Kære medlem af Alternativet
Fredag den 31. august (kl. 16-20) og lørdag den 1. september (kl. 10-17) er der Valby Kulturdage på Valby Langgade, og her skal Alternativet selvfølgelig være repræsenteret. Vi var repræsenteret for første gang sidste år, hvilket var en stor succes med en god platform for vores kandidater til Regions- og Kommunalvalg.
Vi i Valbys bydelsbestyrelse er i gang med at planlægge dagene. Vi kan bruge al den hjælp og opbakning, som I vil give. Det ville være skønt, hvis vores dejlige telt havde en masse venlige frivillige til at fortælle borgerne i Valby om vores bevægelse og håb om at gøre Danmark til det bedste land for verden.
Hele gruppen af folketingskandidater til det kommende valg er inviteret til at være frontfigurer, når der skal holdes taler eller laves debatter i teltet. Derudover vil der være god lejlighed for at få en snak med borgerne, som blot passerer forbi.
Vi håber, at se mange af jer, så vi kan støtte op og hinanden og hjælpe hinanden med nogle få praktiske opgaver som at slå teltet op. Om man deltager en time eller begge dage er helt underordnet. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og at vi kan få hilst på hinanden.
Skriv til os på valby@alternativet.dk, hvis du vil hjælpe.
Grønne Valby-hilsner fra hele bestyrelsen
Tim, Marie, Louise, Martin, Lasse, Stine, Anja, Jakob og Ida