Undervisningsmateriale-modaliteter

Politisk Forum Politisk-Forum 15.11
1

TITEL PÅ FORSLAGET

”Et skridt på vejen væk fra Tekst og læsning som primær kilde til videnstilegnelse”

BESKRIVELSE

I hele uddannelsessystemet skal vi til at kigge på andre måder at lære på, end ved læsning af tekster. For en mere mangfoldig folkeskole, må vi tilgodese de mennesker, der ikke nødvendigvis lærer bedst ved at sidde og læse stakkevis
Af tekster/bøger.

Vi foreslår at man laver et krav om, at alt, i undervisningen, udleveret tekst (Grundbog eller opgavebog), skal udbydes i minimum endnu et medie – gerne flere. Således kan en elev i folkeskolen eller på en videregående selv vælge om de vil læse dagens tre kapitler, høre dagens tre kapitler eller se dagens tre kapitler (Eller noget helt andet alt afhængigt af hvilke medier stoffet bliver udbudt i). Det ville hjælpe rigtig mange, hvis man begyndte at respektere de forskellige måder at lære på.

Man kunne godt se det som en form for akademisk arrogance at bla. Folkeskoleundervisningen er så teksttung og så lidt praktisk orienteret/kreativ.

BAGGRUND

Mange med dysleksi kobles helt af op gennem uddannelsessystemet pga kravene til tekstlæsning. Dertil kommer folk med bla. ADHD, hvor nogle kan have svært ved at holde fokus på tekster i længere tid. Ydermere er der også bare børn for hvem det opgavebøgerne beskriver, bliver for abstrakt og disse har brug for at se/høre det.

Debat

Forslaget er blevet til på baggrund af samtaler med forskellige børn/unge både med og uden særlige forudsætninger.
Mange adspurgte har efterlyst et skolesystem der var mindre teksttungt.

ANDRE PARTIERS HOLDNING

Har aldrig hørt dem adressere problemet. Alternativet skal være partiet med løsningerne for de, der falder udenfor normen. De skal ikke italesættes som svage elever, men respekteres for det de kan og imødekommes med den måde hvorpå de lærer bedst.

FORDELE OG ULEMPER / ARGUMENTER FOR OG IMOD?

Der bliver noget finansieringskræmmeri når de, der laver UV-materialet, får pålagt at lave DVD’er, Podcasts, eller hvad materialet nu bliver udgivet som, for hver gang de laver en opgavebog, men den dynamiske effekt vil jo selvfølgelig nok være, at færre vil falde fra og blive en økonomisk belastning for samfundet.

Man bliver også nødt til at operere med et ”Mål” og et ”Middel”, for er målet at man skal lære at læse, skal man jo selvfølgelig det, men er målet derimod at man skal lære om en svunden tid i Historie, er det jo netop godt at have mange midler til at nå det mål.

Det er vigtigt at det implementeres langsomt. Det skal ikke gælde alt gammelt materiale, men fremadrettet for alt nyt materiale uddannelser bestiller, og det skal forlagene selvfølgelig være indforstået med – altså at dette bliver kravet fremadrettet. Skolerne må altså ikke fremadrettet bestille klassesæt som kun eksisterer i bogform og de må heller ikke pålægge eleverne at købe en bog til UV-brug som ikke kan fås som noget andet end bog. Dette skal være gældende for alle opgavebøger/grundbøger/UV-hæfter som lanceres efter lovforslagets vedtagelse.

FORSLAGSSTILLER
Niels Christiansen Niels.christiansen25@gmail.com

FORSLAGSSTØTTER

  1. Vibeke Genefke vibekegenefke@hotmail.com
  2. Johannes Navntoft Pedersen, johannesnavntoft@gmail.com.
  3. Niels Peter Borgen Nielsen organiskform@mail.dk
  4. Berit Jørgensen beeprivate@gmail.com
  5. Mark Rasmussen Mark88rasmussen@gmail.com
  6. Frederik Trier fredekt@mail.com
  7. Jeppe Hansen hauberg@hansen.dk
  8. Tara Magill Hansen taramagillhansen@gmail.com
  9. Maarten Bijl msjbijl@gmail.com
  10. Liza Kuyucu liza@ahisha.dk
2

Det anser jeg for et MEGET stort krav. Både økonomisk og overfor den enekelte lærers indsats. Jeg deler ønsket om at arbejde md andre medier end det skrevne ord. Og synes dermed I har fat på et super vigtigt område. Men lige præcis denne formulering er måske ikke den helt rigtige løsning?

2 Synes om
3

Mulighederne er der allerede - i hvert fald til dels
Hvis du arbejder digitalt, fx på clio.dk, så har du allerede nu muligheden for, at få læst al tekst op - også som helt alm. elev… Hvis du ydermere er diagnosticeret dyslektiker, så har du sikkert fået en skole-pc, som har et oplæsningsprogram til dansk, engelsk og tysk. Så, hvis det bare gælder mediet, som formidler viden, er det godt på vej allerede. I takt med overgangen til digitale læremidler vil flere og flere få disse muligheder.

2 Synes om
4

Det her vil kunne løses ved at tilføre flere ressoucer og hænder til skolesystemet. Evt. et helt nyt alternativt skolesystem, som ikke ekskluderer “inklusionsbørnene” via en for voldsom inklusion. Der skal være plads til forskellige måder at lære på og dermed byder jeg også forslaget om andre medier velkommen. Jeg er dog enig med Anne om at det krav, der opstilles er et for stort krav og mener dermed, at der bør tænkes i Alternative undervisningsmuligheder/rum for de denne gruppe af børn/unge.

Ligeledes er jeg enig med Armin - der er allerede gode muligheder såsom clio.dk - Igen ressourcer og hænder der mangler. Ikke nødvendigvis de digitale medier.

1 Synes om
5

Ja i folkeskolen. Jeg tænker hele uddannelsessystemet

6

Som far til en flok børn, der har forskellige styrker i de forskellige fag, der har jeg længe overvejet, om folkeskolen ikke ville fungere bedre ved at droppe de traditionelle klasser i traditionel forstand, og istedet tilbyde undervisning i fagene på forskellige niveau til flere aldersgrupper.

Tag min søn Lucas.
Han er rigtig skarp til matematik og keder sig i undervisningen, da han mangler udfordring. Han kan godt følge en klasse over ham der.
Han er med i dansk i forventet niveau som er 3kl.
Engelsk er også ok til 3kl.
Omvendt så er han ikke så skarp i kreative fag og kunne nok godt gå et klassetrin om der.

Min datter Ronja i 2kl.
Hun er en formidabel læser og skriver. Hun er 1-2 klassetrin over niveau.
Matematik det slås hun med og ville nok have fordel af, at tage 2kl. om i det fag.
Hun er rigtig kreativ, og kan sagtens følge højere klassetrin end det hun er i nu.

Jeg kan godt se ulemper i, at ungerne skal transportere sig en del rundt i de forskellige klasser, og det kan give støj i skolen.
Der kan også være sociale problemer i, at eleverne måler sig i, hvilket niveau de andre tager. Omvendt så bliver alle elever undervist tilpasset dem ud fra deres kunnen, og som jeg ser det, så får vi flere med i alle fag.

Jeg har ikke tænkt undervisnings metoder ind her. Det overlader jeg til skolens lærere, der nok er meget mere kompetente til det end jeg er.

7

Jeg vil gerne forslå at man indfører en undervisningsdel i folkeskolen som udelukkende omhandler selvindsigt og selvforståelse. Undervisningen behøver ikke tage mere end en halv time, ud af den ugentlige agenda. Med andre ord, en del af undervisningen hvor barnet lærer nogle grundprincipper omkring hvem han/hun er og hvem han/hun ikke er.

Formålet med undervisningen er at lære børn og unge hvordan de kan undgå at identificere sig med form. Form kan være alt fra kendte idealer til mode og holdninger. Jeg finder dette som et ekstremt vigtigt redskab for et barn at have i det 21 århundrede hvor medierne, skolen, familien og vennerne har en agenda med hvordan du skal udvikles mentalt. Jeg finder det adækvat at vi giver dette valg tilbage til børnene selv i en alder hvor de nettop skal træffe store og hastige beslutninger som f. eks. hvad skal jeg foretage mig efter folkeskolen? Skal jeg konfirmeres for gavernes skyld, eller for at gøre mor og far glade? Hvad er min holdning til stoffer, kriminalitet og diskrimination?

Jeg forestiller mig undervisningen som dialogbaseret mellem barn og lærer, hvor læreren bringer begreber frem som kan bringes til diskussion, begreberne kunne være:

  • Identifikation med form.
  • Hvem er jeg?
  • Hvad er jeg her for at skabe?
  • Hvad er døden?
  • Hvad er egoet for en størrelse?
  • Hvad er formålet med mit liv?
  • Meditation som et redskab til at lære om dig selv.

og mange flere…

Ydermere finder jeg det vigtigt at pointere den manglende kunstneriske aspekt af folkeskoleundervisningen. Dagens folkeskole er mest af alt tilegnet den højre, logiske hjernehalvdel, hvor der er meget til at tilbyde den venstre, abstrakte hjernehalvdel. Det jeg prøver at siger er ikke at løsningen er flere Lars von Triere eller Mikala Petri’er men at vi strengt taget snyder børn og unge ved ikke at lære dem at anvende begge hjernehalvdele harmonisk.