Hvorfor skal ulandsbistanden gøres op i kroner og øre?
Kan vi ikke bruge Forsvaret til civile og humanitære opgaver internationalt?
Det er jo ikke kun kamptropper vi uddanner i Danmark. Bør man ikke udvide konceptet for CIMIC og RUD samarbejde i stedet for at “bare” sende penge?
Er det helt utopisk at tænke udviklingsbistand som en del af en forsvarspolitik?
@anon43776125 vil du fortælle om, hvad CIMIC og RUD er?
CIMIC er CIvilian MIlitary Cooporation, hvor militære enheder samarbejder med lokale myndigheder og ikke statslige aktører f.eks. med genopbygning og stabileiseringsindsatser.
RUD er Reconstruction Unit Denmark, en dansk pedant i en mindre skala. Der i bund og grund gør det samme som CIMIC bare på en lavere niveau. En sådan enhed består oftest af civile med en relevant uddannelse, der også har en militær uddannelse, oftest vil de være officerer af reserven.
Jeg mener bare, når nu vi allerede har værktøjerne, hvorfor så ikke bruge dem? Og så bare være de bedste til det i verden!
Det lyder umiddelbart helt indlysende!
Er der nogle der har argumenter imod det?
For det første: Om bistanden “gøres op i kroner og øre” er et andet spørgsmål end hvad form bistanden skal have - herunder om vi skal øge den angivne form for bistand.
Et par pointer:
Militært-humanitært samarbejde koster også penge. Derfor skal vi se på, hvor vi gør mest gavn for pengene.
Danske lønninger er generelt høje - og det er med til at gøre det til en bedre forretning at “sende penge” til at ansætte lokale.
Brug af militær til civile indsatser kan være uheldig - særligt i de situationer Danmark er eller har været involveret i en militær konflikt, eller er allieret med nogen der har (USA). Det kan gøre hele indsatsen til “legitime” mål for angreb.
Hej Nis
Jeg forstår ikke de første par linjer du har skrevet. Min mening med spørgsmålet var ihvertfald, om udviklingsbistanden kun skulle være penge, eller om det kunne være et samarbejde om kapacitetsudvikling i et givent samfund.
Du har ganske ret i at alt samarbejde koster penge, det faktum vil være svært at komme uden om. At “bare” sende penge til de lokale er forsøgt. Ja, vi har faktisk flere årtiers erfaring med det. Og det er vel også det letteste at gøre, for så har vi jo gjort vores.
Men hvis vi udover at sende penge, opstiller et apparat, der bliver udsendt med pengene og bruger dem i samarbejde med lokale myndigheder og/eller lokale NGO’er, vil det ikke have en positiv effekt?
VI viser som stat, at vi faktisk er interesseret i udviklingen og derfor ikke bare sender penge, men også en kapacitet der kan sætte det hele igang, uden at lokale skal genopfinde den dybe tallerken.
Et eksempel kunne f.eks. entreprenør opgaver; etablering af vand og kloak mv., et projekt som man er blevet enige om med lokale myndigheder.
Sammen med pengene, der kun er øremærket til dette bestemte projekt, sender vi et projekthold til stedet, der kordinerer og udfører. Holdet skal bestå af folk der er uddannede og har erfaring på området. Udover koordinationen skal holdet stå for at hyre og uddanne en arbejdsstyrke, der rent faktisk udfører projektet.
Selve projektholdet koster selvfølgelig penge, men den stører del af pengene vil gå til materiel og arbejdsstyrken. Når projektet er færdigt, vil der således være investeret i et givent samfund både økonomisk og i udvikling, der vil stå en flok mennesker der har fået træning og erfaring på et område, som kan fortsætte med lignende projekter i samfundet, hvilket vil kunne give grobund for et lokalt NGO, der kunne samarbejde videre med de lokale myndigheder.
Det er selvfølgelig ikke meningen, at et projekthold skal tage afsted med rifler og i uniform. Bare fordi de er udsendt af eller har tilhørsforhold til Forsvaret, er der ikke krav om dette. Hvorved vi vender tilbage til, at en hvilken som helst indsats både cilvil og militær, vil kunne være et legitimt mål for angreb. Et sådant angreb behøver ikke være begrundet i udenrigspolitik el.l. Men kan også være begrundet i lokale forhold, f.eks. fordi to landsbyer er beboet af to konkurerende stammer, og den enes individer føreler, at vores indstats bringer dem ud af et status quo. Men derfor, og selvfølgelige din udenrigspolitiske begrundelse, skal vi vel ikke afholde os fra at gøre en indstat? Så kan vi jo alle sidde på vores hænder hjemme i stuerne og se hvordan andre begår samme fejl, der er blevet begået af os selv. Indstatser som disse, vil vel også få folk til, at se anderledes på Danmark. Til det vil jeg ligeledes tilføje, at folk både i Afghanistan og Irak udmærket var klar over hvem der var amerikanere, englændere og danskere. Her taler jeg om egen erfaring. På bekostning af at vi faktisk samarbejde med USA, var der en helt anden holdning til de danske styrker.
Hej Ravn
Dit spørgsmål er: “Skal det gøres op i kroner og øre”. Hertil er mit svar “ja” - så vi ved hvor mange penge vi bruger på det. Det er ikke det samme, som at det skal bestå af “kroner og øre”.
Mht resten: Vi har også årtiers erfaring med at udsende eksperthold, der enten skal udføre eller lede arbejdet. Og erfaringerne her er også blandede. Så jeg problematiserer det at fremstille det som et nyt “columbus-æg” .
Det (forholdsvis) nye i dit forslag er koblingen til militæret. Jeg kan ikke se hvad denne kobling bidrager med af nyt - udover at vi (måske) kan få Forsvaret til at bidrage med nogle af resurserne. Jeg tror dog snarere at resultatet bliver et øget forsvarsbudget.
Jeg kan derudover ikke lige se pointen i at give militært uddannet personnel, eller Forsvaret som helhed, en særstilling i forhold til at løse opgaverne. Hvis nogle af dde militært uddannede har relevante kompetencer, er de selvfølgelig velkommen til at søge ind i udviklingsarbejdet.
Vi skal bruge Forsvaret fordi, det er en ressource, der allerede eksisterer. Forsvaret har allerede en struktur og værktøjer til at løse sådanne opgaver, og det vil være spild af samfundets tid og ressourcer at afskrive Forsvaret, for at oprette noget nyt. Koblingen til militæret er ikke ny, RUD og CIMIC har eksisteret i lang tid, men kunne måske blive brugt anderledes og som en indstat i sig selv, og ikke kun på sidelinjen i forbindelse med em militær operation.
Nu uddanner Forsvaret ikke kun folk til at slå ihejl, og de personer der skulle sendes ud skal jo heller kun have en konstabel uddannelse. Og som det ser ud lige nu, så er det ikke lige imorgen vi nedlægger en af Danmarks største arbejdspladser og stærkeste udenrigpolitiske værktøjer. Hvorfor så ikke bruge Forsvaret til noget fornuftigt også???
Men hvis man bare antager Forsvaret som militært magt-instrument, så kan jeg godt se, at det ikke kan bruges i forbindelse med internationalt humanitært samarbejde.
Christine, som jeg forstår det, er det en del af konceptet i henhold til Alternativets Freds- og Forsvars politik, at Forsvaret skal bruges til stabiliserings og humanitære indsatser frem for til “krig”. Det jeg mangler er nogen konkrete forslag til hvordan dette kunne gøre. Generelle vendinger kan alle kommer med, men det ændrer jo ikke holdninger og visioner:)
Der er mange steder, vi mangler konkrete forslag. Samtidig har vi brug for at arbejde med bedre inddragelse af medlemmerne i politik-udviklingen. “Flere ved mere” har lidt under 4 valg på 19 måneder.
Der er mange medlemmer med faglige kompetence, der ikke kommer med i politikudviklingen. For dig er det forsvarspolitik. For et at vores medlemmer i Københavns Omegn er et trafikpolitik. For mig selv er det almen boligpolitik.
Det er noget af det, vi forhåbentlig kommer til at arbejde mere med efter valget. Det vil jeg i hvert fald prøve på.
Dette bare kort: Valgkamp!