Udvikling af Alternativets udviklingspolitik

Hermed brev til POLA-deltagere omkring den videre proces for udviklingen af udviklingspolitikken.
Kære POLA-deltagere,
Tusind tak for, at I deltog i vores POLA på udviklingspolitikken.
Ambitionen var i første omgang, at det politiske skriv skulle være færdigt, så det kunne vedtages på Politisk Forum i november, da håbet var, at det så kunne bruges i finanslovsforhandlingerne. Vi har i den frivillige gruppe i samråd med Ulla bestemt, at udkastet til Alternativets udviklingspolitik først skal på Politisk Forum til januar 2016. Dette er sket, fordi der kom så mange gode inputs til POLA’erne, som vi gerne ville have bedre tid til at gå i dybden med og da vi gerne vil have, at udkastet til udviklingspolitikken skal være et indspark i forhandlingerne omkring en ny udviklingspolitisk strategi, som regeringen planlægger at komme med i 2016.
Der er derfor kommet en ny køreplan for den videre proces, som er som følger:
13/10 2015: Vi lægger en sammenfatning af inputs fra POLA’erne på dialog.alternativet.dk og en nyoprettet facebookside, hvor det er muligt at give feedback indtil d. 20/10. Sammenfatningen er både det papir samt de post-it, som blev skrevet ude i grupperne. Herefter foretager vi i den frivillige gruppe en strukturerende læsning af både sammenfatningen og jeres feedback og lægger et udkast til en struktur for udkastet til udviklingspolitikken.
3/11 2015: Udkastet til udviklingspolitikken bliver lagt op på dialog.alternativet.dk og Facebook-siden, hvor det er muligt at komme med kommentarer indtil d. 17/11 2015.
17/11 2015: Bliver der lukket for kommentarer til udkastet til udviklingspolitikken. Herefter kigger vi i den frivillige gruppe jeres kommentarer igennem og vil forsøge at inkorporere dem i udkastet til Alternativet udviklingspolitik.
7/12 2015: Ekspert-POLA, hvor Ulla inviterer eksperter fra civilsamfundet, den private sektor samt forskere til at komme med deres tanker omkring udkastet til udviklingspolitikken.
21/12 2015: Det færdige udkast til udviklingspolitikken lægges på dialog.alternativet.dk og det vil være muligt at blive medunderskrivere på forslaget.
3/1 2016: Det færdige politiske skriv indsendes til Politisk Forum.
Vi tager alle jeres kommentarer med i betragtning, men i udformningen af den endelig politik vil der ske en prioritering. Vi prioriterer dels ud fra sammenhæng med Alternativets bundlinjer, øvrige politikker samt værdier og i forhold til mønsteret af kommentarer.
Vi håber meget, at I vil deltage i den videre udvikling af Alternativets udviklingspolitik!

Mvh.

Ulla, Bonnie, Poul, Marianne, Sidsel og Lene

Opsamling fra POLA’erne til dialog
Kære udviklere,

her er sammenfatningen pointerne fra de 3 POLA’er om udviklingspolitik. De respektive bidrag er inddelt efter de spørgsmål, der blev udsendt forud for laboratorierne plus et ekstra, der blev formuleret på POLA’et i København (spørgsmål 11).

Da processen i Aarhus afveg fra rammerne, som de 10/11 spørgsmål satte op for de to øvrige POLA’er, skal deltagerne herfra måske lede lidt længere efter deres respektive bidrag, da de er fordelt ud under de 11 spørgsmål; men bare rolig, de burde være der 

Vi har i sammenfatningen primært taget afsæt i papiret, der blev omdelt til grupperne, samt de post-its som ligeledes blev udarbejdet i forbindelse med gruppearbejdet. Jeres personlige sedler er kun medtaget i begrænset omfang, da det videre arbejde gerne skulle tage afsæt i det, I har skabt i fællesskab.

Nogle steder vil der under de enkelte spørgsmål optræde modsatrettede ønsker og visioner, hvor de pågældende grupper ikke har kunnet nå til enighed. Tag meget gerne del i disse diskussioner.

