Uffes Nyhedsbrev - Hvor er vi på vej hen?

Alternativet · 16. Januar 2019, 08:57

Kære medlem af Alternativet

Hør en indtalt udgave af nyhedsbrevet her

Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år.

Dette nyhedsbrev er mit første i 2019, hvor vi som bekendt skal til et afgørende folketingsvalg. Og derfor vil jeg tage fat på en alvorlig diskussion af, hvor vi er på vej hen som samfund.

Diskussionen er for mit vedkommende direkte affødt af det, vi for tiden oplever på udrejsecenter Sjælsmark, hvor børn nægtes specifikke former for mad, ligesom det er affødt af det, regeringen planlægger på Lindholm. Men mest af alt er det egentlig kulminationen på den udvikling, vi har set gennem de sidste over 20 år - og særligt i den seneste valgperiode, hvor det er blevet normalt at udfordre menneskerettighederne og sætte spørgsmål ved konventionerne - igen og igen.

Det er selvfølgelig også affødt af den udvikling, vi ser i Ungarn, Polen, Tyrkiet og USA, hvor nogenlunde velfungerende demokratier på få år er gået i markant autoritære, anti-demokratiske retninger. Det ønsker jeg ikke for Danmark. Og når man som jeg ser klare faresignaler både ude i Europa som herhjemme er det min pligt at tage diskussionen. Også selvom det kan være ubehageligt. Eller selvom det kan tegne et billede af Danmark, som vi ikke kan lide eller måske ikke kan eller vil genkende.

Men hvorfor er det så pokkers svært at få en sober diskussion om det værdimæssige højreskred der er sket gennem de sidste tyve år i Danmark. Er det fordi vi ikke har det rigtige sprog for at beskrive det der sker? Eller de rigtige begreber?

Et er ihvertfald sikkert, at siden Poul Nyrup sagde, at "stuerene, det bliver I aldrig,” om Dansk Folkeparti, er det for mig at se blevet mere og mere ildeset at kritisere udlændingepolitiske strammerforslag, uanset hvor ekstreme de måtte være. Uanset, hvor meget vi så nærmer os tilstande, som kan virke dehumaniserede. Og i visse tilfælde minder om et fascistisk menneske- og samfundssyn, hvis man tager de historiske briller på.

Selvom vi på mange måder kan se fællestræk med situationen i 1930ernes Europa, er situationen i dag en anden. Men det, som jeg vil insistere på – også selvom jeg skulle være den eneste politiske leder i Folketinget, der gør det – er, at vi er nødt til at kunne snakke om, at vi er i en situation, hvor det ekstreme bliver det normale. Hvor det, vi havde troet, vi aldrig kunne tolerere, pludseligt er bredt tolereret. Eksempelvis at sende medmennesker ud på en øde ø.

I juleferien læste jeg en bog om netop det. "How Fascism Works – the politics of us and them” hedder den. Den er netop udkommet i Trumps USA og gennemgår systematisk, hvordan man kan skabe grobund for, at fascistiske holdninger og værdier vinder frem. Det gør man med en romantiseret fortælling om en fortid, der var bedre (selvom den ikke nødvendigvis var bedre). Med en anti-intellektuel tilgang, hvor viden og den oplyste samtale er fjenden. Hvor virkeligheden sløres, og al fakta er til diskussion. Hvor visse grupper dæmoniseres så meget, at negativ forskelsbehandling og tilsidesættelse af menneskerettigheder accepteres. Hvor hårdere straffe ses som løsningerne på sociale problemer og hvor besættelsen af at sikre en forestilling om lov og orden er så markant, at man er villig til at undergrave retsstaten undervejs. Hvor man er villig til at nedbryde det fælles bedste, den velfærd og de fællesskaber, vi har bygget op sammen.

Alt det ser vi tegn på ude i verden. Men alt det ser vi også tegn på herhjemme. Ikke nødvendigvis fascisme, som vi så det i 30’erne, men en ny tids fjendebilleder, nye chokdoktriner, der bryder vores samfund ned.

En af hovedpointerne i bogen er, at det altid vil blive oplevet som ekstremt at sammenligne noget med fascisme. Men fordi vi i årevis har rykket grænsen for, hvad der er normalt at foreslå udlændingepolitisk, vil vi også hele tiden – som konsekvenser deraf - rykke grænsen for, hvornår det vil være legitimt at bruge en sammenligning med fascismen i et historisk perspektiv. For noget der opfattes som normalt, kan jo ikke beskrives som noget, som opfattes så unormalt, som fascisme.

Selvom vi hele tiden – som skruen uden ende - bevæger os hastigt mod mere ekstreme politik-forslag.

Og det er usundt for vores samfund. Det er gift for vores demokratiske samtale. Det er jo nærmest som om, at kritikken af fremmedfjendske eller anti-humanistiske tiltag og forslag er aftaget i takt med, at de er blevet mere og mere ekstreme.

Når noget bliver normalt, når noget bliver konsensus, er der ikke grund til at slå alarm. Og dét er for alvor alarmerende. Bare se på, hvordan vi forholder os til Donald Trump. Der skal meget mere til, at vi i dag løfter øjenbryn over ham eller forfærdes over ham, end der skulle, da han lige var blevet valgt til præsident. Vi har så at sige sænket vores menneskelige og demokratiske parader og tager det ene stød efter det andet uden de store grimasser.

Så jeg er bekymret. Jeg er bekymret for den retning, vores samfund udvikler sig i. Og jeg er ikke mindst bekymret over, at vi lader det ske uden det store postyr. Så det er det, jeg håber vi kan lave om på med en grundig og oprigtig diskussion af, hvad der sker i vores samfund. Så det ikke lige pludselig er for sent. Det ville for alvor være uansvarligt.

I USA har tidligere udenrigsminister Madeleine Albright udgivet bogen "Fascisme – en advarsel” og jeg ønsker en lignende diskussion herhjemme. Det er det eneste ansvarlige. Også selvom det kan gøre ondt at erkende, hvad vi er på vej til at blive.

Jeg håber, I vil være med til at løfte debatten.

KH Uffe

Det første inspirationsnedslag er denne gang en rapport om borgerløn, som er udarbejdet af Alternativets borgerlønsgruppe. Der er lagt et kæmpe arbejde i rapporten og jeg håber, at I har tid og lyst til at læse rapporten, som udgør et solidt fundament for vores videre diskussionen om borgerløn. Og så: Tak til alle jer, der har arbejdet på rapporten.

Andet inspirationsnedslag er en slags årsrapport fra Alternativet i Storbritannien. For mig er det meget politisk inspirerende at følge med i, hvordan de arbejder. Deres forudsætninger er markant forskellige fra vores her i Danmark, men jeg synes virkelig, vi kan lære rigtig meget af dem.

Sidst men ikke mindst en opfordring til, at du melder dig som plakatophænger, madkaptajn, digital sofaaktivist eller noget helt fjerde i denne kommende valgkamp. Du kan skrive dig op her.

MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet

Åbenrå 33

1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk

medlem@alternativet.dk

Ruth · 16. Januar 2019, 09:44

Den oprigtige diskussion er i gang blandt venner og familier som deler bekymringen. Det er alvor dette her
Spørgsmålet er, hvordan vi løfter debatten, så den også rækker ud i verden og ikke kun føres af de mange bekymrede.En sober saglig og vidende debat.
Vil foreslå, at vi i denne tråd hjælper hinanden med dette løft. Herfra kan vi så måske komme videre.
Ruth Johnsen

slmeyer · 16. Januar 2019, 10:36

Som ung venstreorienteret teenager diskuterede jeg politiske systemer med min far. Han mente at kommunisme og facisme var nogenlunde det samme. Hans for mig stærkeste argument var, at man begge steder ikke måtte tænke og sige hvad man ville, man kunne ikke sende et brev uden at risikere at det blev ‘læst’ af staten.
Igår hørte jeg i radioen omtale af det nye lovforslag til cybersikkerhed, som opretter en totalovervågning der vil logge alt, med en snabel selv inde i de enkelte firmaer og hvis styring er helt uden for politisk kontrol. Vi har omfattende fotografering af vore nummerplader på vejene, vi har en ulovlig tele-logning af alle borgere kørende nu igennem mange år.
Sammen med central lagring af vore digitale underskrifter inde hos Nets og den danske tradition med at bruge CPR-nummer som både identifikation og autentifikation er der nu skabt de ultimativt perfekte betingelser for en kontrol med borgerne, der langt langt overgår hvad Stasi kunne drømme om. Og så har jeg endda ikke nævnt facebook - som overgår alt det andet, men det er jo trods alt frivilligt om man vil bruge det - næsten da. Næste initiativ som er lanceret er afskaffelse af kontanter.
Vi er ikke blot gået på kompromis med grundlæggende friheds- og retstatsprincipper, vi har også som samfund brugt mange penge på at implementere infrastruktur som er designet til at bryde med disse.
Hvorfor mon?

