Til videre dialog er her aftalen om en Uvildig udredning af dansk militært engagement, som blev indgået i dag mellem Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Konservative.
Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan
Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti er enige om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden.
Udredningen er ikke en erstatning for Irak- og Afghanistankommissionen og står således ikke i vejen for en senere kommissionsundersøgelse, hvor der tages stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar, hvis der måtte samle sig et politisk flertal bag en sådan beslutning.
Udredningen gennemføres i overensstemmelse med opgavebeskrivelsen nedenfor.
Udredningen skal omfatte følgende:
Beslutningerne om et dansk militært engagement i Kosovo, som Folketinget meddelte samtykke til med vedtagelsen den 8. oktober 1998 af beslutningsforslag nr. B 4 om et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan og vedtagelsen den 17. juni 1999 af beslutningsforslag nr. B 148 om dansk deltagelse i en international
styrke i Kosovo.
Beslutningen om et dansk militært engagement i Afghanistan, som Folketinget meddelte samtykke til med vedtagelsen den 14. december 2001 af beslutningsforslag nr. B 37 om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan.
Beslutningen om et dansk militært engagement i Irak, som Folketinget meddelte samtykke til med vedtagelsen den 21. marts 2003 af beslutningsforslag nr. B 118 om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak.
Udredningen skal herunder bl.a. omfatte:
Hvilke oplysninger om bl.a. forholdene i Kosovo, Irak og Afghanistan beslutningerne om dansk deltagelse i de militære styrkebidrag byggede på, samt hvordan de pågældende oplysninger blev inddraget i de politiske overvejelser om dansk deltagelse.
Hvilke oplysninger af betydning for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, som blev videregivet til Folketinget i forbindelse med behandlingen af forslagene til folketingsbeslutningerne og således lå til grund for Folketingets beslutninger.
Undersøgelsen
Udredningen forestås af en faghistoriker (forskningsleder), og bl.a. en politolog med speciale i militære studier deltager i forskerteamet. Forskningslederen og politologen udpeges af udenrigsministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet under Danske Universiteter, der anmodes om at indstille tre personer til hver af de to stillinger. Udpegningen skal ske i enighed blandt partierne bag den historiske udredning.
Forskerne får adgang til alle dokumenter, herunder klassificerede, der er sendt til Irak- og Afghanistankommissionen, samt som udgangspunkt øvrigt foreliggende skriftligt materiale, som de finder relevant, hos danske myndigheder. Nærmere retningslinjer for adgangen til og brug af materialet fremgår af bilaget.
Forskerne bør tilrettelægge og gennemføre undersøgelsen på en sådan måde, at forholdet til andre lande samt hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar eller til tredjemand ikke skades.
Udredningen skal være færdig og offentliggjort inden 2 år.
Efter offentliggørelsen af udredningen vil en forsker (og eventuelle personer, der bistår denne) kunne få adgang til det materiale, der har dannet grundlag for den offentliggjorte udredning. Forskeren udpeges af udenrigsministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet og i enighed blandt partierne bag den historiske udredning. Retningslinjerne i bilaget vil finde tilsvarende anvendelse for denne forskers adgang til og brug af materialet.
Der vil under arbejdet løbende blive kommunikeret åbent om processen, således at offentligheden kan følge med i fremdriften i arbejdet.
Retningslinjer for adgangen til og brug af materiale hos danske myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan
Følgende retningslinjer vil gælde for adgangen til og brug af materiale hos danske myndigheder for forskerne, der udpeges til at forestå den uvildige historiske udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, og personer, der bistår disse (herefter ”forskerne”):
- Forskerne får adgang til at gennemgå alle akter, der er sendt til Irak- og Afghanistankommissionen, samt som udgangspunkt øvrigt foreliggende skriftligt materiale, som de finder relevant, hos danske myndigheder. Myndighederne kan dog tage stilling fra sag til sag med hensyn til forskernes ønsker om gennemgang af særligt sensitivt materiale, der ikke er sendt til Irak- og Afghanistankommissionen. Klassificerede såvel som uklassificerede dokumenter må kun kopieres eller medbringes efter aftale med den eller de berørte myndigheder. Det forudsættes, at klassificerede dokumenter i så fald kan opbevares i overensstemmelse med kravene i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).
- Forskernes adgang til myndighedernes akter, der er afleveret til Rigsarkivet, sker efter reglerne i arkivloven. Myndighederne bestræber sig på at yde arkivadgang i videst muligt omfang.
