Kære medlem
På tirsdag skal vi alle i stemmeboksen og sætte vores kryds. Vi håber at I vil være med til at påvirke jeres venner og bekendte om alle Alternativets gode sager, så de forhåbentlig vil stemme på os.
Vi har ret gode chancer for at blive valgt ind i Glostrup, men intet er afgjort før den sidste stemme er talt op.
Uanset resultatet, skal dagen fejres. Derfor vil vi gerne invitere dig, din familie og dine venner til valgfest på Glostrup rådhus. Her vil alle partier være samlet og TV2 Lorry vil reportere løbende i løbet af aftenen.
Vi har booket et lokale, hvor vi kan være lidt i fred når der skal forhandles om de vigtige poster. Her vil vi gerne byde på lidt bobler og hvad der ellers hører sig til.
Sted: Glostrup Rådhus, Rådhusparken 2, i kælderen.
Tid: 21. november fra kl. 20:10