Kære medlem af Alternativet
Hør indtalt version af nyhedsbrevet her
Nogle gange, ja faktisk ofte, er det de personlige historier, der lykkedes med at flytte verden. Fordi de er ægte. Fordi de er menneskelige. Vi så det med afroamerikanske Rosa Parks, der nægtede at give sin plads fra sig i bussen, vi ser det med den svenske skoleelev Greta Thunberg, der strejker, indtil politikerne tager klimakrisen alvorligt. Og forleden læste jeg en historie, der måske også har potentialet til at rykke noget. Efter 35 år som geolog og forsker med tætte forbindelse til olieindustrien, har norske William Helland-Hansen nemlig fået nok. "Jeg har nået grænsen for, hvad der er etisk forsvarlig forskning. Nok er nok,” lyder det i en fremragende kronik. For han vil ikke være med til, at han med sin forskning og sit arbejde generelt er med til at bane vejen for mere udvinding af olie og gas.
Det spejler på mange måder en diskussion, vi har herhjemme, hvor de fleste partier – også nogle af de partier, der kalder sig grønne – ikke bare giver skatterabatter til olieselskaberne, men også er med til at tillade ny efterforskning efter endnu mere af den olie og gas, der har spillet en så afgørende negativ rolle i klimakrisens opståen.
Jeg håber, at William Helland-Hansens historie inspirerer både olieselskaber, beslutningstagere og forskere til at sige nok er nok, ja til at sige, at fossile brændsler som olie og gas snarest muligt skal høre fortiden til. Det er der i den grad brug for (selv om der også hele tiden er nye gode klimahistorier – se fx her, hvor Bestseller opfører kæmpe solcellepark uden offentlig støtte eller her, hvor SAS er begyndt at klimakompensere for millionvis af deres flybilletter).
Et andet projekt, der også kunne bruge en stærk personlig historie, er EU. I over 50 år har projektet været med til at forhindre krig og skabe bedre liv for hundredvis af millioner af europæere, men når EU er i krise, er der desværre langt mellem unge skolebørn, der demonstrerer for, at vi redder EU eller at vi styrker EU eller at vi demokratiserer EU. Eller at vi bare værdsætter EU for alt det gode, som samarbejdet har sikret. Det er en skam, synes jeg.
Et bud på en fascinerende personlig fortælling om EU er den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der om nogen kender både de gode og dårlige ting ved EU og som med sin rockstjerneattitude måske er blevet det tætteste, man kommer på en figur, der kan folkeliggøre indsatsen for at forbedre og udvikle EU. Derfor er jeg selvfølgelig også glad og stolt over, at det er os fra Alternativet, der samarbejder med Yanis og alle de andre gode kræfter i vores fælles transeuropæiske parti European Spring. Et samarbejde, hvor vi tror fuldt og helt på EU – og derfor også har sat os for den ambitiøse opgave at forbedre og styrke samarbejdet.
I morgen er der tre måneder til, at vi skal stemme til valget til Europa-Parlamentet. Vi ved stadig ikke, om valget falder sammen med valget til Folketinget. Men uanset hvad håber jeg, at valget får den opmærksomhed, det fortjener. Vi har et kaotisk Brexit lige om hjørnet (jeg fatter ikke, at der stadig er danske politikere på begge fløje, der taler for et dansk exit fra EU, når man ser, hvordan det udspiller sig i Storbritannien lige i øjeblikket), og EU er en afgørende spiller i at sikre mange af Alternativets mærkesager, herunder kampen mod klimaforandringerne, indsatsen mod sprøjtegifte og mod forurening fra eksempelvis plastik, så det er et valg, der fortjener stor opmærksomhed og som ikke burde stå i skyggen af andre ting. Fordi der er meget på spil. Fordi det gode, vi har bygget op, hurtigt kan brydes ned, som man har set det andre steder ude i verden.
Så jeg håber, at I vil være med til at fortælle jeres venner, familie og kolleger om European Spring, som Alternativet altså er medgrundlægger af. Vi går til valg på et fælles valgprogram, som kan findes på European Springs hjemmeside. Hjemmesiden er på engelsk, men jeg sender hele valgprogrammet ud, når det er oversat til dansk. Det er et ambitiøst papir, der vidner om stort politisk mod og nytænkning. Ligesom det skal være, synes jeg.
Så vi har et solidt politisk grundlag at stå på til valget. Og vi har et sejt hold af kandidater. Og vi har en europæiske rockstjerne. Hvis vi alle sammen gør en indsats, er jeg sikker på, vi får et godt resultat. Vi er i sandhed på vej ind i et spændende forår.
Inden jeg slutter dette nyhedsbrev, vil jeg lige minde jeg om vores behind-the-scenes dokumentarserie "Uffe mod magten”, som der er kommet to nye afsnit af, siden jeg skrev til jer sidst. Du kan se dem her og her. I det ene afsnit giver kloge Steen Hildebrandt gode råd og Mette Frederiksen kommer på besøg. I det andet afsnit er vi blandt andet til forhandlinger i statsministeriet og en tur i Det Politiske Talkshow (som du i øvrigt kan se her).
Kh Uffe
Ugens første inspirationsnedslag i anledning af forårets komme er fortællingen om professor Gundersens have. Selv har jeg ikke nogen have for tiden – jeg bor midlertidigt i en etværelseslejlighed, indtil jeg kan flytte ud i min mors gamle rækkehus – men Gundersens havefilosofi er alligevel inspirerende. Den måde han dyrker sin have på, har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det ifølge hans egne beregninger svarer til en biltur rundt om Jorden.
Andet inspirationsnedslag er en opfordring til at støtte op om Klimapåmindelsen, som man også kunne se et par korte klip fra i sidste udgave af "Uffe mod magten”. Hver torsdag morgen mødes klimaaktivister på Christiansborg og minder politikerne om klimakrisens alvor. Det har vist også været arrangeret i Aarhus et par gange og hvis du kender til andre gode arrangementer, så skriv mig en email. I øvrigt er der også kun lidt over et par uger til næste store internationale klimastrejke. Det håber jeg selvfølgelig også, I bakker op om. Se mere info her.
Tredje inspirationsnedslag er filmen Vice, som handler om den tidligere amerikanske vicepræsident Dick Cheney, der af mange beskrives som den mest magtfulde vicepræsident nogensinde. Filmen er en anbefaling værd, dels fordi Cheneys historie er underfortalt i betragtning af, hvor afgørende han har været i at sende USA og dermed også Danmark i krig, og dels fordi den eksperimenterer med, hvordan man formmæssigt fortæller en god historie på film. Jeg ville i øvrigt elske at høre, hvad George W. Bush synes om filmen. Du kan se en trailer her.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk