Uofficielt referat af årsmødet? Officielt?

Er der nogen af alle jer der var med på årsmødet, der har overblik over resultatet af vedtægtsændringsforslagene?

Hvis der er nogen der ved noget om det officielle referat - fx hvornår det kommer - er jeg selvfølgelig også interesseret. Jeg kan se at resultatet af HB-valget er lagt op på hjemmesiden …

Jeg ved ikke hvad det endte med? Men jeg tænker at det slet ikke blev afviklet på den rigtige måde. https://tidsskrift.dk/index.php/ledelseogerhvervsoekonomi/article/view/28283/54631 Jeg har været inde og læse lidt på principper om afstemninger og jeg mener ikke at det var den rigtige måde vi stemte på. Jeg er spændt på hvad der kommer til at stå i referatet.

I øvrigt mener jeg at Alternativet er et fantastisk projekt og det bare sejt at der er så mange frivillige der hver dag gør en kæmpe indstats for partiet.

3 Likes

Jeg har skrevet til Forperson Helle E. og spurgt efter et referat, hvor det fremgår hvordan der blev stemt, ja, nej, ved ikke til de enkelte forslag. Og Helle har 10/7 svaret:
"Du modtager dette dette så snart det er menneskelig muligt i denne ferietid, når det kommer ud til alle vores medlemmer."
Jeg har så i går fået en foreløbig udskrift fra Brian Frandsen vedrørende vedtægtsændringerne, som jeg deler nedenfor. Det meste er ikke overraskende, når man har deltaget i årsmødet, bortset fra at hovedbestyrelsens forslag om afskaffelse af ombudsmandsrådet blev forkastet, grundet manglende 2/3 flertal.
Resultatet af årsmødet kan få sådan en som mig til at gå i en lang tænkepause, før jeg vælger hvad mine personlige konsekvenser skal være. Det bliver spændende at se afstemningsresultatet vedrørende ratificering af sundhedsprogrammet. Så jeg venter spændt.


Ændringsforslag til §1


ÆNDRINGSFORSLAG 1 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 328, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 219 -
FOR: 324 , IMOD: 0, BLANK: 4)


Ændringsforslag til §1 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §5


ÆNDRINGSFORSLAG 2 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 326, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR: 318, IMOD: 2, BLANK: 6)


Ændringsforslag til §5 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 3 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 325, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 217 -
FOR: 296, IMOD: 16, BLANK: 13)


Ændringsforslag til §5 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 4 - UDGÅR


Ændringsforslag til §5 stk
4


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §7


ÆNDRINGSFORSLAG 5 - UDGÅR


Ændringsforslag til §7 stk 1


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 6 - UDGÅR


Ændringsforslag til §7 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 7 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 327, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR:324 , IMOD:0 , BLANK: 3 )


Ændringsforslag til §7 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 8 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 327, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR: 308, IMOD: 2, BLANK: 17)


Ændringsforslag til §7 stk
4


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 9 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 327, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR: 291, IMOD: 21, BLANK: 15 )


Ændringsforslag til §7 stk
5


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 10 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 327, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR: 261, IMOD: 51, BLANK: 15)


Ændringsforslag til §7 stk
13


Stillet af Hovedbestyrelsen


Gruppedebat 2:


Forslagsstillerne motiverer
for hvert af forslagene inden behandling


Mads Ringblom fra
Hovedbestyrelsen kommenterer på vegne af Hovedbestyrelsen på hvert af
forslagene fra menige medlemmer og storkredsene


Det blev påpeget fra salen
at det kan være problematisk at Hovedbestyrelsens kommentarer til forslagene
står uimodsagt, da der ikke er lagt op til debat fra scenen ellers


Dirigent Jesper Toft
justerer proceduren, så det er muligt for forslagsstillerne at kommentere på
Hovedbestyrelsens kommentarer til deres forslag


Dirigent Jesper Toft
understreger at vedtagne ændringer til vedtægterne gælder fra d. 28. juni 2015

  • dagen efter Alternativets Årsmøde 2015


Ændringsforslag til §8


ÆNDRINGSFORSLAG 11 - UDGÅR


Ændringsforslag til §8 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 12 - UDGÅR


Ændringsforslag til §8 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 13 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 319, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 213 - FOR: 24, IMOD: 271, BLANK: 24 )


Ændringsforslag til §8 stk
3


STILLET AF: Henrik
Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 14 - VEDTAGET - (STEMMER I ALT: 320, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 214 - FOR: 214 , IMOD: 87, BLANK: 19)


Ændringsforslag til §8 stk
3


STILLET AF: Københavns
storkredsbestyrelse


ÆNDRINGSFORSLAG 15 - FORKASTET- (STEMMER I ALT: 317, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 212 - FOR: 5, IMOD: 297, BLANK: 15)


Ændringsforslag til §8 stk
3


STILLET AF: Københavns
storkredsbestyrelse


ÆNDRINGSFORSLAG 16 - UDGÅR


Ændringsforslag til §8 stk
4


STILLET AF: Henrik
Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 17 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 327, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 218 - FOR: 230, IMOD: 71, BLANK: 26)


Ændringsforslag til §8 stk
5


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 18 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 320, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 214 - FOR: 28, IMOD: 259, BLANK: 33)


Ændringsforslag til §8 stk
5


STILLET AF: Henrik
Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 19 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 321, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 214 - FOR: 15, IMOD: 283, BLANK: 23)


Ændringsforslag til §8 stk
5


STILLET AF: Carl Bloch,
Kirsten Juvik, Armin Vauk


ÆNDRINGSFORSLAG 20 - UDGÅR


Ændringsforslag til §8 stk
6


STILLET AF: Henrik Bundgaard,
Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 21 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 328, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 219 - FOR: 29, IMOD: 265, BLANK: 34)


Ændringsforslag til §8 stk
8 (nyt stk)


STILLET AF: Torben
Mariager, Jesper Ljungqvist, Niels Lawetz


Gruppedebat 3:


Ændringsforslag til §9


ÆNDRINGSFORSLAG 22 - UDGÅR


Ændringsforslag til §9


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 23 - UDGÅR


Ændringsforslag til §9 stk
1


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 24 - UDGÅR


Ændringsforslag til §9 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 25 - UDGÅR


Ændringsforslag til §9 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 26 - UDGÅR


Ændringsforslag til §9 stk
4


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 27 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 268, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 179 - FOR: 257, IMOD: 0, BLANK: 11)


Ændringsforslag til tillæg
til §9


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §10


ÆNDRINGSFORSLAG 28 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 311, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 87, IMOD: 202, BLANK: 22)


Ændringsforslag til §10 stk
1


STILLET AF: Henrik
Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 29 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 38, IMOD: 247, BLANK: 27)


Ændringsforslag til §10 stk
2


STILLET AF: Henrik
Bundgaard, Katja Parlo, Niels Poul Dreyer


ÆNDRINGSFORSLAG 30 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 312, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 274, IMOD: 26, BLANK: 12)


Ændringsforsalg til §10 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §11


ÆNDRINGSFORSLAG 31 -
FORKASTET (STEMMER I ALT: 313, ANTAL FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 209 -
FOR: 134, IMOD: 153, BLANK: 26)


Ændringsforslag til §11 stk
1


STILLET AF: Torben
Mariager, Jesper Ljungqvist, Niels Lawetz


ÆNDRINGSFORSLAG 32 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 313, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 209 - FOR: 61, IMOD: 231, BLANK: 21)


Ændringsforslag til §11 stk
1


STILLET AF: Torben
Mariager, Jesper Ljungqvist, Niels Lawetz


ÆNDRINGSFORSLAG 33 - FORKASTET (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 114, IMOD:179 , BLANK: 19)


Ændringsforslag til §11 stk
1


STILLET AF: Torben
Mariager, Jesper Ljungqvist, Niels Lawetz


ÆNDRINGSFORSLAG 34 - VEDTAGET (STEMMER I ALT: 314, ANTAL FOR
STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 210 - FOR: 210, IMOD: 87, BLANK: 17)


Ændringsforslag til §11 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 35 - UDGÅET


Ændringsforslag til §11 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 36 - FORKASTET - (STEMMER I ALT: 311, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 2108 - FOR: 36, IMOD: 249, BLANK: 26)


Ændringsforslag til ‘ekstra
stk’ (ml 6 og 7)


STILLET AF: Carl Bloch,
Kåre Wangel, Niels Dreyer


Ændringsforslag til §15


ÆNDRINGSFORSLAG 37 - VEDTAGET - (STEMMER I ALT: 296, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 197 - FOR: 261, IMOD: 13, BLANK: 21)


Ændringsforslag til §15 stk
1


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §20


ÆNDRINGSFORSLAG 38 - VEDTAGET - (STEMMER I ALT: 313, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 209 - FOR: 234, IMOD: 55, BLANK: 24)


Ændringsforslag til §20 stk
1


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 39 - VEDTAGET - (STEMMER I ALT: 310, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 207 - FOR: 264, IMOD: 8, BLANK: 38)


Ændringsforslag til §20 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 40 - VEDTAGET - (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 259, IMOD: 31, BLANK: 22)


Ændringsforslag til §20 stk
3 (nyt stk)


Stillet af Hovedbestyrelsen


Ændringsforslag til §21


ÆNDRINGSFORSLAG 41 - FORKASTET - (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 193, IMOD: 86, BLANK: 33)


Ændringsforslag til §21 stk
1


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 42 - FORKASTET - (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 194, IMOD: 82, BLANK: 36)


Ændringsforslag til §21 stk
2


Stillet af Hovedbestyrelsen


ÆNDRINGSFORSLAG 43 - FORKASTET - (STEMMER I ALT: 312, ANTAL
FOR STEMMER KRÆVET FOR VEDTAGELSE: 208 - FOR: 189, IMOD: 87, BLANK: 36)


Ændringsforslag til §21 stk
3


Stillet af Hovedbestyrelsen

Der er i dag sendt nyhedsbrev ud med referat og nye vedtægter.

Årsmødet :star2:2015 Odense: Jeg hyggede mig gevaldigt det meste af dagen’ træf en masse nye mennesker - men mødte også tidligere personer fra mit tidligere politiske arbejde. Dagen var i store træk fint tilrettelagt og tilpas afslappet stemningsladede seancer. Men alligevel følte jeg mig lidt til overs og fornemmede, at flere havde det lidt på samme måde. Jeg tror denne følelse ville betyde mindre for mig, hvis der havde været lidt mere fælles debat fra tilrettelæggernes side. Man sad lidt tilbage på bænken / stolen med mange uafklarede spørgsmål og savnede et samlet debatforum, hvor " enderne " kunne mødes. Alternativet har jo et fint sammensat program og politik samt emner, som fint kunne debatteres. Alt er jo ikke rosenrødt og bevægelsens dogmeregler virker på mig - noget religiøse og ikke konstruktive for den som mener noget andet - end det anførte. Vi er vel ikke en bevægelse - der hader eller undgår uoverenstemmelser samt uenighed for uenighedens skyld. Vi vil ikke kopiere " konsensus-Danmark " og kedelighedens univers. Vi vil noget mere - meget mere! Kærlig hilsen Bo Bergstrøm

4 Likes

Jeg har kommenteret årsmødet som supplement til det meget mangelfulde referat, HB har udsendt. Min kommentar er sendt til udtalelse hos HB 13. august.
Her er, hvad jeg har skrevet:

Når Alternativets årsmøde 2015 skal vurderes, kan det være rimeligt at se det i sammenhæng med tidligere årsmøder.

Alternativets politiske program blev vedtaget på det første årsmøde i 2014. Medlemmerne havde haft mulighed for at stille ændringsforslag til udsendt udkast, og der indkom ca. 140. De skulle behandles på en dag.
Ved frokost var kun ganske få blevet afhandlet. Gode råd var dyre. Undertegnede foreslog at nedsætte et redaktionsudvalg, som efter pause skulle foreslå en opdeling, så resten af dagen blev brugt på principielle/overordnede spørgsmål. Det blev afvist og i stedet blev forsamlingen henvist til at stemme sig igennem hele dynen. Proceduren var kort præsentation af forslagsstiller,herefter stemmeanbefaling fra formanden. Med denne procedure blev bordet i det væsentlige ryddet for ændringsforslag.
Jeg havde ikke mulighed for at deltage i næste årsmøde 2014 , da det var placeret på Bornholm i den almindelige arbejdsuge. Men det kan antages, at forløbet af det første årsmøde spillede ind, idet årsmødet sagde ja til vedtægter, hvormed det frasagde sig kompetence i politiske programspørgsmål. Fremover skulle programforslag, indsendt fra politiske laboratorier, færdiggøres i politisk forum, der er sammensat af hovedbestyrelsen på ni, op til 20 repræsentanter for storkredsene og den politiske ledelse, som efter valget er lig med folketingsgruppen.
Det betyder reelt, at den politiske magt i organisationen er samlet hos ledelsen (politiske ledelse og hovedbestyrelse). Rent talmæssigt er det endnu muligt for storkredsrepræsentanterne at matche ledelsen, men det ville forudsætte, at de etablerede deres eget forum.
På årsmøde 2015 var der forslag om gennem storkredsene at sikre en bredere medlemsrepræsentation i politisk forum. Det blev nedstemt.

Årsmødet 2015 frasagde sig også en vigtig kompetence i politiske programspørgsmål, idet man afskaffede den mulighed, at medlemmer kunne udvirke en årsmødebehandling af programmer vedtaget i politisk forum. Årsmødet skal dog fortsat godkende ændringer i principprogrammet. Afgrænsningen mellem principprogram og øvrige program er ikke tydelig.
Det er en nydannelse, at øverste myndighed i en politisk organisation har en begrænset kompetence i programspørgsmål.

Det blev også afvist at indføre en procedure for behandling af forslag i politisk forum, der kunne sikre, at storkredsene fik tid til behandling. Forslaget var affødt af meget korte tidsfrister, helt ned til en weekend, hvor der skulle stemmes elektronisk.

På årsmødet lød det som om, at bortfaldet af appelmuligheden i programspørgsmål skulle være med tilbagevirkende kraft, således at to medlemsforslag om genbehandling af vedtaget sundhedspolitik kunne afvises uden behandling. Det viste sig dog at være en misforståelse, om end en vis irritation over det uønskede tidsforbrug blev luftet. Det blev tydeligt, da man nåede frem til punktet medlemsforslag, som undervejs var blevet skubbet til at være sidste punkt på dagsordenen, hvilket blev brugt som argument for, at man var i tidsnød: “Det er sidst på dagen og folk er trætte.” Med denne salut til forslagsstillerne blev dagsordenspunktet indledt.
Efter den forcerede behandling af medlemsforslagene, se nedenfor, var der dog tid til f.eks. aflæggelse af rapport fra de grupper, der kørte sideløbende med årsmødet og som blev annonceret som et alternativ til noget så kedeligt som vedtægtsbehandling.

De to medlemsforslag vedrørte det samme program, hvorfor det kunne være naturligt med en samlet behandling. Det blev afvist af et hovedbestyrelsesmedlem, der sammen med en anden ledende personlighed (med en lang titel, jeg ikke fik grebet i skyndingen) overtog styringen af dette dagsordenspunkt uden indsigelse fra dirigenten (eller andre tilstedeværende). Senere koblede hovedbestyrelsen dirigenten helt af, idet hovedbestyrelsen selv forestod udarbejdelse og godkendelse af årsmødereferatet.

Første forslagsstiller fik ordet og herefter blev en power point slået op med tungtvejende argumenter for nedstemning:
Forsamlingen burde ikke benytte sig af en kompetence, som den havde frasagt sig ved en tidligere afstemning, hvis udfald blev oplyst nu. (Stemmetallene foreligger som bekendt ikke.)
En fornyet behandling af sundhedsprogrammet kunne bringe Alternativet i den meget alvorlige situation at måtte stå helt uden en vedtaget sundhedspolitik helt frem til august dette år.
Hverken forslagsstilleren eller andre fik mulighed for replik, som det også havde været tilfældet ved behandling af de første vedtægtsforslag. (Efter kritik blev der ved den videre vedtægtsbehandling indført replikmulighed for forslagsstiller.) Øvrige deltagere i årsmødet var henvist til at ytre sig ved bordene og fik ikke mulighed for at henvende sig til forsamlingen.

Efter nedstemningen af det første medlemsforslag, blev det andet behandlet.
Det foregik efter samme læst. Dog havde forslagsstilleren, som var undertegnede, et hovedbestyrelsesmedlem på venstre side, som undervejs kommenterede og kritiserede, hvad jeg sagde. Lettere blev det ikke af, at mikrofonen som følge af et teknisk uheld, som det senere blev oplyst, blev afbrudt. Disse forstyrrelser blev i dele af forsamlingen, fik jeg oplyst bagefter, modtaget som mangler i fremlæggelsen, der blev tillagt mig.
Herefter fulgte samme indarbejdede procedure med power point-show og obligatorisk nedstemning.

HB´s vigtigste forslag til vedtægtsændring var måske, at en original institution, som tidligere var blevet fremført som et flagskib for Alternativet og dets grundværdi gennemsigtighed, ombudsmandsrådet, skulle stryges af vedtægterne. Min sidemand var rystet, hvilket gjorde indtryk på os, der sad rundt omkring.
Også her stemte et stort flertal for forslaget, men da det var færre end for andre af HB´s forslag, faldt det.

Det store spørgsmål er: Hvordan var det muligt for HB i så høj grad at få demokratireducerende og gennemsigtighedsformindskende tiltag gennem årsmødet?
Jeg ser to-tre mulige forklaringer:

Valgeufori i kombination med manglende forventningsafstemning:
500 medlemmer mødte frem i en glad stemning præget af tillid. TILLID er nøgleordet, for årsmødeforløbet kan ses som svigtet tillid, idet mange medlemmer ikke vidste, hvad der foregik. Det blev tydeligt, da det under medlemsforslag blev betydet forsamlingen, at den tidligere havde frasagt sig den kompetence. “Nå, var det det, vi vedtog.”
Mange troede, at det bare havde drejet sig om kedelige, tekniske tilretninger. Det blev jo også på en måde signaleret ved årsmødets begyndelse: Vi har bedre tilbud end vedtægtsbehandling.

Proceduren: den kommenteredes præcist på facebook af medlem, Torben Andersen:
“Man kan ikke sidde og sætte sig ind i noget så vigtigt og kompliceret som vedtægter, på 1 minut som vi gjorde det i går, ikke hvis man er seriøs, og det var desværre ikke i nærheden af at være demokratiskt, og vi / partiet kommer at lide for det - dét der skete med Søren må bare ikke ske i en demokratisk forening, og det var heller ikke skønt sådan som dem der havde stillet andre forslag blev behandlet.”

På vej fra mødet blev jeg flere gange stoppet af medlemmer, der var dybt rystede. Som én sagde: “Pludselig gik det op for mig, hvilken procedure vi var blevet indlagt i. Var det manipulation eller dilettantisme?”

I en pause på et af årsmøderne i 2014, drøftede jeg, hvad vi begge opfattede som en meget kraftig styring, med en medarbejder fra sekretariatet. Han sagde: “Nu skal vi først have det her op at stå, så kan demokratiet få mere plads om et par år.” Hertil svarede jeg: “Risikoen er, at den kraftige styring bliver normen. Det viser vægtige historiske fortilfælde.

Søren Rønhede

4 Likes

Hej Søren
Håber du får et godt svar på dine bekymringer over årsmødet fra hovedbestyrelsen.

Jeg var referent på årsmødet og vil meget gerne høre hvor du mener at referatet var mangelfuldt. Ud over naturligvis det meget beklagelige i at stemmetallene for blandt andet dit forslag blev væk. Jeg burde som referent været blevet på mødet indtil jeg havde indskrevet alle stemmetallene. Og jeg beklager meget at jeg ikke gjorde det.

Hvilke andre mangler ser du i referatet?

Venlig hilsen Kåre

1 Like

Tak for svaret, Kåre. Jeg fik igår svar fra et HB-medlem, Mads Ole Dall,
som var stærkt involveret i punktet medlemsforslag. Det er også herfra, jeg
henter et eksempel på en mangel i referatet. Det har jeg valgt, fordi jeg
selv var involveret i punktet og forsøgte at følge det tæt.

På årsmødet præsenterede et kvindeligt medlem, der har en ledende rolle
inden for POLArbejdet, en powerpoint under punktet medlemsforslag. Jeg fik
ikke fanget hendes navn i skyndingen, og det fremgår ikke af
referatet.

Hendes oplæg, som hun præsenterede to gange, fremgår heller ikke af referatet.
Jeg vil meget gerne have en kopi af denne powerpoint, da vi lokalt ønsker
større vished om, hvad der stod på den. Powerpointen burde iøvrigt fremgå
af eller være bilag til referatet.

Bedste hilsener

Søren Rønhede

Hej Søren
Det har du helt ret i. Det ville være rigtig godt at have haft powerpointen som bilag til referatet.
Jeg ligge ikke inde med filen og kan ikke huske hvem der fremlagde den. Håber Mads Ole kan fortælle dig det.
Du må meget gerne skrive herinde hvis du finder ud af det, og om HB vil sende den ud til medlemmerne.
Venlig hilsen Kåre

Som du kan se nedenfor Kåre, har jeg fået svar fra Mads Ole Dall, og jeg har også kommenteret svaret. Powerpointen har han ikke oplyst noget om, men det er lykkedes mig at få oplyst fra sekretariatet, at den var udarbejdet af og fremlagt af Charlotte Ditløv Jensen, som 23. aug. blev bedt om at udlevere den pågældende powerpoint.

Mads Ole Dall 19. aug.:
Kære Søren
Tak for din omhyggelige feed-back om dine oplevelser på og tanker om årsmødet mv.
En række af dine indvendinger er jeg ganske enig i. Især dem rettet mod den form vi lægger ned over nogle af punkterne på dagsordenen. Den kan virke vældig begrænsende, og det er vi ikke dygtige nok til endnu. Vi skal helt klart udvikle på den del af årsmødet, så vi både bliver bedre til at fordybe, dele tanker og beslutte på en ordentlig måde.
Når det er sagt, så er der især to forhold som jeg tænker er væsentlige.
Det første er at et sådant årsmøde rummer en række dilemmaer – måske paradokser – som er vanskelige at finde udveje på. F.eks. hensynet til at vi har en række punkter vi skal igennem ( og som nyt forum en især en række formalia) – og samtidig være rasende alternative i vores måde at ha med det at gøre på . Altså en ny politisk kultur under opbygning – men hvordan?
Dernæst så et mere klassisk dilemma nemlig den enkeltes ønske om at give sig tilkende om det som er på dagsordenen og hensynet til helheden, fællesskabet og tidsrammen. Det betyder at den enkelte let kan føle sig krænket/begrænset – og det var jo det du udtrykte i forbindelse med dit indlæg om sundhedspolitik.
Udover at vi fortsat skal øve os i at eksperimentere med årsmødeformen – så tænker jeg personligt, at løsningen ligger et andet sted end alene på årsmødet. Nemlig deri at vi over de næste år får udviklet nogle alternative offentlighedsfora ( analoge og digetale) som bliver så kraftfulde og kompetente, at de evner at reducere de indbyggede spændinger der ligger i årsmødet – som institution. Det håber jeg vi kan bruge de næste 1-2 år på – med alle gode kræfter.
Til sidst et ønske. Når jeg læser dit oplæg så bliver jeg også en lille smule trist når jeg mærker den bebrejdelse og sarkasme som er indlejret i oplægget. Det er demotiverende for mig og kræver at jeg skal anstrenge mig en del for ikke at skrive forsvarspræget retur til dig. Tænk i stedet at vi alle sammen gør vores bedste – men at det ikke lykkes altid. Så mit ønske er at holde sig til det helt saglige og dæmpe motivtolkningerne. Det kunne hjælpe os alle at øve os i det – som en del af en ny politisk kultur, også.
Men endnu engang tak for dine tanker og overvejelser – de vil indgå i tilrettelæggelsen af næste årsmøde.

Søren Rønhede 21. aug.:
Kære Mads Ole
Tak for svaret.
Du har ret i, at det for os alle drejer sig om at blive bedre til at agere inden for “ny politisk kultur”. På årsmødet var der en ung mand, der venligt bebrejdede mig, at jeg ikke - efter hans vurdering - levede op dertil, når nu det var så svært for ledelsen. Selv om det ikke er tilsigtet, tror jeg også det er vigtigt, at ny politisk kultur ikke fungerer på denne måde: Vær nu pæne - uden sarkasme og motivfortolkninger - mens vi 9 bestemmer. For så kan “ny politisk kultur” give mindelser om demokratisk centralisme.
Jeg anerkender, “at vi alle sammen gør vores bedste – men at det ikke lykkes altid”. Jeg vil også gerne “holde mig til det helt saglige”, og her forekommer det mig umiddelbart, at du gør dig opgaven for nem. Hele proceduren omkring dirigentens rolle og referatets udformning og vedtagelse berøres ikke. F.eks. vil jeg gerne have oplyst, hvem det kvindelige medlem, der har en ledende rolle inden for POLAarbejdet, og som du optrådte sammen med på podiet, er. Jeg fik ikke fanget hendes navn i skyndingen, og det fremgår ikke af referatet. Hun præsenterede en powerpoint, som jeg venligst anmoder om at få en kopi af, da vi lokalt ønsker større vished om, hvad der stod på den. Powerpointen burde iøvrigt fremgå af eller være bilag til referatet.
Hvad demotiveringen angår, må jeg sige, at den er gensidig. Det virker ikke som om du er bekendt med grovheden i din og damens optræden på podiet. En del medlemmer kunne se det; resten var optaget af at forblive i den gode stemning.
Hvad angår “hensynet til at vi har en række punkter vi skal igennem”, blev der ikke lagt skjul på, at punktet medlemsforslag blev skubbet til at være sidst, fordi I ikke ønskede at bruge tid på det. Der var da også masser af tid “til det løse” bagefter.
Du forholder dig ikke til det mere generelle i min kritik. Et svar herpå kunne overflødiggøre motivfortolkninger. Jeg mente i HB’s vedtægtspolitik at kunne se en tendens væk fra åbenhed og demokrati. Hvis det ikke er jeres bestræbelse, hvordan tolker I så selv jeres holdning til de vedtægtspunkter og vedtægtsforslag, jeg trækker frem som eksempler?
På det første årsmøde i Aarhus advarede Ulla Sandbæk og undertegnede mod Alternativets udbredte brug af NPM-sprog. Hertil svarede Josephine Fock, at der er meget godt i NPM.
Det fornemmer jeg, at vi endnu har tilgode.

2 Likes

Hej Søren
Tak for videreformidlingen af Mads Ole Dalls svar. Det er godt at se at HB tager kritikken alvorligt.
Jeg synes dog stadig at du har ret i at der er en fare for at lukke for medlemsdebatten af hensyn til ‘den gode stemning’ som du skriver. For at imødegå den udfordring har vi virkelig brug for nogle bedre arrangerede årsmøder. Jeg har ikke været til andre, men jeg har fået at vide fra flere at det har været meget trægt med alt det formelle ved de foregående årsmøder. Så jeg formoder at det er det der er forsøgt imødekommet ved at fokusere på den gode stemning dette år. Men ikke med et så heldigt resultat, det er jeg enig med dig i.

Jeg håber der er flere kræfter næste år til at arrangere et årsmøde som både levner plads til debat og god stemning, samtidig med at formalia bliver overholdt på forbilledlig måde. Med de mange flere ressourcer vi har til rådighed nu, og uden en valgkampagne lige op til mødet, burde det kunne lade sig gøre.

Men når noget alligevel går galt eller skævt, håber jeg virkelig på at tilliden i vores bevægelse er stor nok til at vi ikke tror det sker af ond vilje. Og den tillid har vi vel alle et ansvar for at opbygge - men selvfølgelig nogen mere end andre.

Mange venlige hilsener fra Kåre

1 Like