Lyt til en indtalt version af nyhedsbrevet her.
Kære medlem af Alternativet
Jeg vil starte dette nyhedsbrev med at sige tusind tak til Josephine Fock, der, som de fleste af jer nok allerede ved, stopper i Folketinget 1. november, fordi hun har sagt ja til et nyt drømmejob som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.
Josephine har været med i Alternativet helt fra start og har en væsentlig aktie i, at vi står, hvor vi står i dag. Så tusind tak for din store indsats, Josephine. Og stort tillykke – både til dig og Dansk Flygtningehjælp. Jeg er glad for, at du bliver i Alternativet som medlem og er sikker på, at du også vil skabe værdi for Alternativet i dit nye job, hvor du kommer til at gøre en forskel for nogle af verdens mest udsatte.
Det handler om at følge sine drømme. Det handler om at turde at kaste sig ud i noget nyt. Det handler om at være modig. Og det er du, Josephine.
Det samme kan man sige om vores kandidater til valget til Europa-Parlamentet, som vi hørte udfolde deres visioner for det europæiske samarbejde på vores ekstraordinære landsmøde i forrige weekend. Jeg er stolt af det hold, vi stiller med.
Hvis det lykkes os at få en kandidat valgt, har vi fyldt det sidste felt ud på den politiske spilleplade. Så er vi på fem år gået fra en idé og et håb om at skabe et alternativ til at være et politisk parti og en bevægelse, der er repræsenteret på alle politiske niveauer. Sikke en bedrift det allerede er. Og sikke en bedrift det vil være, hvis vi også lykkes i Europa.
Som spidskandidat til valget har vi medlemmer af Alternativet valgt Rasmus Nordqvist, som allerede er vores EU-ordfører her i Folketinget. Jeg tror, at han, sammen med de øvrige kandidater, er den helt rigtige til at løfte den opgave. Lad os bakke op om dem og hjælpe dem så godt, som vi kan. Rasmus Nordqvist gav i sidste uge et interview om sit kandidatur til Information, som du kan læse her.
Her slår han fast, at de grænseoverskridende og fælles udfordringer, som vi står over for – klima, ulighed og demokratisk underskud - kræver fælles svar. Nemlig. Vi er så klar til at overføre vores ambitioner for hurtig grøn omstilling og øget social retfærdighed til europæisk skala.
At samarbejdet i Europa er vigtigt, er det netop overståede valg i Sverige et godt eksempel på. I stedet for at søge en fælles europæisk løsning, da tusindvis af flygtninge vandrede op gennem Europa, valgte de fleste europæiske lande at stikke hovedet i busken, at indføre politikker, der skræmte flygtningene væk og overlod ansvaret til Sverige og Tyskland.
Vi skal være glade for, at Sverige og Tyskland insisterede på humanismen. Resultatet af den næsten kollektive ansvarsfralæggelse fra resten af Europa, som stod i stedet for en fair fordeling af flygtningene, så det kunne holdes på et niveau, som alle lande kunne klare, var, at Sverige og Tyskland blev tvunget til at løfte et tungt ansvar. Man blev ladt i stikken af Europa, der ikke bare var klar til at lade flygtningene, men også nabolande og samarbejdspartnere, i stikken.
Jeg tror, at den behandling, resten af Europa gav Sverige, har givet grobund for det udslag af højrepopulisme, som vi ser Sverigesdemokraterne udnytte. At det ikke blev værre, kan vi takke det store flertal af svenskerne for. Her bakker over 80 procent af vælgerne stadig op om partier, der i valgkampen klart afviste et knæfald for Sverigesdemokraternes nationalisme og fremmedhad.
Det betyder ikke, at Sverige ikke kunne have gjort ting anderledes. At de ikke kan gribe integrationen anderledes an. At de ikke kan tale om problemerne på andre måder, end de har gjort hidtil. Det kan man altid. Men vi skylder Sverige tak for at løfte et ansvar, der er langt større, end man med god ret kunne kræve.
I stedet for at sige dem tak, har medierne og store dele af det politiske establishment nærmest spændt ventet på, at svenskerne skulle give fortabt og overgive sig. At de også skulle gennemføre det knæfald for højrepopulismen, som vi desværre har set herhjemme.
Ja, mange har ligefrem i meget stærke vendinger kritiseret, at de øvrige politiske partier i valgkampen nægtede at samarbejde med Sverigesdemokraterne. Når kritikken så samtidig kommer fra partier, der nægter at give Alternativet, Enhedslisten og Radikale indflydelse på udlændingepolitikken herhjemme, ja, så lyder det i mine ører ganske modsætningsfyldt.
I Alternativet ser vi som altid dialog og evnen til at sætte sig i en andens sted som naturlige veje frem, og hvis jeg skal se på Dansk Folkeparti, vil jeg da heller ikke afvise, at de af og til peger på problemer, som der skal løses. Med andre ord hænder det, at de stiller relevante spørgsmål, men jeg er som oftest fuldstændigt uenig i deres svar. Man begiver sig ud i symbolpolitik, i diskriminerende løsninger, i forslag, der splitter befolkningen og som marginaliserer og udskammer de nye danskere i en sådan grad, at det er utroligt, at det går så meget fremad med integrationen, som det faktisk er tilfældet.
Det er som om, man fra Dansk Folkepartis side ikke vil løse problemerne. Men at man snarere har en interesse i at tale dem større, end de er. Hvis man vil undgå flygtninge, skulle man jo også gerne gøre noget for, at der ikke kommer flere flygtninge. Ser vi på klimakrisen, står vi eksempelvis over for 250 millioner mennesker, der kan blive jaget på flugt på grund af klimakrisen inden for de næste godt 30 år. Det tager vi seriøst i Alternativet. Det burde Dansk Folkeparti også, men i stedet sår de blot tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, bremser den grønne omstilling og nedprioriterer igen og igen Danmarks bidrag til en bedre verden via eksempelvis vores udviklingsbistand. Det er så ærgerligt.
Sådan ser jeg i hvert fald på det.
Inden jeg afslutter dette nyhedsbrev, vil jeg lige fremhæve det store arbejde, som vores lokalt og regionalt valgte har været i gang med i forbindelse med budgetaftalerne i landets kommuner og regioner. Jeg tror, der efterhånden er landet aftaler de fleste steder, og hvor er det dejligt at se Alternativet indgå i politiske aftaler rundt omkring i hele landet, der har konkret betydning for borgerne og som flytter os i retning af et grønnere og mere socialt retfærdigt samfund. Godt kæmpet til alle vores folkevalgte.
Til allersidst vil jeg nævne, at jeg sammen med hovedbestyrelsens forperson Michael Jellesmark i næste uge afholder langbordsarrangementer rundt omkring i landet, hvor vi varmer op til den kommende valgkamp til Folketinget. Det bliver i Odense, Aarhus, Aalborg og København og du kan finde arrangementerne på AlleOs. Hvis du allerede nu ved, at du har lyst til at hjælpe til som frivillig i den kommende valgkamp, kan du skrive til aktiv@alternativet.dk.
Be the change you wanna see, som man siger! Du er Alternativet.
Kh Uffe
Første inspirationsnedslag er fra Dagbladet Information, der giver borgerne mulighed for at indgå en klimaaftale med sig selv. Det sætter et godt fokus på, hvad man selv kan gøre for at hjælpe klimaet. Du kan tage testen her – og lave din egen klimaaftale.
Andet inspirationsnedslag er Christian Lollikes teaterstykke Revolution, der spiller i København indtil slutningen af måneden, mens det spiller i Aarhus indtil midten af oktober. Det handler om de kriser, vi befinder sig i og gav i hvert fald mig stof til eftertanke.
En tredje ting, jeg glæder mig til, er filmen The Raft, som vandt hovedprisen til dokumentarfilms-festivalen CPH:DOX. Den afdækker den sande historie om det, der er blevet kaldt verdens vildeste sociale eksperiment, hvor en videnskabsmænd i 1973 satte 11 vidt forskellige mennesker sammen og lod dem krydse Atlanten på en båd, der ikke var meget større end en tømmerflåde. Nu mødes de så over 40 år senere og ser tilbage. Se traileren her.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk