Uge 2 i fuld gang

Kære alle på Fyn
Sikken en forrygende valgkampsuge vi er ved at afslutte nu. I får et lidt langt nyhedsbrev. Håber I læser med til enden, så I får et overblik over den kommende uge, som vi kender den i dag fredag morgen.

Men allerførst:
Tusinde tak til jer der rækker ud, spørger efter plakater at hænge op i jeres nærområde, vil hjælpe med at dele flyers ud både på gade og i postkasser og meget meget mere. Hver en stemme tæller.
Lige nu ligger vi i målingerne omkring 3%.
Det giver ca. 6 mandater. Det fynske mandat udløses som det ser ud erfaringsmæssigt, som det 7. mandat. Så alle jeres samtaler med venner og naboer og alle jeres likes og delinger på Facebook, er en kæmpe hjælp. Tak for at bakke op!
Vi har været i mange vigtige debatter, flest på uddannelsessteder, men også om hele handicapområdet og herunder det specialiserede børneområde og forvaltningsdomstolen.
Og så har vi været på gaden med Å boost bussen.
I Middelfart, Ringe og Svendborg have vi mange gode samtaler. I Odense på Banegården toppedes de gode samtaler og de mange uddelinger af flyers af, at vores kampagnegris Øffe blev bortført.
Den er heldigvis fundet igen. Den var blevet sat ind i Varmestuen i Nørregade i Odense og bliver hentet tilbage til kandidaterne af Jacob Holm i dag fredag.

Fyn som Danmarks Øko-Ø
I går torsdag var dagen hvor vores store arrangement om fremtidens landbrug, blev afholdt på Palleshavegård ved Fåborg.
Det blev to intensive og lærerige timer om regenerativ landbrug, udfordringerne ved at få produkter fra de små økolandbrug solgt i detailhandlen, støtteordninger, frøudfordringer, forskning, de udfordringer der kan blive med jorden, hvis ikke det politisk sikres, at den ikke kan opkøbes af udenlandske kapitalfonde ol., når der omlægges, ulighed i sundhed, skolemad og meget meget mere. Der skal en del politiske og strukturelle beslutninger til, når svineindustrien skal omlægges. Det kræver politisk mod og vilje. Derfor er det så vigtigt at Alternativet får et godt valg.

Den kommende uge

Fredag 13/3

  • Stine på TV2 Fyn livechat kl. 12. Stil gerne gode spørgsmål til Stine
  • Jacob til debat om hjemløshed på Café Paraplyen kl. 16-18 (arrangeret af Jacob!)

Lørdag 14/3

  • Linda er på tur for at se på og tale om vandsalamandre. Det sker på i Syrenlunden i Brenderup kl. 13-15

Mandag 16/3

  • Linda debat på Svendborg Handelsskole kl 10 -11.30
  • Linda Palæstina på SDU kl 16.30 -18.30

Tirsdag 17/3

  • Linda Vælgermøde på Dalum landbrugsskole med landbrug ungdom kl. 18.40
  • Stine Vælgermøde på Ærø i Kulturladen kl. 17-20
  • Maria til Pop the ballon hos Respekt på Vollsmose Torv kl. 16-18

Onsdag 18/3

  • Linda på spildevandsbesøg sammen med kandidater fra Ø, SF og Radikale
  • Ole m.fl på Tommerup St. 13.45-16.00 flyeruddeling
  • Linda vælgermøde i Brenderup kl. 18 (her skal købes madbillet. Der serveres valgflæsk, men vi har fået arrangeret vegansk/vegetarisk alternativ)

Torsdag 19/3

  • Linda er inviteret til stuesamtale sammen med kandidater fra andre partier om handicapområdet
  • Linda Middelfart gymnasium kl. 12-13.30
  • Stine SOSU demokratidag
  • Stine Øhavets lærerkreds valgarrangement
  • Jacob FH debat hos FOA i Odense kl 17-19. Der er både debat og mulighed for at tale med flere kandidater før/efter debatten
  • Valgcafe med Ole og Andreas Fjord (V) kl. 19-21 på Mulighedernes Hus i Glamsbjerg
  • Linda LGBT+ debat hos Lambda i Odense

Sådan ser den kommende uge ud lige nu - Følg med på Kalender - Alleos
Der kommer sikkert mere til også ude på gader og stræder.

Vil du være med så smid en mail på storkreds.fyn@alternativet.dk

God valgkamp derude
Hilsen De fynske folketingskandidater