Paladin · 16. Januar 2019, 13:52

“Hvor virkeligheden sløres, og al fakta er til diskussion.”
Med ovenstående sætning siger Elbæk, ihvertfald implicit, at visse fakta ikke er til diskussion. Det er en god udmelding, og med den in mente, er det værd at kigge på statistikken over indvandrere og efterkommere i Danmark:

Det giver et faktuelt overblik, på problemerne. Det viser nemlig, at det ikke blot er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der har problemer med arbejdsløshed, kriminalitet og manglende uddannelse. Men at det er helt specifikt, indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, der har de problemer, der kort sagt kan siges at være manglende integration/assimilation.
Deraf, kan man så begynde at spekulere i, hvorfor præmisserne for debatten drejer mod højre. Det er ganske enkelt fordi, at det var højrefløjen, der slog alarm, da der var en alarmerende mangel på forståelse for, hvorfor det er dybt problematisk med den ikke-vestlige, islamiske indvandring. Ikke blot var der manglende forståelse, men der var endda store omkostninger, forbundet med at slå alarm over denne udvikling. På et tidspunkt var det sågar legitimt, at kalde tilhængere af det demokratiske parti DF for “skimlede kældermennesker”.
Det er fordi, at rammerne for den politiske debat var så langt i venstrefløjens favør, og tonen var så ubegribelig fjendtlig over for den højrefløj, som tidligt påpegede de reelle problemer med den ikke-vestlige, islamiske indvandring, at debatten nu ubønhørligt drejer imod højre.
Vejen ud af den udvikling, for et center-venstre parti, er ikke at fortsætte ud af den smalsporede sti. Vejen ud, er en ny begyndelse, med en uforbeholden undskyldning til højrefløjen. For faktum er også, at højrefløjen heller ikke selv, kan tøjle integrationen. Smykkelov, imamlov, burkalov, håndtrykslov, alt sammen symbollovgivning der løser ingen problemer. Skal der dannes en mulighed for, at skabe grobund for varige løsninger, starter det med et klart signal om, at man har forstået problemets alvor, også selv om det betyder en klar erkendelse af egne fejltrin.

hwium · 16. Januar 2019, 20:01

Som den lille uskyldige dreng i Kejserens Nye Klæder, der i stor uskyldighed fortæller, hvad han ser: ‘Han har jo ikke noget på’ (om kejseren):
HUSK Samfundets sammenhængskraft
DERFOR Uffe

JA LAD DET IKKE gå usagt hen, når man går og ‘hyggepuster’ til gammel farlig ild omkring f.eks. det at udskamme befolkningsgrupper! Er det det vi ønsker? Eller vil vi i en friere, ligere og mere grøn demokratisk humanistisk kreativ retning? Du vælger selv!

rolfoest · 17. Januar 2019, 10:32

Det er trist at han ikke nævner masseovevågningen, indskrænkelse af personlige frihedsrettigheder, lukkethed i forvaltningen, samt stigmatisering og mishandling af folk uden for arbejdsmarkedet.
På den måde reduceres debatten til et flygtninge- og invandrepolitisk spørgsmål, som vil blive behandlet af kritikere som sådan. Det bliver den sædvanlige mudderkastning, som fjerner fokus fra det væsentlige; at der er sket et generelt skred, som ikke bare handler om flygtninge og indvandrere.

BodilNissen · 17. Januar 2019, 19:41

Også jeg - som rigtigt mange andre - er bekymret for den højredrejning, vi har set siden 90-erne. Jeg tror, der er to store årsager:

Med murens fald blev socialismen erklæret død, og mange venstreorienterede begyndte at tvivle på egen ideologi. Kapitalismen havde sejret, troede de, der holdt på en enten-eller-strategi. Selv socialdemokrater troede på de rigtige takter i neoliberalismen og var med/er stadig med til at rulle den ud over velfærdssamfundet.
Med globaliseringen og indvandringen har mange lavtuddannede følt sig pressede. Der er kommet øget konkurrence om lavtlønsjobs, og de, der bor i fx Ishøj, kan opleve at se børnehave- og skoleklasser på tur med en majoritet af “fremmet udseende” børn. Det får dem til at føle sig fremmede i “deres egne” boligområder, og de fremmede sprog og skikke gør de lavt uddannede etniske danskere utrygge. For dem ser det vitterligt ud, som om Danmark er blevet overtaget af de fremmede, og det hjælper ikke på deres angst og bekymring at kalde dem “ikke stuerene”. Det tilføjer kun vrede.
Hvad alle partier i Folketinget burde have gjort var at anerkende angsten og berolige de angste med, at man politisk ville sikre, at indvandringen og globaliseringen ikke ville gå ud over dem. Men man har gjort det modsatte. Først benægtede man at der var udfordringer. Dernæst har man presset hele velfærdssystemet og især de svageste. Og i landets største partier er man - istedet for at optræde som ansvarlige og beroligende voksne, der ved hvad man skal gøre, gået med på at udskamme befolkningsgrupper og demonstrere med hovsapolitik, at man ikke er opgaven voksen, men istedet fra begge sider bejler til DF for at kunne føre blokpolitik.

Hvis man som jeg tror på, at vi langt hen ad vejen er genetisk disponeret for vores personlighed og politiske overbevisninger, må man erkende, at vi oplever verden forskelligt og motiveres forskelligt. Derfor kan man ikke flytte ret mange vælgere fra én fløj til en anden. Men der er et segment af overvejende lavt uddannede, som så at sige kigger efter en forælder, som de kan have tillid til. Og det segment vælger gerne et stærk mand eller en flot kvinde, der kan levere en one liner, der skaber ressonans i deres indre. Denne bange vælgergruppes følelser skal tages alvorligt, men det er ikke det samme som, at den skal have lov til at diktere politikken, for så ender vi i populistiske og fasistoide løsninger. Er der en voksen til stede, der kan berolige de bange masser?

C.R.Klemp · 19. Januar 2019, 03:47

Sankt Uffes nyhedsbrev er vås fra ende til anden. Er der nogen der er fortaler for ensretning, kontrol og tvang underbygget af pseudovidenskab er det Alternativet.

Ingen af Alternativets forslag, som præsenteret i pressen, er baseret på videnskabelig evidens, men udelukkende på hvordan en snæver kreds reagerer når de rives ud af deres komfortzone.

Sankt Uffe har den uforskammethed at anklage andre synspunkter end hans egen for fascisme.

Han cementerer hele sin holdning på en enkelt bog, hvilket svarer overens med hans reaktionsmønster når han konfronteres med komplekse problemstillinger. Han er ekspert i at pege på alvorlige udfordringer, men er helt blank hvad angår løsninger.

Jason Stanleys bog beskriver fascismens udvikling ud fra et filosofisk synspunkt, men omtaler ikke det juridiske værn der er opbygget de sidste 70 år.

Den egentlige udfordring består i at vedligeholde det juridiske værn, og ikke fordreje enkeltsager som Sankt Uffe gør i sit nyhedsbrev.

UllaO · 27. Januar 2019, 14:17

Godt brølt!
Jeg synes det er meget væsentligt at tage spørgsmålet om retsstaten op, inkl. den anti-intellektuelle tilgang og undergravning af fællesskaber og demokratiske institutioner, der finder sted i disse år. Også i Danmark oplever vi, at forskere bliver udskammet, hvis deres data ikke støtter regeringens politik, demokratiets vagthunde bliver angrebet, svækket eller foreslået nedlagt (f.eks. Folketingets Ombudsmand, Klimarådet, Etisk Råd mm.), selv pressen angribes og kaldes kommunistisk (f.eks. Berlingske og Jyllandsposten), hvis dens grafer ikke passer den siddende regering. Desuden flyttes styrelser og råd uanset videns-tab og andre store omkostninger.

Vi har nu i Gentofte en avislæseklub, hvor vi læser om og drøfter demokratiets tilstand. Der udkommer mange interessante bøger og artikler om dette. Til næste gang læser vi bl.a. en artikel bragt af Altinget: ”Sådan lyver vor tids autokrater” om overgangen fra demokrati til personkult, der ifølge Yale-professor Timothy Snyder begynder med ledere, der lyver hele tiden.

Alle interesserede kan være med, her lidt info:

AVISLÆSEKLUB om demokrati

Læsning af og dialog om aktuelle og særligt interessante avisartikler om samfundet og demokratiets udvikling.

Vi taler om pointerne fra interviewede forskere eller forfattere, får vendt vores indtryk og bliver bedre til at bringe debatten videre.

Indtil nu har vi bl.a. talt om demokratiets krise, hvad er populisme, god medie- og debatkultur, fake news og techgiganternes manipulation med vores opmærksomhed.

Vi taler f.eks. om den britiske David Runcimans bog ”Sådan ender demokratiet” og Francis Funkuyamas bog ”Identity” (en tidligere neoliberal, som nu kritiserer det, der truer de demokratiske systemer). Vi har også talt om Yascha Mounks bog ”The People Versus Democracy” i anledning af hans besøg i Danmark.

Ordrup Bibliotek lægger hus til avisklubben, som stiler efter at mødes den første mandag i hver måned kl. 19-20.30. For tilmelding eller mere information mail til pbb@gentofte.dk

LLS1986 · 28. Januar 2019, 15:50

Hej Uffe, jeg er fuldstændig enig i dine seneste nyhedsbreve, og helt ærligt ved jeg ikke hvornår det blev “forbudt” at modsige, mene noget andet, end Dansk Folkepartis politik - og andres politiske partiers politik, om indvandring, med jeg mener som dig, at det virkeligt er svært at ture, altså at få en god debat igang om indvandring og andre vigtige emner som du også nævner fx sundhed, miljø osv. det er ligesom om det er blevet modsat - nemlig at det er forkert at mene det som du og vi mener. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke vil tie, men tilkende give, at jeg ikke er enige med dem og stille og roligt sige, hvorfor jeg ikke er enig med “dem” på tros af at det er ubehageligt - fordi jeg mener, at det er det jeg kan bidrage med, nemlig ikke at tie