I en kold tid hvor det er særdeles vanskeligt at finde positive værdier i det eksisterende forhold mellem landbrug og det omgivende samfund, har jeg forsøgt mig med en utopi, et oplæg til værdidebat.
Min baggrund for dette indput er at jeg, er uddannet konventionel landmand, er naturvejleder, og har undervist i økologisk landbrug. til daglig arbejder jeg med landsbyudviklingsprojekter og driver et mikrolandbrug på 7 tdl. med fælleshaver, vilde pletter og dyr under frie forhold.
Problemet:
Landbruget er verdens vigtigste erhverv. Det er det fordi det producerer vores mad, vi kan ikke leve uden landbruget.
Vi kan heller ikke leve med industrilandbruget, derfor må vi have en debat om den utopi, der kan føre frem til et helt nyt landbrug. Et landbrug der med tiden kan reducere perioden med udbredt brug af syntetiske næringsstoffer, gift og medicin til en historisk parentes på 60 – 70 år. En parentes der udryddede et stort antal vilde arter og forandrede os, landskab og natur for altid. Men også en periode erkendt som en fejl, og hvor det der kan rettes op, bliver det hurtigst muligt.
Det er også en periode hvor den almindelige Dansker har mistet tilknytningen til landbruget.
Hvor vi for bare et par generationer stort set alle havde familie på landet, så er de der lever og arbejder med landbrug, blevet en lille isoleret gruppe.
Der er ingen direkte kontakt mellem producent og forbruger, ikke i handel, ikke i personligt kendskab og heller ikke i forståelse af den verden vi lever i.
Samfundet og vi må tage vores produktion af mad tilbage. Det betyder øget indflydelse og det betyder behov for engagement.
Vi oplever os selv som storeksportører af fødevarer. Regnet i netto energi, skal vi dog formentlig tilbage til 50’erne for at finde maksimum. Vi skal gentænke den udvikling der er sket siden. I den nye tanke skal vi afholde os for brug af gift og syntetiske næringsstoffer og vi skal være mere ressourcebeviste. Vi skal tænke eksport af kvalitet frem for kvantitet.
Utopien:
Landet og ejendomsretten
Jorden tilhører befolkningen, det er entydigt samfundet som helhed der beslutter rammerne for drift og forvaltning.
Drifts og brugsretten kan ejes, men skal ikke kunne udsættes for spekulation. På denne måde vil det være muligt at skabe reelt selvstændige landbrug, hvor det individuelle drive kan medvirke til udvikling af nye og bedre driftsformer.
Produktionsenhederne skal som hovedregel gøres mindre, med et ufravigeligt maksimum på størrelsen af landbrug, samt begrænsning på hvor mange produktionsenheder den enkelte må eje.
Landbrug kan kun ejes af personer, ikke af selskaber, fonde eller finansielle institutioner
Enhver der ejer et landbrug, eller en andel af et landbrug skal arbejde med dette i et omfang der modsvarer ejerandelen.
Landbrug skal sammen med skovbrug have sit eget regelsæt for sin virksomhed. Jordbrug er en særegen produktion, som vi ved at forsøge at tillempe almindelige virksomhedsformer, ødelægger.
Landbrug er som forvalter af hovedparten af landet, en samfundsopgave
Landbrug og økonomi
Væk med alle tilskud
Udgangspunktet for landbrugets økonomi skal være lokal Fair Trade
Alle processer og produktionsformer skal som minimum arbejde med 6 bundlinjer der er regnskabsførte og fuldt synlige. De 6 bundlinjer er: Natur og landskab, miljø, energi og klima, sundhed, samfund og fællesskab samt økonomi
At drive landbrug skal være lønsomt, men fokus skal flyttes fra store finansielle eksperimenter og spekulation.
Landbrugets gældsbyrde skal reduceres og den falske pengeskabelse ved kunstig høj vurdering skal fjernes. Samfundet ejer jorden og beslutter prisen for retten til at drive den
Andelsbevægelsen skal udbredes og revitaliseres
Min. 25 % af alle fødevarer skal handles direkte mellem producent og forbruger, alle øvrige handler med mad skal være fuldt synlige og sporbare
Der skal eksperimenteres med torvehaller, lokale varer i supermarkeder, netværksmarkeder og lignende.
Direkte handel mellem producent og forbruger skal sikre en vitaliserende dialog om mad, sundhed og menneskets forhold til de øvrige arter og klodens balance.
Landbrug, håndværk og reparation skal medvirke til at genskabe det aktive liv på landet. Samtidig skal landbrugets udbredelse til en større og anden driftsmetode medvirke til at bygge økonomisk og social bro mellem land og by.
Økologisk landbrug som mindstemålet.
100 % økologi i 2040 som absolut mindste overlægger.
Der skal samtidig findes udvikles metoder til at afindustrialisere landbruget, samt nye og forbedrede produktionsmetoder hvor der tages udgangspunkt i dyrenes naturlige adfærdsmønstre, og hvor det sikres at produktionen passer ind i natur og landskab.
Grøntsags produktion
Produktionen af frilandsgrøntsager, skal øges kraftigt, i takt med at en større del af vores samlede fødevareforbrug udgøres af grøntsager.
Der skal eksperimenteres og udvikles så vi kan øge andelen af lokalt producerede grøntsager, og samtidigt sammensætte varierede og komplementære måltider.
