Vær med i et aktivt forår

13. maj kl. 11-13 demonstrerer vi på Stændertorvet i Roskilde.

STOP og DROP anlægsprojekter som ikke understøtter den grønne omstilling

Det kan ikke være til diskussion længere: Vanvittige anlægsprojekter som ikke understøtter den grønne omstilling og som forhindrer ambitiøse tiltag for naturgenoprettelse skal stoppes og droppes.

  • Vi skal investere massivt i grøn infrastruktur og vores voldsomt forsømte offentlige transport.
  • Vi skal fremme brugen af vedvarende energikilder som vind- og solenergi som en del af vores infrastrukturprojekter for at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og deres negative klimapåvirkning.
  • Vi skal omlægge 85% af landbruget til plantebaseret produktion og finde arealer til 30% beskyttet vild natur.

Talere:

  • Folketingsmedlem Sascha Faxe: Alternativets politik i forhold til anlægsprojekterne og infrastrukturforliget.
  • Folketingskandidat Michael Monberg: Kattegatsforbindelsen og omlægning af landbrugspolitikken.
  • EP-kandidat Jan Kristoffersen: EU’s forslag til naturforbedring og regeringens afvisning.
  • Regionsrådskandidat Line Gessø: Det bæredygtige sundhedsvæsen.
  • Folketingskandidat Ulla Munksgaard: Oprør fra bunden

Vær med den 13. maj hvor Alternativet sammen med andre grønne bevægelser og foreninger landet over skaber en bølge af klimakrav og grøn omstilling - det er vigtigt at vi er mange, der lægger pres på regeringen.

10-års-jubilæum

Så er der Landsmøde 20.-21. maj.
Lørdag kl. 09.00-01.00 og søndag kl. 09.00-18.00.
Odense Congress Center i Odense, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Vær med i det skabende fællesskab, hvor vi endelig fysisk kan mødes og snakke sammen og lære hinanden at kende - politisk og festligt.

Køb din billet her senest d. 19. april kl. 14.00 - men der er stadig få billetter, måske kan du nå det endnu. Vi kan maksimalt være 250 alternativister fysisk til stede – så det er efter først til mølle-princippet - men alle kan være med og stemme via livestream. Uanset om du deltager fysisk i Odense eller følger med på livestream, skal du være tilmeldt digital afstemning her på AlleOs, hvis du ønsker at afgive din stemme under landsmødet. Vi stemmer udelukkende digitalt. Du skal have været medlem af Alternativet i minimum 90 dage op til Landsmødet for at være stemmeberettiget.

Storkreds Sjælland hilser alle alternativisterne i et aktivt forår :green_heart: Ulla