Vær med til at skabe en bæredygtig fremtid i din by

Kommunalvalg 2017: Hvordan ønsker vi udviklingen i Vanløse og Brønshøj?

Alternativet Vanløse-Brønshøj inviterer til åbent møde
d. 15. september kl. 19-21 i Energicenter Voldparken, køkkenet 2. sal

I foråret 2016 etablerede Alternativet en bydelsforening for Vanløse og Brønshøj. Mulighederne for hvad vi kan skabe sammen nu og frem mod kommunalvalget i november 2017 er mange, og vi inviterer derfor til en aften, hvor vi kan tale om politik og om status og ønsker for udviklingen i vores del af København.

Aftenen er tilrettelagt med en blanding af korte oplæg og åben debat med holdninger og input fra de fremmødte. Formålet er at belyse, hvad Alternativet vil i kommunalpolitik, og hvad vi har af ønsker og input fra vores lokalområder. Desuden vil vi opsamle ideer til aktiviteter for partiet lokalt – nu og frem mod kommunalvalget

Dagsorden:

  1. Præsentation af bestyrelsen for Alternativet Vanløse-Brønshøj
  2. Kommunalvalg 2017 v. Jonas Slotorub, bestyrelsesmedlem København By og med i diverse udvalg: Hvad arbejdes der med af mærkesager, hvordan er Alternativet organiseret, og hvordan er opstillingsproceduren til kommunalvalget?
  3. Hils på hinanden - intermezzo med spørgsmålkort v. Ane Vind
  4. Hvordan ser dit Vanløse-Brønshøj ud? De fremmødtes forslag til lokale mærkesager
  5. Opsamling og information om Alternativets elektroniske platform AlleOs v. Finn Matthiesen

Mødet er åbent for medlemmer og andre interesserede.
Vi byder på kaffe, the og en småkage.
Venlige hilsner bestyrelsen Alternativet Vanløse-Brønshøj