Det I meget gerne må give tilbagemeldinger på generelt på dette stadium er følgende:

  • Er de enkelte pointer gengivet i overensstemmelse med intentionen bag?
  • Er der pointer, der fremkom på POLA’erne, som ikke fremgår af sammenfatningen?
  • Er der øvrige vigtige perspektiver eller nuancer, som I mener, bør være en del af Alternativets udviklingspolitik?

På forhånd tak for jeres bidrag 

Spørgsmål 1: Hvordan sikrer vi, at Alternativet bidrager og påvirker dansk udviklingspolitik, så den stræber mod at være bæredygtig på alle tre bundlinjer (økonomisk-, socialt og miljømæssigt)?

  • Vi ønsker, at dansk udviklingspolitik skal bære præg af de tre bundlinjer
    o Da vi tror på kontinuitet i udviklingspolitikken er at stræbe efter ”Retten til det gode liv”
    o Da vi tror på, at de tre bundlinjer skal vokse sammen (i samme tempo), og gøre de respektive lande selvstændige og stabile
    o Da vi tror på, at de kapaciteter, udviklingslandene skal have oparbejdet bør have et miljømæssigt bæredygtigt afsæt, som giver et godt udgangspunkt for den videre udvikling
    o Dette kan gøres ved, at vi ikke har danske egeninteresser som et af målene for vores udviklingspolitik
    o Det kan gøres ved at redefinere begrebet om vækst på en bæredygtig måde
    o Det kan gøres ved at fremme viden og vidensdeling mellem virksomheder og mellem universiteter virksomheder i udviklingslandene
    o Det skal gøre ved at arbejde på alle niveauer her i blandt statsligt, kommunalt, civilsamfund og lokalt.
    Spørgsmål 2: Hvordan sikrer vi, at udviklingspolitikken fremmer et samarbejde med udviklingslande i stedet for at se udviklingspolitik som kun givende bistand til udviklingslandene?
  • Vi ønsker uafhængighedsskabende samarbejde gennem ligeværdige relationer
    o Og det gør vi ved at tage afsæt i oplysninger på basis af landets kulturelle fortællinger og forståelse
    o Og det gør vi ved at tage afsæt i en dyb forståelse af landets kultur (”historie”)
    o Og det gør vi for at skabe større lighed i verden
    o Og det gør for at undgå udviklingsbistanden og gøre ”udviklingslandene” uafhængige
    o Og det gør vi ved at tage afsæt i udviklingslandenes respektive refleksioner og meninger om, hvad der skaber et godt liv
    o Og det gør vi gennem krav om gennemsigtighed
  • Vi mener, at vi må undgå at tro DK har løsninger, der kan bruges i udviklingslandene. Udfordringerne er ikke altid de samme – løsninger heller ikke.
  • Vi ønsker udvikling gennem dialog
  • Vi håber, at Alternativets udviklingspolitik kan være med til at ændre retorikken omkring udviklingslandene som ”ofre”
  • Vi ønsker en differentieret indsats – forskellige vurderinger af udviklingslandene grundet forskellige behov
  • Vi mener, at øget ejerskab skaber effektive resultater
  • Vi tror på, at et respektfyldt samarbejde er vejen
    o Og det kan gøres gennem tillid og tæt samarbejde med ”lokale” ressourcepersoner (folk, der ved noget)
    o Og det gør vi for at skabe en differentieret indsats i de enkelte lande
  • Der er i den forbindelse brug for viden, forståelse, økonomi og indsigt
  • Vi ønsker, at udviklingspolitikken skal være uafhængighedsskabende gennem ligeværdige relationer
    o Dette kræver regulering af virksomheder
  • Vi ønsker, at der skabes større lighed
    Spørgsmål 3: Skal Alternativet bidrage til, at Danmark får en mere effektiv menneskerettighedsbaseret tilgang i vores udviklingspolitik? Og i så fald hvordan? (Den traditionelle udviklingspolitik er baseret en menneskerettighedsbasseret tilgang, hvilket betyder, at fattigdomsbekæmpelse og rettigheder bliver tænkt sammen. Således at staten får støtte til at levere rettigheder i form af politikker og lovgivning og befolkningen får evnen til at påberåbe sig sine rettigheder)
  • Vi ønsker, at politikken skal være bredere end menneskerettighedsbasseret
  • Vi ønsker en holistisk tilgang mod en vision om livskvalitet f.eks. som man gør i Bhutan.
    Spørgsmål 4: Hvordan sikrer vi sammenhængende tilgang i vores udviklingspolitik? Hvordan kan Alternativet bidrage til, at Danmark sikrer sammenhæng mellem forskellige politikområder uden, at udviklingspolitikken underordnes de andre områder, og at de andre områder ikke modarbejder udviklingspolitikken (såkaldt policy coherence for development, som EU har en skarp politik for)?
  • Vi mener, at udviklingspolitikken ikke bør være en ideologisk kampplads til andre politikker (terror, demokrati, flygtninge eller partipolitisk dagsorden)
  • Vi mener, at der skal være et humanistisk syn på udviklingspolitikken ikke erhvervspolitisk og sikkerhedspolitisk
  • Vi tror på en retfærdig og bæredygtig fordeling af ressourcer
    o Da det gør vi ved et gennemsigtigt og formaliseret samarbejde
    o Da vi skal gøre det på tværs af politiske udvalg og aktører
    o Da der er behov for målbare sikringer af alle tre bundlinjer
    o Da der skal være fokus på beskatning af multinationale selskaber i det globale syd samt samhandel og told.
    o Da det skal være et anerkendende politisk samarbejde og vidensdelling mellem nord og syd
  • Vi ønsker udviklingspolitik i ”verdens interesse” uafhængig af Danmarks og andre nationale interesser.
  • Vi tror på, at international økonomi er afgørende
  • Vi mener, at gennemsigtighed er vigtigt
  • Vi mener, at koherens mellem politikker er vigtigt
  • Vi håber på, at udgifter til asylansøgere skal isoleres fra ulandsbistanden
  • Vi ønsker et e-site, hvor virksomheder kan brande sig med udviklingsbistandprogrammer.
    Spørgsmål 5: Hvordan sikres en god sammenhæng og ressourcemæssig prioritering mellem den humanitære bistand og det langsigtede samarbejde med udviklingslandene?
  • Vi ønsker en 70/30-fordeling mellem multilateral og bilateral
    o Og det gør vi, fordi der er behov for global governance
  • Vi ønsker ekstra penge til humanitære situationer (fra Finansloven)
  • Vi ønsker et stærkt fokus på støtte til unge
    o Og det gør vi, fordi vi mener, at det oftest er unge, der skaber revolutionerne
  • Vi mener ikke, at det giver mening at tage fra langsigtede projekter, som fungerer som forebyggelse, for at symptombehandle
    o Det mener vi fordi, det er vigtigt i forbindelse med akutte kriser ikke at save grene over, som andre skal sidde på. Kriser skal ikke afhjælpes på bekostning af forebyggelse
  • Vi ønsker mere privat sektorbistand på danske kompetenceområder (vind, sol, energi)
  • Vi ønsker at fordoble midlerne til folkelige organisationer, hvis disse er forankret, og der er kvalitet i arbejdet
  • Vi ønsker, at andelen af udviklingsbistanden, der går til civilsamfundet øges på bekostning af Danmarks projekter (Ambassade)
  • Vi ønsker at reducere, den bilaterale bistand (reducere ambassadeprojekter)
  • Vi ønsker, at Danmark skal give 1 % af BNI i udviklingsbistand, men at der skal gives ekstra i ekstraordinære situationer
  • Vi ønsker ikke, at Danmark skal bruge bistandsmidler til at modtage flygtninge
  • Vi ønsker ikke at ekstraordinære fonde (til f.eks. flygtningkriser) skal tages fra udviklingsbistanden

Spørgsmål 6: Hvordan sikrer vi et ligeværdigt samarbejde med udviklingslandene som en integreret del af vor målsætning om, at Danmark skal være det bedste land for verden?