I forhold til import, søges arealer ude i verden, der i dag benyttes til soyaproduktion, omlagt til fair Trade grøntsags produktion og reintroduceret natur.
Øvrig planteproduktion
Der fokuseres på at få en mere varieret produktion.
Der fokuseres på arter der er sundhedsfremmende, og som kan komplimentere vores samlede behov for energi, proteiner, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Også selvom det måske giver et mindre udbytte.
Der fokuseres på opbygning af et net af (andels) forarbejdningssteder, f.eks. møllerier, med henblik på at styrke den lokale og direkte handel.
Animalsk produktion
Den industrialiserede masseproduktion af kød skal ophøre.
Al produktion af landbrugsdyr skal ske i en for dyrene naturlig produktion, der fuldgyldigt tager hensyn til og udgangspunkt i dyrenes naturlige adfærd.
Produktion af husdyr skal ske i tilpas små enheder til at det individuelle opsyn og omsorg kan opretholdes.
Dyrene skal have et varieret kvalitetsfoder, der tilgodeser deres behov, således at medicinering bliver en absolut undtagelse
Alle processer i produktion af husdyr skal være fuldt synlige
Transport af dyr til slagtning skal minimeres
Stop for import af foder
Landbrug i relation til natur.
Landbruget skal tilpasse sig naturens betingelser, ikke omvendt.
På ethvert landbrug er der arealer som ikke egner sig til intensiv dyrkning. Disse arealer skal forbeholdes vild og artsrig natur uden såning eller gødskning, arealer kan, hvis det fremmer naturkvaliteten afgræsses.
Den overordnede produktions struktur skal tilpasses så det ikke bliver nødvendigt at inddige arealer.
Alle rørlagte vandløb skal genåbnes til deres naturlige løb.
Der skal laves en plan for arealer der med fordel kan friholdes for dræning, og på den måde tilbageføres til natur
Som en del af denne omlægning skal der eksperimenteres med arter der vil kunne udfylde det rum i naturen som er blevet ledigt efter at husdyrene kom på stald. Dette kan være robuste husdyrracer, eller reintroducerede vilde arter.
Vi skal være modige med hensyn til at udfordre den romantiske forskelsopfattelse mellem natur og menneske, og i stedet betragte mennesket som en art på kloden.
Landbrug, energi, miljø og klima
Der skal indarbejdes standarder for maksimal størrelse og vægt af enkelte maskiner, der anvendes i landbruget.
Energi til teknik i produktionen skal produceres på det enkelte landbrug
Maskiner, bygninger og teknik i landbruget skal i størst muligt og eksperimenterende omfang være lokalt produceret, genbrugeligt langtidsholdbart og reparer bart.
Via en mere varieret økologisk produktion, skal der bindes betydelige mængder af kulstof i form af humus og muld. Dette skal betragtes som en væsentlig og regnskabsført ressource ved driften.
Transport af produkter skal minimeres
Husdyrgødning skal håndteres på en sådan måde at tab ved fordampning og udvaskning minimeres. Med dette skal der føres regnskab.
Vi skal ændre fokus og opfattelse af landskabet, vi skal rydde op efter os selv, vi skal have fokus på at fjerne menneskeskabt forurening.
Til gengæld er naturen virkelig god til at rydde op efter sig selv, så det skal den i større udstrækning have lov til.
Landbrug i relation til kultur
Samfundet og den enkelte borger skal tage produktionen af fødevarer på sig
Befolkningen som helhed skal bidrage til produktion af fødevarer i meget varieret omfang. Det kan f.eks. være gennem andelsbrug, havefællesskaber, byhaver, indkøbsforeninger og fødevarefællesskaber.
Der skal eksperimenteres med alternative driftsformer, måske med udgangspunkt i andelstanken, volontør ordninger, fødevarefællesskaber med bytte af arbejde for mad.
Leverandør og forbruger skal mødes og handle sammen jævnligt
Fødevareforsyning skal af – kommercialiseres
Fødevarer skal primært handles u-emballeret
Landbrug, gartneri og fødevareproduktion skal friholdes for finansiel spekulation
Landbrugsprodukter, kvalitet og priser
Prisen på fødevarer må gerne stige!
Vi betaler i gennemsnit ca. 2000 kr. årligt i tilskud til landbruget, penge vi med fordel kan bruge på fødevarer.
Samfundets øvrige udgifter til den nuværende produktionsform, i form af ekstreme administrationsomkostninger, øgede udgifter til fødevare og fejlernærings relateret sygdomsbekæmpelse, store handels og distributionsomkostninger og madspild kan til glæde for de fleste omprioriteres til pris på mad.
Tidsperspektiv
Industrilandbruget som vi kender det i dag, vil efter al sandsynlighed være under transformation, alene på grund af økonomi, i løbet af ganske få år.
Der ses på nuværende tidspunkt konstruktioner, hvor storlandbrug overtages af selskabsdannelser med en meget lille aktiekapital i forhold til det samlede lånebehov. Det bliver mere og mere almindeligt at selskaberne ejes af udenlandske kapitalfonde.
Disse konstruktioner bringer landbruget det sidste stykke ud af samfundsmæssig kontrol. Det vil derfor være en meget væsentlig del af en positiv udvikling at komme i gang med dannelsen af nye ejer og finansieringsformer, så unge progressive bønder kan komme i gang med at vise eksempler på en forandring.
Jeg håber i får et super POLA og at det kan komme gang i en bredere debat om vores madpolitik.