Uffes Nyhedsbrev - Hvad skal vi diskutere?

uffes-nyhedsbrev

(Alternativet) #1

Kære medlem af Alternativet

Hør en indtalt udgave af nyhedsbrevet her

I sidste nyhedsbrev startede jeg en diskussion om den udvikling, vi ser både herhjemme og i endnu højere grad ude i verden, hvor demokratiske institutioner er under pres, hvor højreradikale kræfter vinder frem og hvor basale frihedsrettigheder er under pres.

Ikke en diskussion, der handler om hvor fascismen med alle sine uhyrligheder endte, men snarere om hvor den begyndte - og ikke en diskussion, der kun handler om, hvordan vi tager imod flygtninge og indvandrere. Nej, en bredere diskussion om, hvordan vores demokrati udvikler sig, hvordan vores offentlige samtale foregår, hvordan vi ser tegn på, at vores forhold til videnskab og fakta ændrer sig.

Jeg foldede pointerne ud i et interview i Berlingske, hvor jeg talte om tilstedeværelsen eller spredningen af det, jeg ser som fascistlignende tendenser, hvordan man ser autoritære tendenser vinde frem, samtidig med at jeg meget klart fastslog, at vi ikke på nuværende tidspunkt har fascistiske partier i Danmark.

Som jeg også skrev i sidste nyhedsbrev, var jeg godt klar over, at det kunne afføde en stor debat og det har det da også gjort. Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, jeg med de udtalelser repræsenterer et nyt lavpunkt i dansk politik, Inger Støjberg mener, at jeg dæmoniserer hende og andre som hende, Rasmus Jarlov ser det som et udtryk for, at Alternativet "fører i hadsk retorik”, Socialdemokraternes Mattias Tesfaye mener, at mit indlæg er ”enormt skadeligt” og hans partikollega Lars Aslan Rasmussen har krævet en undskyldning fra mig til ”hans morfar og alle andre ofre for fascismen”. For nu blot at nævne nogle af reaktionerne. Noget af en mundfuld, ikk’?

Jeg tror faktisk ikke, at ret mange af dem, der har reageret på den måde, har læst interviewet eller for den sags skyld mit nyhedsbrev. For jeg siger jo netop, at der ikke er fascisme eller fascistiske partier i Danmark, hvilket det ellers lyder som om, når man hører de fleste af reaktionerne. Det virker som om, at flere af mine politiske kolleger næsten håber, at jeg ville have kaldt dem fascister – så de kunne rase over det. Men det gjorde jeg altså ikke.

De reaktioner, jeg har nævnt her, viser altså mest af alt, at det er en svær diskussion. Altså: at det er en svær diskussion at bringe videre og komme i dybden med, når de fleste hellere hopper direkte i skyttegravene og fyrer løs. At det alligevel nytter noget, blev jeg overbevist om, da jeg forleden deltog i Rushys Roulette på Radio24syv, hvor vi i en hel time diskuterede emnet og reaktionerne. Det kom der en virkelig god debat ud af, både med paneldeltagerne i studiet og med input fra lytterne.

Selvfølgelig kan man se den situation, vi befinder os i, forskelligt. Selvfølgelig kan man konkludere forskelligt, når man ser, hvad der sker i Ungarn, USA eller Polen. Selvfølgelig kan man tolke udviklingen herhjemme alt efter temperament. Mit ærinde er blot at sikre, at vi hele tiden reflekterer over, hvad der sker i vores samfund og verden omkring os og tør tage de nødvendige diskussioner – selvom de kan være ubehagelige – så vi undgår at komme ud på glidebaner af den slags, som tidligere er endt rigtig galt, hvad end vi så snakker Jugoslavien, Rwanda eller Tyskland.

Og den diskussion er – i hvert fald for mig at se - selvfølgelig særlig relevant, når vi som nu står foran en valgkamp, hvor vi skal sætte rammen for de næste fire års offentlige samtale. En valgkamp, hvor vi skal huske, at indvandring – selvom mange siger det modsatte – ikke er den største udfordring, vi som samfund står overfor. Langt fra. Faktisk synes jeg, det er decideret skadeligt, at vi bruger så lang tid på at diskutere burkaforbud, håndtryk eller hjemrejsecentre, når vi snarere burde diskutere, hvordan vi styrker vores folkeskole, hvordan vi forbedrer vores sundhedsvæsen eller hvordan vi skaber bedre uddannelser og et mindre stressende arbejdsmarked. For nu bare at nævne et par ting. I den forgangne uge bekræftede en ny rapport fra Oxfam Ibis eksempelvis, at ulighedskrisen er mere påtrængende end nok nogensinde før, ligesom ny viden om afsmeltningen af Grønlands indlandsis også endnu en gang har slået fast, at klimakrisen kræver vores øjeblikkelige og ufravigelige opmærksomhed.

En af de ting, vi kan arbejde for politisk for at bremse klimakrisen, er en ny og styrket klimalov. Det er der lige nu et borgerforslag på trapperne om, som jeg håber, du vil støtte, hvis du ikke allerede har gjort det. En klimalov kan om noget være med til at drive den grønne omstilling i den rigtige retning i den rigtige fart. Skriv under her.

Netop borgerforslag og grøn omstilling har også været temaet for to store arrangementer, som vi i Alternativet var værter for i sidste uge. Det ene var en eksperthøring om borgerforslag og deres fremtid, mens det andet var det, vi kalder "Det Alternative Klimaparlament”, hvor folk som Tor Nørretranders, Knud Romer, Charlotte Weitze, Lea Korsgaard og Jesper Theilgaard var med til at formulere et bud på en ny dansk klimapolitik. For mig er det, når vi på den måde eksperimenterer inden for folkestyret, at Alternativet viser, hvordan vi kan forny og forbedre de politiske beslutningsprocesser og gøre dem mere inddragende. Så tak til alle, der var deltog og gjorde os klogere.

Inden jeg slutter denne uges nyhedsbrev, vil jeg lige kommentere en politisk aftale, som er blevet indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF for at sikre renere drikkevand og mindre sprøjtegift omkring vores drikkevandsboringer. Flere af jer har nemlig spurgt, hvorfor Alternativet ikke er med i aftalen, der består af fire initiativer til at beskytte vores drikkevand. Det er der – selvfølgelig - en god grund til.

Grunden er for det første rent teknisk, at vi ikke er inviteret med til forhandlingerne, fordi aftalen er en tillægsaftale til pesticidaftalen, som blev indgået for et par år siden, og som vi ikke var med i, fordi vi mente aftalen var for dårlig. Vi gik dengang fra forhandlingerne, lige inden man lavede den endelige aftale – blandt andet fordi man dengang ikke ville indføre sprøjteforbud i de såkaldte boringsnære områder – altså områder tæt på drikkevandsboringer. Det er så det, man prøver at rette op på nu med tillægsaftalen, men desværre ikke med øjeblikkelig virkning – først fra ved udgangen af 2022. Samtidig vil man desværre også lade forbrugerne betale kompensationen til landmændene. Vi mener sådan set, at det er forureneren selv, der skal betale.

Den anden del af forklaringen er så, at aftalen da rigtig nok er et skridt i den rigtige retning, som vi da gerne ville have været med til at forhandle om, hvis vi var inviteret med. Men vi er også ret stejle, når det kommer til brugen af sprøjtegift og ønsker som sagt – modsat det aftaleparterne er blevet enige om - et omgående forbud mod sprøjtegift tæt på drikkevandsboringer – og på sigt 100 procent økologisk drift helt uden sprøjtegifte. Og så har vi altså svært ved at se logikken i, at forbrugerne skal betale for, at landmændene ødelægger vores drikkevand. Det giver ikke mening for os. Det har vi faktisk stillet forslag om at ændre i Folketinget, men det var der desværre ikke opbakning til.

Men det kommer der måske med tiden. For jeg oplever hele tiden, at det bliver mere og mere politisk gangbart at øge de grønne ambitioner. Det er kun godt. Det skal vi være glade for.

Grøn magt!

Kh Uffe

PS: Senere på ugen får I en invitation til endnu et såkaldt Medlemsmandat, hvor Folketingsgruppen beder medlemmer om råd til, hvordan de skal stemme i en bestemt sag, sådan som vi tidligere har gjort i forbindelse med eksempelvis blasfemiparagraffen. Hvis mindst 10 procent af jer medlemmer deltager i medlemsmandatet, vil Folketingsgruppen følge flertallet af medlemmer. I får mere information i eftermiddag, afstemningen åbner torsdag morgen og slutter mandag om en uge. Håber, I har lyst til at deltage.

Første inspirationsnedslag er en sang, som Alternativets Unge har lavet til det igangværende Skolevalg. Den hedder "Derfor Uffe”, og det er selvfølgelig lidt overvældende. Men sangen er sjov – og det man på moderne vist kalder mumlerap, som ikke er en genre, jeg forstår mig specielt godt på. Men hvis du vil støtte op om Alternativets Unge – og det synes jeg, du skal – kan du købe den for en tier her.

Andet inspirationsnedslag er at deltage i eller bakke op om de klimastrejker, der finder sted på fredag den 1. februar. Der er arrangeret strejker i blandt andet København, Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg, Viborg, Sønderborg, Roskilde, Vejle og Ribe. Få overblikket her eller skynd dig at arrangér en strejke i din by inden på fredag.

Tredje og sidste inspirationsnedslag er en ny udstilling på Louisiana. Her udstilles Dea Trier Mørchs grafiske værker og giver et indblik i det store engagement i verden omkring os, som hun udviste gennem hele sit liv og som en del af kunstnerkollektivet Røde Mor. Du kan læse en interessant artikel om udstillingen – og hvorfor den vækker opsigt – her eller her.


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet

Åbenrå 33

1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk

medlem@alternativet.dk