Uffes Nyhedsbrev - Frem med de personlige historier

uffes-nyhedsbrev

(Alternativet) #1

Kære medlem af Alternativet

Hør indtalt version af nyhedsbrevet her

Nogle gange, ja faktisk ofte, er det de personlige historier, der lykkedes med at flytte verden. Fordi de er ægte. Fordi de er menneskelige. Vi så det med afroamerikanske Rosa Parks, der nægtede at give sin plads fra sig i bussen, vi ser det med den svenske skoleelev Greta Thunberg, der strejker, indtil politikerne tager klimakrisen alvorligt. Og forleden læste jeg en historie, der måske også har potentialet til at rykke noget. Efter 35 år som geolog og forsker med tætte forbindelse til olieindustrien, har norske William Helland-Hansen nemlig fået nok. "Jeg har nået grænsen for, hvad der er etisk forsvarlig forskning. Nok er nok,” lyder det i en fremragende kronik. For han vil ikke være med til, at han med sin forskning og sit arbejde generelt er med til at bane vejen for mere udvinding af olie og gas.

Det spejler på mange måder en diskussion, vi har herhjemme, hvor de fleste partier – også nogle af de partier, der kalder sig grønne – ikke bare giver skatterabatter til olieselskaberne, men også er med til at tillade ny efterforskning efter endnu mere af den olie og gas, der har spillet en så afgørende negativ rolle i klimakrisens opståen.

Jeg håber, at William Helland-Hansens historie inspirerer både olieselskaber, beslutningstagere og forskere til at sige nok er nok, ja til at sige, at fossile brændsler som olie og gas snarest muligt skal høre fortiden til. Det er der i den grad brug for (selv om der også hele tiden er nye gode klimahistorier – se fx her, hvor Bestseller opfører kæmpe solcellepark uden offentlig støtte eller her, hvor SAS er begyndt at klimakompensere for millionvis af deres flybilletter).

Et andet projekt, der også kunne bruge en stærk personlig historie, er EU. I over 50 år har projektet været med til at forhindre krig og skabe bedre liv for hundredvis af millioner af europæere, men når EU er i krise, er der desværre langt mellem unge skolebørn, der demonstrerer for, at vi redder EU eller at vi styrker EU eller at vi demokratiserer EU. Eller at vi bare værdsætter EU for alt det gode, som samarbejdet har sikret. Det er en skam, synes jeg.

Et bud på en fascinerende personlig fortælling om EU er den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der om nogen kender både de gode og dårlige ting ved EU og som med sin rockstjerneattitude måske er blevet det tætteste, man kommer på en figur, der kan folkeliggøre indsatsen for at forbedre og udvikle EU. Derfor er jeg selvfølgelig også glad og stolt over, at det er os fra Alternativet, der samarbejder med Yanis og alle de andre gode kræfter i vores fælles transeuropæiske parti European Spring. Et samarbejde, hvor vi tror fuldt og helt på EU – og derfor også har sat os for den ambitiøse opgave at forbedre og styrke samarbejdet.

I morgen er der tre måneder til, at vi skal stemme til valget til Europa-Parlamentet. Vi ved stadig ikke, om valget falder sammen med valget til Folketinget. Men uanset hvad håber jeg, at valget får den opmærksomhed, det fortjener. Vi har et kaotisk Brexit lige om hjørnet (jeg fatter ikke, at der stadig er danske politikere på begge fløje, der taler for et dansk exit fra EU, når man ser, hvordan det udspiller sig i Storbritannien lige i øjeblikket), og EU er en afgørende spiller i at sikre mange af Alternativets mærkesager, herunder kampen mod klimaforandringerne, indsatsen mod sprøjtegifte og mod forurening fra eksempelvis plastik, så det er et valg, der fortjener stor opmærksomhed og som ikke burde stå i skyggen af andre ting. Fordi der er meget på spil. Fordi det gode, vi har bygget op, hurtigt kan brydes ned, som man har set det andre steder ude i verden.

Så jeg håber, at I vil være med til at fortælle jeres venner, familie og kolleger om European Spring, som Alternativet altså er medgrundlægger af. Vi går til valg på et fælles valgprogram, som kan findes på European Springs hjemmeside. Hjemmesiden er på engelsk, men jeg sender hele valgprogrammet ud, når det er oversat til dansk. Det er et ambitiøst papir, der vidner om stort politisk mod og nytænkning. Ligesom det skal være, synes jeg.

Så vi har et solidt politisk grundlag at stå på til valget. Og vi har et sejt hold af kandidater. Og vi har en europæiske rockstjerne. Hvis vi alle sammen gør en indsats, er jeg sikker på, vi får et godt resultat. Vi er i sandhed på vej ind i et spændende forår.

Inden jeg slutter dette nyhedsbrev, vil jeg lige minde jeg om vores behind-the-scenes dokumentarserie "Uffe mod magten”, som der er kommet to nye afsnit af, siden jeg skrev til jer sidst. Du kan se dem her og her. I det ene afsnit giver kloge Steen Hildebrandt gode råd og Mette Frederiksen kommer på besøg. I det andet afsnit er vi blandt andet til forhandlinger i statsministeriet og en tur i Det Politiske Talkshow (som du i øvrigt kan se her).

Kh Uffe

Ugens første inspirationsnedslag i anledning af forårets komme er fortællingen om professor Gundersens have. Selv har jeg ikke nogen have for tiden – jeg bor midlertidigt i en etværelseslejlighed, indtil jeg kan flytte ud i min mors gamle rækkehus – men Gundersens havefilosofi er alligevel inspirerende. Den måde han dyrker sin have på, har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det ifølge hans egne beregninger svarer til en biltur rundt om Jorden.

Andet inspirationsnedslag er en opfordring til at støtte op om Klimapåmindelsen, som man også kunne se et par korte klip fra i sidste udgave af "Uffe mod magten”. Hver torsdag morgen mødes klimaaktivister på Christiansborg og minder politikerne om klimakrisens alvor. Det har vist også været arrangeret i Aarhus et par gange og hvis du kender til andre gode arrangementer, så skriv mig en email. I øvrigt er der også kun lidt over et par uger til næste store internationale klimastrejke. Det håber jeg selvfølgelig også, I bakker op om. Se mere info her.

Tredje inspirationsnedslag er filmen Vice, som handler om den tidligere amerikanske vicepræsident Dick Cheney, der af mange beskrives som den mest magtfulde vicepræsident nogensinde. Filmen er en anbefaling værd, dels fordi Cheneys historie er underfortalt i betragtning af, hvor afgørende han har været i at sende USA og dermed også Danmark i krig, og dels fordi den eksperimenterer med, hvordan man formmæssigt fortæller en god historie på film. Jeg ville i øvrigt elske at høre, hvad George W. Bush synes om filmen. Du kan se en trailer her.


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet

Åbenrå 33

1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk

medlem@alternativet.dk


(Palle Jensen) #2

Det her drejer sig godt nok om lidt andet end klimaet, men…

Kære Uffe

I dagspressen kan man læse, at Alternativer ikke umiddelbart er hverken for eller imod Sundhedsreformen og Regionerne. Jeg blev godt nok overrasket. Hvis der kan findes en bedre demokratisk struktur om sundhedsvæsnet, kan jeg godt se synspunktet, men jeg har meget svært ved at se et samarbejde med blå blok kan skabe det. Om dagspressen yder Alternative synspunkter nogen retfærdighed, ved jeg selvfølgelig ikke.

Det bekymrer mig faktisk en del, selv om den manglende sammenhæng mellem praktiserende læger og hospitalerne har gjort mit liv meget mere besværligt end nødvendig var. Samtidig har praktiserende lægers manglende viden om hjertesvigt udsat min behandling helt unødigt. Derfor kan jeg godt se at Sundhedsreformen ideelt set kunne få positive konsekvenser. Det er ikke det min bekymring går på.

Jeg er bekymret over, at DF får mere magt når Sundhedsreformen vedtages og Regionerne bliver nedlagt. DF vil af med Regionerne, fordi de ikke har nogen indflydelse i Regionerne. Det vil de få med en centralisering, de har deres magtbase i Folketinget med deres evne til at presse Venstre og Socialdemokratiet.

Og DF er nok det mest udemokratiske parti der er i Folketinget. De er aldeles ligeglade med demokratiske rettigheder, hvis de blot kan få deres OCD-lignende besværgelser ift flygtninge gennemført. De ejer ikke alsidighed og hensyntagen til mennesker, og de udskammer hvem som helst, der ikke mener det samme som dem selv.

DR er blevet beskåret, den vil fyre rektoren fra Nyborg. Forestil dig nogle kritiske læger som siger noget DF finder uacceptabelt, så starter hetzen mod lægerne med krav om fyring. Og DF vil såmen nok også gerne være med på yderligere nedskæringer på sundhedssektoren, hvis de kan gennemtrumfe endnu mere vidtgående flygtningestramninger.

Det er min vurdering, at begiver man sig ind i DF-land, så vil deres OCD-besværgelser ramme én lige i nakken. Se på Socialdemokratiet og Venstre.

Venstre ser muligheden for yderligere privatiseringer af hospitalerne = større ulighed i helbredsordninger. Og Venstre vil skaffe 2000 flere sygeplejersker (det tager 4 år at uddanne sygeplejersker). Venstre vil skaffe flere læger (det tager 8 år at uddanne en læge). Den tidshorisont favner slet ikke de arbejdsmiljøproblemer og den fortravlethed der er nu.

Hele planen er om for lang tid – det dur ikke. Mange år med omstruktureringer, usikkerhed, medarbejderflugt, som erstatning for noget (Regionerne) som har vist sig at fungere, blot for at Venstre kan fastholde DF som en del af blå blok.

Sundhedsreformen drejer sig ikke om at sikre almindelig danskere de bedste forhold når de er syge, den drejer sig om at cementere den borgerlige magt i Folketinget.


(Palle Jensen) #3

Tænk hvis DF får mere indflydelse på sundhedssektoren:

Læger er rasende på Liselott Blixt: “Usædvanlig arrogant”

Skrevet af Redaktionen d. 22. Februar 2019 i kategorien Nyheder

»Jeg mangler nogen gange nogle læger, der tager et ansvar i stedet for at sætte sig tilbage og pive,« sagde formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt, i går.

Det skete i et interview på dagensmedicin.dk.

Hendes kommentarer kom som led i en rundspørge til forskellige politikere om, hvad de mente om en ny underskriftsindsamling, som en række læger fra #detkuhaværetmig-kampagnen har sat i gang. Underskriftindsamlingen, som på Twitter har fået hashtagget #voresvirkelighedjeresansvar, skal få politikerne til at indse, at det er nødvendigt at prioritere langt skarpere, hvis ikke sundhedsvæsenet skal kollapse.

"Jeg synes, at lægerne mangler engang imellem også at tage det ansvar, de er sat til, og som de altid har haft som læge – nemlig at prioritere deres opgaver,« sagde Liselott Blixt videre.

De udtalelser har fået lægerne til at se rødt.

“Det her er en usædvanlig arrogant, nedladende og virkelighedsfjern reaktion fra Liselott Blixt på underskriftsindsamlingen #voresvirkelighedjeresansvar,” siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing på Lægeforeningens Facebookgruppe.

“Som formand for Folketingets sundhedudvalg beskylder hun læger for at pive. Men læger piver ikke, vi tager netop ansvar. Læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle knokler hver dag for at få tingene til at hænge sammen i sundhedsvæsenet, mens politikere lover guld og grønne skove,” harcellerer han.

Han mener, at politikerne mangler en erkendelse af, at ressourcerne ikke står mål med opgaverne.

“Det er politikerne, som må komme med de ressourcer, eller også må de forklare patienterne, at de aktivt nedprioriterer sundhedsvæsenet. Den erkendelse savner jeg hos Liselott Blixt. For uden de nødvendige midler er et sundhedsvæsen i verdensklasse et politikerskabt fata morgana,” siger Andreas Rudkjøbing.

Også formand for Yngre Læger, Helga Schultz, er vred. I et debatindlæg på Dagens Medicin skriver hun harmdirrende:

“Liselott Blixt udtaler sig her om lægerne i det danske sundhedsvæsen, som er på arbejde på alle tider af døgnet alle årets dage for at hjælpe syge mennesker, og som flere steder dårligt har tid til at spise frokost eller gå på toilettet fordi arbejdspresset er højt. Og så piver de? Det mener Blixt tilsyneladende, når vi gør opmærksom på, at der mangler politisk prioritering i sundhedsvæsenet. For den lægelige prioritering inden for rammerne som skabes på Christiansborg tager vi os meget gerne af, og det gør vi hele tiden, hver gang vi ser en patient. (…) Hun er en af de mest indflydelsesrige politikere på sundhedsområdet og så nedgør hun en hel faggruppe på en respektløs unuanceret måde, hvor man efterlades med et indtryk af manglende kendskab til dagligdagen i sundhedsvæsenet og i særdeleshed til lægernes daglige arbejde.”

Der er sgu uhyggeligt.