Hør nyhedsbrevet som lydfil her
Kære medlem
Vi er i den seneste tid kommet med en stribe meget konkrete forslag til, hvordan vi vil ændre samfundet af i dag. Det gælder alt fra omstillingen af vores landbrug for at beskytte vores rene drikkevand og skabe en mere fri og vild natur til et gennemgribende opgør med vores klimaskadelige energiforbrug, så vi bremser indvindingen af olie og gas og i stedet satser på den grønne, vedvarende energi, som vi kan hente fra sol og vind. Det handler om alt fra afgifter på sprøjtegifte til tilskud til varmepumper, der kan lagre strømmen fra vores vindmøller. Konkret politik, der kan gennemføres i morgen.
Det er i den grad en opgave, vi har en forpligtelse til at løfte som et parti i Folketinget. Det er også derfor, vi blandt meget andet har givet vores bud på, hvordan vi i morgen skaber bedre uddannelser, styrker vores demokrati med innovative og konstruktive medier og sikrer byer i bedre balance med socialt bæredygtige tiltag for vores udsatte boligområder. Du kan læse de fleste af vores politiske udspil her, hvis du har overset et af dem.
Utopiens potentiale
Men som jeg ser det, har vi også en anden opgave i Alternativet. Det er en opgave, som ikke falder naturligt for de fleste andre partier i Folketinget. Og derfor er det desto vigtigere, at vi løfter den fra vores side. Det drejer sig om viljen til at stille spørgsmål ved det bestående. Om modet til at udfordre status quo. Om at have evnen til at kunne forestille sig noget helt andet, end det vi kender.
For os behøver det ikke være svært. Det ligger i vores partinavn og i vores dna. Vi har da også allerede præsenteret masser af forslag, som andre har skudt ned som utopiske eller verdensfjerne, men som for mig at se i deres essens i dén grad udfordrer den vanetænkning, der for længe har plaget dansk politik. 30 timers arbejdsuge. Kødfrie dage. 100 procent økologisk landbrug. Det er jeg stolt over.
Utopier er for mig ikke noget, vi skal være bange for. Når vi mister evnen til at drømme, er vi først for alvor fortabte. Snarere er det utopisk at tro, at vi kan fortsætte som hidtil, hvis vi tager de kriser, vi befinder os i alvorligt - og det gør vi i Alternativet. Derfor er det for mig at se utopisk at tro, at vi kan fortsætte med en samfundsmodel og et overforbrug, der rækker langt ud over planetens bæreevne. Det er utopisk at tro, at vi kan sikre lige muligheder og lige rettigheder for alle i en verden, hvor otte mennesker ejer det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Det er utopisk at tro, at vi kan nøjes med at flytte kommaer og forsvare det bestående, når verden ændrer sig så hastigt, som den gør i disse år - ikke mindst set i lyset af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling, der både skaber muligheder og udfordringer, som kræver nye svar.
Det næste Danmark
Derfor har jeg lyst til at starte en debat om, hvilket samfund vi egentlig ønsker at leve i. Ikke bare i dag, men også i fremtiden. Om 30 år, om 50 år. Jeg regner selv med, at jeg præsenterer mit bud på vores landsmøde, der finder sted i Odense om under en måned. Tilmelding her.
Under overskriften Det næste Danmark vil det være mit personlige - og både visionære og konkrete bud på - hvordan vi skaber et samfund, der bygger på stærke fællesskaber, dyb medbestemmelse og retfærdighed og lige muligheder. Et samfund, der er bæredygtigt - både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Et samfund, som vi måske havde opgivet at drømme om. Hvor mulighederne for at udfolde sig som menneske vil være nogle andre, end de er i dag. Hvor vi ikke længere er slaver af det utrættelige krav om mere økonomisk vækst. Hvor den enkeltes udfoldelsesmuligheder er i centrum.
Jeg håber, du allerede nu vil gøre dig nogle tanker om, hvilket Danmark du ser for dig i fremtiden. Hvilket Danmark, du ønsker dig. For det er en samtale, vi skal have sammen. Jeg kan give mit bud, men dit bud kan være lige så godt. Forhåbentlig bliver vores tanker tilsammen til et fælles udgangspunkt for vores videre arbejde i Alternativet. Det vil tiden vise. Men vi skylder - udover at forholde os til de meget nære problemstillinger, vi står over for til daglig - at præsentere resten af Danmark for vores vision for det alternative samfund, vi sammen arbejder for. Ikke som en luftig drøm, men som noget konkret.
Det er ikke nogen let opgave. For det er, når vi blive konkrete, at det kan gøre ondt. Når vi skal bryde strukturer, vi kender, ned. Når vi skal prioritere noget frem for noget andet. Når vi skal vælge til og fra. Hvem skal egentlig eje vores fælles jord? Hvordan skal vi gå i skole? Hvordan skal vores arbejdspladser være indrettet? Hvordan skal Danmark agere i forhold til resten af verden? Hvem har ret til at forvalte naturen? Skal naturen have sine egne rettigheder? Den slags spørgsmål.
Tænk stort. Udfordr dig selv og dine faste forestillinger. Læs, hvad andre har tænkt, lyt til nogen, du er enig med, men også dem, du er uenig med (og tjek i øvrigt vores nye koncept "Samtaler, der bevæger” ud her.
Jeg glæder mig til at se, hvad vi kommer frem til.
Hvad skal vi kendes for?
I forlængelse af den opfordring vil jeg kort fortælle om min tur til Japan i påsken (flyrejsen bliver selvfølgelig klimakompenseret), hvor jeg var inviteret til at være taler på en større uddannelseskonference samt til at holde talen i forbindelse med Forbes Japan’s lancering af Danmark-særmagasinet “The Danish Way”. Hovedhistorien i magasinet handler om Alternativet (og KaosPiloterne), men det interessante for mig var egentlig, hvad et finansmagasin som Forbes ellers finder interessant ved Danmark. Det er - surprise, surprise - ikke kontrolkulturen i det offentlige eller nødvendighedens politik.
Nej, det er i stedet højskolebevægelsen, det er det evigt eksperimenterende Det Fri Gymnasium i København, det er det nye innovative bibliotek i Aarhus, det er den multikulturelle park Superkilen på Nørrebro, som blandt andet kunstnergruppen Superflex og arkitekt Bjarke Ingels står bag, det er det kreative bureau E-Types og det er Dansk Design Center. Det er da noget, der må give genlyd på regeringskontorerne og i udenrigsministeriet herhjemme. Hvor er det fedt, at det den slags kreative og nytænkende projekter, som Danmark bliver kendt for ude i verden.
Hvis det også skal være sådan i fremtiden, hvis de også skal være med til at tegne Det næste Danmark, skal vi gøre det nemmere at lykkedes for de, der tænker nyt og udfordrer det etablerede. Iværksætterne, kunstnerne, de eksperimenterende lærere, pædagoger, arkitekter. De skal i hvert fald ikke druknes i regler, krav og andre snærende begrænsninger.
Et levende demokrati
Til sidst vil jeg hæfte et par ord på regeringens udspil til medieforlig, som blev præsenteret i sidste uge, og som desværre kan svække den levende demokratiske samtale, jeg ønsker, vi har i Danmark. Der er over en bred kam lagt op til en udpining af public service-medierne. I en tid med fake news, uregerlige techgiganter og spirende totalitære tendenser i flere lande er det den helt forkerte vej at gå. Som jeg ser det, er stærke, uafhængige og undersøgende medier helt afgørende for den kritiske, vidende og nysgerrige offentlighed, vi ønsker i Alternativet. Det er forudsætningen for et demokrati i god form, så selvfølgelig skal vi styrke vores medier. Punktum.
Og så bare: God dag! Kys dine kære og vær den bedste og mest autentiske version af dig selv.
Kh Uffe
Ps.: Se i øvrigt et sammenklip fra forespørgselsdebatten om tilliden til politikere, som vi rejste i folketingssalen i sidste uge. Det var en god debat på to timer, som du ikke må gå glip af. Se den korte version her, hvor du også finder link til hele debatten.
Inspirationsnedslag 1: Danmark fik i forrige uge sit første mindesmærke over kolonitiden, da statuen I Am Queen Mary blev afsløret i København. Det er en syv meter høj afbildning af Mary Leticia Thomas, kendt som Queen Mary, der spillede en afgørende rolle i oprøret mod slaveejerne i Dansk Vestindien. En fremragende påmindelse om et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Kig forbi, hvis du har muligheden for det.
Inspirationsnedslag 2: I forbindelse med arbejdet med Det næste Danmark har jeg for nylig genlæst den fremragende debatbog Oprør fra Midten, som i 1977 satte Danmark på den anden ende ved at formulere en helt ny politisk radikalitet. Når man læser den i dag, er det utroligt, hvor relevant bogen stadig er. Den er altid værd at læse. Information havde for nylig en fremragende artikel om bogen, som kan læses her.
Inspirationsnedslag 3: Jeg er kun lige gået i gang med Sissel-Jo Gazan’s bog Blækhat, men vil fluks anbefale den alligevel. Bogen handler nemlig om at vokse op i venstrefløjsmiljøet i Aarhus (læs: Sjællandsgadekvarteret) i 80’erne og senere fortsætter hovedpersonen sin livsrejse til Berlin.
Personligt har begge byer en meget stor plads i mit hjerte. Alene af den grund rå-læser jeg bogen lige nu. Og jeg helt enig i teksten på bogens bagklap, hvor forlaget skriver: “Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen”.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk