Kære medlem af Alternativet
Jeg har det nok lidt blandet med den nye regering. Jeg synes på mange områder, den er kommet godt fra start, hvilket jeg også har sagt før. Vi har set gode markeringer og har samtidig hørt mange lovende takter, gode løfter og ser tegningen af mange store og tiltrængte planer. Men omvendt ser vi samtidig nye tiltag fra regeringen, som går den helt forkerte vej – fx i retning af mere masseovervågning (her har vi blandt andet markeret vores modstand ved at foreslå et forbud om ansigtsgenkendelse) og det er endnu for tidligt at fælde dommen over, hvorvidt regeringen faktisk bliver så grøn, som der er brug for.
Den gode nyhed er, at vi i Alternativet kan være med til at rykke tingene i den rigtige retning. I går var vi med til at udmønte forskningsreserven, hvor vi afsatte 1,5 milliarder til grøn forskning og vores aftryk blandt andet var mange flere penge til forskning i nye energiteknologier, til forskning i mere plantebaseret landbrug, til forskning i bæredygtigt design og arkitektur på de kreative skoler og endelig til forskning i grøn adfærd. Det kan du læse om her.
I går var vores finansordfører og politiske ordfører Rasmus Nordqvist og jeg samtidig til finanslovsforhandlinger med regeringen, hvor vi nu træder helt ind i forhandlingsrummet med støttepartierne, hvilket også lover rigtig godt. Ja, jeg kunne nævne en hel stribe vigtige forhandlinger, hvor vi lige nu gør vores mandater og politiske indflydelse gældende. Hvad end det er om den sociale reserve og alle de vigtige projekter for nogle af landets mest udsatte (den tidligere satspulje), om kulturen, om undervisning, om udmøntning af energiforliget eller om klimaloven, som selvfølgelig har rigtig høj prioritet.
Vi håber på gode alternative aftryk hele vejen rundt.
Jeg havde i går en kronik i Jyllands-Posten, som jeg håber, du vil læse (den er bag betalingsmur, men du kan læse den her).
Min hovedpointe i kronikken er, at vi tabte valget, men i den grad vandt politikken. Det har jeg lyst til at slå fast, fordi jeg tit hører, at valgresultatet var en fiasko for Alternativet. At vi nu er et parti helt uden for indflydelse. At vores mandater i Folketinget er ligegyldige. Men det er jeg fuldstændig uenig i. Som jeg ser det, har Alternativets politiske indflydelse aldrig været større. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at Alternativet er det parti, der med størst succes har sat og ændret retningen for dansk politik i de seneste år. Og skyldes det måske, at vi op til valget netop var villige til at tage en risiko, som sjældent ses i dansk politik? At vi turde tænke nyt – at pege på os selv som statsministerparti – og at stå fast på det.
Det tror jeg. For det er i den grad lykkedes os at flytte noget. Se bare på den klimalov, der er på vej til at blive vedtaget med et mål om at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. For et år siden var vi det eneste parti i Folketinget med det mål. Nu er der kun et parti af Folketingets 10 partier, der ikke deler det mål.
Den indsats vi har gjort er faktisk også noget, vores politiske kolleger på Christiansborg anerkender. Til Folketingets åbningsdebat for nylig lød det fra Venstre, at vi i Alternativet var blevet udsat for ”det største politiske tyveri”, og at alle har ”hugget jeres politik på klimaområdet”, fra SF lød det, at Alternativet har været med til at starte en grøn bølge og statsministeren fastslog, ”at når Folketinget i dag har rykket sig så langt på klimadagsordenen, så spiller Alternativet også en rolle i det. Det er jeg ikke sikker på, at vi helt ville erkende i starten”.
Det er noget vi kan være stolte af alle sammen. Hvert eneste medlem af Alternativet og hver eneste borger, der har stemt på Alternativet, har bidraget til dette lykkelige ryk. Det har Rasmus Nordqvist lavet en video om, som du kan se her:
Og det er netop den rolle, jeg ser for mig, at Alternativet skal spille i denne valgperiode. Som et parti, der med idéens kraft skaber forandring. Hvad end det er specifikke forslag som kødfri dage, 30 timers arbejdsuge, borgerløn eller 100 pct. økologisk landbrug – eller om det er bredere dagsordener som en ny økonomisk tænkning, opgør med vækst, livskvalitet over overforbrug eller en demokratisering af vores økonomi.
Der er meget godt i sigte, synes jeg.
Til sidst vil jeg bare sige, at det var dejligt at se mange af jer til medlemsmødet i Middelfart for nylig. Hvis der er nogen af jer, der går med en politiker i maven, håber jeg, I begynder at overveje om ikke det skulle være netop dig, der stiller op for Alternativet til kommunal- og regionsrådsvalget, som der nu er kun to år til. Jeg håber sådan, at vi stiller med det mest mangfoldige og interessante felt af kandidater med de mest gennemarbejdede og nytænkende politiske mærkesager, når vi kaster os ud i vores kommunalvalg.
Kh Uffe
Det første inspirationsnedslag er i dette nyhedsbrev en opfordring til at hjælpe Alternativets Unge – og dermed os alle sammen. Alternativets Unge stiger og stiger i medlemmer, men hvis de skal have den samme støtte som de andre ungdomspartier, har de brug for en god portion medlemmer snarest muligt. Så hvis du kender en under 30 eller selv er i den aldersgruppe, så hermed et puf på skulderen. Man kan melde sig ind her – og det koster kun 75 kroner om året. Det kunne måske være en julegaveidé?
Det andet inspirationsnedslag er en opfordring til at læse Jonas Eikas novellesamling ”Efter Solen”, som for nylig vandt Nordisk Råds litteraturpris. Eika vakte opsigt med sin tale til prisoverrækkelse, hvor han blandt andet kritiserede statsministeren og vores samfundsindretning. Hvor har jeg i den grad savnet kunstnere, der engagerer sig fuldt og helt i samfundsdebatten og har viljen og talentet til at sige magten midt imod. I øvrigt var det dejligt at se, hvordan der kommer lidt politisk kant ind i Nordisk Råd, hvor Greta Thunberg også afviste at modtage rådets miljøpris, fordi de nordiske lande – og herunder også Danmark - ikke er i nærheden at leve op til Paris-aftalens mål med deres klimapolitik.
Sidst men ikke mindst er her en meget interessant artikel fra The Guardian om Microsoft i Japan, der har indført fire dages arbejdsuge. Produktiviteten er steget med 40 procent, de ansatte er blevet gladere for at gå på arbejde og der viser sig også at være miljø- og klimafordele ved en kortere arbejdsuge. Måske skulle du sende den videre til din chef eller leder, din fagforening eller selv gøre forsøg med at indføre 30 timers arbejdsuge, hvis du er leder eller virksomhedsejer.
