Kære medlem af Alternativet
Som I ved, har det været nogle travle uger for Alternativet. Vi har leveret på vores løfte om at præsentere et alternativ til status quo. Et grønt og demokratisk håbefuldt alternativ. Nu skal vi gøre det til virkelighed – sammen. Det kræver al den styrke og dedikation, vi sammen kan mønstre, for det er en stor opgave, vi står overfor. Jeg håber derfor, at du er i fuld i gang. At du eksempelvis har delt vores regeringsprogram med dine venner, at du har fået en kollega eller et familiemedlem til at melde sig ind i vores bevægelse (vi oplever i denne måned stor medlemsfremgang – og tak for det!) eller at du har meldt dig som frivillig for en af vores kandidater til det kommende folketingsvalg. Der er brug for dig. Vi har brug for hinanden.
Hvis man er i tvivl om, hvorfor der er behov for en helt andet retning for Danmark, så behøver man kun se på det finanslovsforslag, som regeringen lagde frem i sidste uge. Ganske vist er gaveboden åbnet og der tages masser af gode initiativer, der skal kompensere for de ulykker, som regeringen har gennemført i de sidste tre år, men helt grundlæggende svarer regeringen ikke på de udfordringer, som særligt klimakrisen stiller os overfor.
Klimakrisen banker på døren, men hovedparten af Christiansborg vender det døve øre til. Man ser ikke realiteterne i øjnene. Man løfter ikke det ansvar, som vi er den sidste generation, der kan bære. Det er derfor, der er brug for en regering, der sætter hensynet til vores planet – vores klima, vores natur, vores dyr og planter, vores økosystemer – øverst. Det er derfor, der er brug for et alternativ.
Det har vi været enige om længe – men det har været dejligt at se, hvordan flere toneangivende medier og meningsdannere efterhånden også kan se (mere af) fornuften i vores forslag. Dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg skrev her om vores regeringsprogram, at "historien har vist os, at det umulige kan blive muligt, og at det, vi regner for den uforanderlige orden, aldrig varer ved. Det uansvarlige er derfor ikke at lave planer, som virker umulige at realisere. Det uansvarlige er at lade være.” I en anden artikel her i avisen sagde en forsker, at ”ser vi tilbage om 10, 20 eller 100 år, vil Alternativets plan have været det logiske at gøre,” mens Politiken på lederplads tog hatten af for vores ”mod og vilje til at tænke ægte visionært”. Læs her.
Berlingske skrev på lederplads her, at det kan "vise sig at gavne den politiske debat op til folketingsvalget, at flere partiledere peger på sig selv,” mens avisens politiske kommentator Thomas Larsen skrev, at jeg ”ikke er så crazy endda”. Ja, måske er jeg ikke det 
?
Faktisk har den kritik, der har været, primært været isoleret til at komme fra det etablerede system. Pia Kjærsgaard har kritiseret os, eksempelvis. Hun mener ikke, vi er stuerene, lyder det næsten som om. Vi skaber kaos, der kan skade folkestyret, lyder det. Som jeg ser det, vil vi forandre folkestyret for at forbedre det. Stabilitet er jo kun godt, hvis man er Pia Kjærsgaard og har sat sig solidt på magten i Danmark. Hvis man vil noget andet – og det vil vi (i den grad!) – så skal man også turde bryde ned for at kunne bygge op.
Men mest glad er jeg blevet for alle de, der har skrevet, at de er uenige med os, men at de elsker, at vi tør præsentere vores bud på et alternativ. At de elsker, at vi ikke putter med det, men tør blive konkrete og samtidig anvise en finansiering – også selvom det kan være upopulært.
Det var den politiske side af sagen. Den parlamentariske side af sagen har også tiltrukket sig en del opmærksomhed. Flere er interesserede i at tegne et billede af, at en stemme på Alternativet kan ende som en stemme på Lars Løkke. Det er naturligvis ikke tilfældet. En stemme på Alternativet er en stemme på grønnere og mere social retfærdig politik.
Så jeg vil lige slå vores linje fuldstændig fast: Vi går til valg på, at Alternativet skal være statsministerparti, fordi vi ønsker et markant politisk kursskifte, og fordi ingen andre statsministerkandidater sætter klimaet øverst.
Hvis vi ikke lykkedes med at samle tilstrækkelig opbakning til vores projekt – en tredje vej, et ægte alternativ, i dansk politik – ja, så vil vi sætte vores mandater fri. Det betyder, at vi hverken vil pege på Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen, men at vi heller ikke vil stille os i vejen for, at de eller andre danner regering, hvis de kan det. Ved at sætte vores mandater fri, siger vi samtidig, at vi ikke vil holde hånden under en regering, der fører en politik, som strider mod det, vi i Alternativet står for – uanset hvem der sidder for bordenden. Det betyder ikke, at vores mandater ikke vil arbejde, vi vil tage stilling fra sag til sag og arbejde for at fremme en seriøs omstilling af Danmark med respekt for de tre bundlinjer.
Vi kommer altså ikke til at forære magten til nogen. Og vi kommer ikke til at holde hånden under nogen regeringer, der fører politik, som vi er fundamentalt uenige i. Vi vil ikke tøve med at vælte en regering, hvis politik er i direkte modstrid med vores prioriteter. Men vi vil selvfølgelig give alle chancen for at lægge deres politik om, så den flugter med Alternativets ønsker for Danmark. Intet er jo hugget i sten. Alle kan blive klogere. Heldigvis.
Men vi peger på os selv, fordi vi er det eneste parti, der i dag tager klimakrisen seriøst nok. Fordi vi tror, at en seriøs bæredygtig omstilling kun er mulig med et radikalt kursskifte, der markant forandrer systemet og samfundet, som vi kender det i dag.
Betyder det så, at dansk politik bliver mere kaotisk? Måske. Vi har det sådan, at stabilitet ikke nødvendigvis er et gode, slet ikke når stabilitet har ført til, at vi står på kanten af en klimakrise, som er forårsaget af uhæmmet vækst og forbrug. Det er derfor, vi hedder Alternativet.
Jeg vil slutte dette nyhedsbrev af med en kæmpe tak til de hundredvis af jer, der mødte op til - eller ude fra resten af landet fulgte - vores pressemøde, hvor vi præsenterede regeringsprogrammet. Det var en stor oplevelse for mig og resten af folketingsgruppen. Tak for den!
Kh Uffe
Det første af ugens tre inspirationsnedslag er en opfordring til at deltage i Folkets Klimamarch, der finder sted i den kommende weekend i København og Aarhus. Her kræver aktivister en ansvarlig klimapolitik – altså ikke en klimapolitik, der gør noget for at bremse klimaforandringerne, men gør nok – hurtigt nok. Du kan læse mere her eller tilmelde dig begivenhederne på Facebook her og her. Resten af Christiansborg vågner først op til klimadåd, hvis vi vedvarende presser på for mere klimahandling – nu.
Det andet inspirationsnedslag er den nye debatbog "Oprør for fremtiden – manifest for frihed og fællesskab” fra to fremtrædende SF’ere, nemlig Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann. Jeg har ikke selv fået læst bogen endnu, men jeg glæder mig til det. De taler blandt andet for 25 timers arbejdsuge og borgerløn og er dermed med til at fremme nogle af de politiske dagsordner, som vi i Alternativet har stået ret alene med på Christiansborg. Det gør mig demokratisk håbefuld.
Det tredje inspirationsnedslag er den nye sang fra den danske sangerinde og sangskriver Katinka. Sangen hedder "2000 meter i frit fald” og handler om at turde være forelsket og turde noget nyt. Om at svæve og at vove. Yes.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk