene på KV13 KMDValg og så måske justere lidt i hånden for hvad I ved om de lokale forhold og for de landspolitiske tendenser (der normalt kun slår igennem med halv kraft til kommunalvalg). Tendenserne kan I få her Berlingske | Læs nyheder på berlingske.dk ved at slå en måling omkring sidste kommunalvalg op og sammenligne med seneste.
Hvad-nu-hvis legen ender helt sikkert på noget, der ikke kommer til at passe (ellers har du en fremtid i et analyse institut), men det kan give en forståelse for regnefunktionerne, der bruges til valget.
Hmmm. Hvad nu hvis den hjemmeside går ned d. 21/11? Jeg må hellere lave mit eget regneark færdig som en plan b.