- Forskernes adgang til materialet sker under forudsætning af sikkerhedsgodkendelse i henhold til sikkerhedscirkulæret.
- Forskerne skal håndtere materialet i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæ ret og efter nødvendig instruks.
- Det er endvidere en forudsætning for forskernes adgang til materialet, at de accepterer tavshedspligt i henhold til et pålæg herom. Der vil således gælde tavshedspligt svarende til straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f. Som led heri forpligter forskerne sig til at tage de nødvendige hensyn, herunder ved anonymisering, til beskyttelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller tredjemand. Tavshedspligten gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller forholdet til tredjemand.
- Forskerne vil ikke kunne gengive klassificeret materiale, herunder af udenlandsk oprindelse, eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, medmindre der opnås samtykke fra den myndighed, som måtte være i besiddelse af eller har udleveret det pågældende materiale. Denne myndighed skal om nødvendigt indhente samtykke fra udstederen af det pågældende materiale, ligesom myndigheden om nødvendigt bør indhente en udtalelse fra andre særligt berørte myndigheder, fysiske eller juridiske personer, inden samtykke gives. Der kan efter aftale med den relevante myndighed parafraseres over akter, som ikke kan figurere i noteapparatet, og myndigheden vejleder om dette, idet manuskriptet fremsendes til gennemsyn. Myndighedens gennemsyn og vejledning handler alene om, på hvilken måde et forhold kan omskrives og beskrives, uden at tungtvejende hensyn til fortrolighed og rigets sikkerhed sættes over styr.
Et par kommentarer, der kan tages udgangspunkt i - her René gade:
@Renegade: Jeg har igennem de seneste uger været i forhandlinger med justitsministeren og en række andre partier om at lave en aftale om en historisk udredning af Danmarks krigsdeltagelse.
Der skal ikke herske tvivl om, at Alternativet er imod dansk krigsdeltagelse, når den ikke bygger på et folkeretligt grundlag, og at vi mener, at det var og er en skandale, at regeringen sidste efterår valgte at lukke Irak- og Afghanistankommissionen, fordi det forhindrer os i at placere et juridisk og folkeretligt ansvar for den danske krigsførelse og fangehåndtering i bl.a. Irak.
Det ansvar skal stadig placeres. Men det stod hurtigt klart i forhandlingerne, at det ikke kommer til at ske med den nuværende regering. Til gengæld opstod muligheden for at igangsætte en historisk udredning af krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak, der skal foretage en mere gennemsigtig, kritisk og konstruktiv gennemgang af Danmarks militæraktivistiske udenrigspolitiks historie, så vi kan blive klogere på fortidens krigsdeltagelser og træffe bedre beslutninger i fremtiden.
Den mulighed har vi grebet – ikke mindst fordi udredningen ikke erstatter Irak- og Afghanistankommissionen, som vi altså stadig kan genåbne, når det politiske flertal ændrer sig. Og det er vigtigt, fordi der ikke kan være tvivl om, at det vigtigste er at få placeret det juridiske ansvar. Vi vil til enhver til arbejde for os støtte en genåbning af den oprindelige kommission.
Jeg lægger personligt vægt på, at det er et uvildigt rektorkollegie, der uafhængigt indstiller kandidater til udredningen, og at aftalen giver forskerne adgang til samtlige dokumenter – inklusive ALLE de fortrolige fra Irak- og Afghanistankommisionen, som netop ikke var indbefattet af det beslutningsforslag som Liberal Alliances tidligere har fremsat, og som S, R, EL, SF og ALT alle bakkede op om. Desuden har vi sikret os vetoret i forhold til forhold til forskerteamet, så det ikke udvælges med ‘politisk farve’.
Det har været særligt vigtigt for Alternativet, at vi med den historiske udredning opnår mere viden og mere reel indsigt, end vi ville få med LA’s forslag, som hverken ville gøre det muligt at placere et juridisk ansvar eller give os et fuldt overblik over vores krigshandlinger.
Samlet set har vi altså forhandlet os frem til en udredning, der giver os værdifuld viden og mest mulig gennemsigtighed, indtil vi kan samle et flertal om også at få belyst det folkeretlige og juridiske ansvar. Begge dele er vigtige – og vi som borgere, vores soldater og de lande vi har været i krig i fortjener, at vi lærer af fortidens fejl – og derved træffe bedre beslutninger i fremtiden.
Det har ikke været en nem beslutning, og vi har respekt for de partier, der har valgt at stå udenfor aftalen, men jeg tror på, at Danmark og forståelsen vinder ved, at vi trods alt bliver klogere, imens vi venter på muligheden for at få alt undersøgt.
Vi tager de politiske skridt, der er mulige, så længe de går i den rigtige retning – og vi tager dem med åbne øjne.
Og her en kommentar fra Freja Wedenborg:
Freja Wedenborg: Sidste sommer skrev jeg – sammen med Peter Kofod, Anders Koustrup Kærgaard, Uffe Elbæk fra Alternativet, Rasmus Brygger fra Liberal Alliances Ungdom og over 7000 andre gode folk – under på denne protest mod lukningen af Irak- og Afghanistankommissionen.
Ligesom for mange andre var det især spørgsmålet om grundlaget for Irakkrigen og håndteringen af fanger, der lå os på sinde at få undersøgt. Løj Anders Fogh for Folketinget, da han sendte Danmark i krig? Er Danmark ansvarlig for mishandling og tortur af fanger? Vigtige spørgsmål, som offentligheden nu alligevel ikke vil få indsigt i.
Svarene findes formentlig i de omkring 80.000 dokumenter, som kommissionen endelig - efter fem års tovtrækkeri - havde fået adgang til lige inden den blev lukket.
Med Alternativet og Liberal Alliances støtte til dagens aftale om en ny Irak-undersøgelse smuldrer det flertal, der ellers var for at kræve, at regeringen alligevel skulle give offentligheden indsigt i dokumenterne.
Spørgsmålet er så, om dagens aftale er et skridt i den rigtige eller den forkerte retning?
Ser man på aftaleteksten, står det hurtigt klart, at det ikke er denne undersøgelse, der vil kunne svare på de helt afgørende spørgsmål.
Undersøgelsen skal ledes af politisk udpegede historikere, som får to år til at lave en “uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan”.
Her er det værd at bemærke, at de
- IKKE får ret til at afhøre vidner
- IKKE må kan gengive fortroligt materiale
- IKKE skal undersøge om der blev løjet for Folketinget om grundlaget for Irak-krigen
- IKKE skal undersøge om de folkeretlige forpligtelser er overholdt
- IKKE skal undersøge om der er sket lovbrud i forbindelse med håndtering af fanger
Pudsigt nok netop de spørgsmål, som ville kunne afsløre krigsforbrydelser og føre til retsforfølgelse af ministre og forsvarstoppen.
Når Alternativet alligevel er med, er det ifølge forsvarsordfører Rene Gade fordi undersøgelsen kan sætte skub i, at Irak- og Afghanistankommissionen senere bliver genåbnet - derfor har partiet også fået skrevet ind i aftalen, at den ikke må stå i vejen for en senere genåbning.
Man har med andre ord accepteret, at dokumenterne ikke bliver offentliggjort til gengæld for et kompromis, som man regner med kan øge sandsynligheden for, at kommissionen på et tidspunkt bliver åbnet igen.
Det er noget af en realpolitisk ilddåb!
Det rammer lige ned i en af Alternativets mest profilerede kerneværdier – åbenhed – og det er vel nok den første store konflikt i den nye såkaldte forandringsblok. Gade befinder sig - uanset hvordan man vender og drejer det - i en situation, hvor han skal forsvare sig mod kritik fra resten af den såkaldte forandringsblok for at give køb på værdierne til gengæld for et politisk kompromis. Det bliver spændende at se, hvilke diskussioner, det kommer til at afføde.
Er vi så kommet tættere på eller længere væk fra en genåbning af Irak- og Afghanistan-kommissionen i dag?
I hvert fald skal både vi og de tidligere fanger fra Irak og Afghanistan vente yderligere to år på svaret. Og gad vist hvor mange nye krige uden folkeretsligt grundlag, regeringen kan nå at starte på den tid?
En Irak-kommission kommer ikke gennem en regerings velvilje. Den kommer på grund af folkeligt pres. Hvis man er enig i det, handler dagens debat i høj grad også om hvorvidt det folkelige pres kan skabes bedst muligt ved at give offentligheden indsigt i dokumenterne eller ved at give politisk udpegede historiker indsigt i enkelte af dem – uden at kunne videregive, hvad de læser?
Uanset hvad er der vist stadig god grund til at skrive under for en genåbning.