  • Vi mener, at udviklingslandenes status som stakler hæmmer et potentielt udviklingssamarbejde.
  • Vi mener, at ved fokusere på udviklingslandene styrker og erfaringer vil samarbejdet blomstre.
  • Vi mener, at man skal fokusere på samme temaer/områder i DK og udviklingspolitik – Vi vil forandre på de samme temaer – udfordringer er globale

Spørgsmål 7: Hvordan får man bedre end hidtil mobiliseret udviklingslandenes egne ressourcer og, hvorledes kan den private sektor spille en meget større rolle end hidtil?

  • Vi ønsker et ligeværdigt forhold i samhandlen
    o Og det skal gøre ved at nedlægge toldbarrierer mellem industrialiserede lande og udviklingslandene, så der er lige vilkår for begge parter.
    o Og det skal gøres ved at øge muligheden for øget råvareforarbejdning i udviklingslandene
    o Og det tror vi på, fordi bedre samhandel skaber vækst
    o Og det skal gøre ved mere gennemsigtighed
  • Vi ønsker etiske spilleregler for den private sektor
    o Og det skal gøres ved at styrke bæredygtighedsforanstaltninger og kontrol i udviklingslandene gennem eksempelvis WTO og FN
    o Og det tror vi på, fordi krav til virksomheder skaber udvikling i den rigtige retning.
  • Vi tror på bæredygtighedsorienteret mikro-lån
    o Og det skal gøres ved at fremme iværksætter ved at låne penge til enkelt personer og andelsselskaber
    o Og det tror vi på, fordi det skaber lokalt forankret udvikling med lokalt ejerskab
  • Vi mener, at man skal samtænke handels- og skattepolitikken.
    Spørgsmål 8: Skal vi i Danmark hellere arbejde med nogle få områder, hvor Danmark har særlige fordele, erfaringer og ekspertise, frem for den forholdsvis brede politik og praksis der er for udviklingsbistanden i dag?
  • Vi tror på fælles grundlag for dialog
  • Vi håber på gensidig gevinst
  • Vi ønsker at bidrage med vores styrker
  • Vi tror på kulturel bæredygtighed og at vi kan lære af at forbruge få ressourcer samt at leve i små samfund
  • Vi tror på, at vi skal respektere udviklingslandenes kultur
  • Vi mener ikke, at det ikke er fordi vi ikke skal blande, for der findes mange måder at blande sig på
    o Og det skal gøres med udgangspunkt i erfaring og vores ekspertise
    o Og det skal gøres ved lyttende samarbejde og derved skabe erfaringer og holdninger
  • Vi tror på uddannelse kan være med til at styrke udviklingslandenes selvstændighed
  • Vi mener, at vores styrker dækker over samarbejdsånd, bæredygtighedsteknologi (f.eks. internet og fjernvarmeoplagring), forbrugerejet, grøn vækst samt de 3 bundlinjer
    o Og det skal vi blandt gøre ved at styrke øko systemer, bæredygtig lokal økonomi og faguddannelse
    o Og det gør vi, fordi vi mener, at uafhængighed og selvstændighed skaber bæredygtighed
  • Vi tror på det gode i tillidsbaserende samarbejdende fællesskaber
    o Og det skal gøres ved at møde vores partnere med ydmyghed i forberedelsen af samarbejdet
  • Vi mener, at der skal være en omfordeling af økonomiske ressourver til fordel for de fattigste (refærdighedsprincippet, ligeværd) herunder skattesystemer, uddannelse og sundhed.
    Spørgsmål 9: Skal Danmark vælge ud fra de 17 mål og især prioritere at kunne yde kvalificeret udviklingsbistand til deres opfyldelse?
  • Vi mener, at FNs 17 pejlemærker giver god mening for afsat til Alternativets prioriteringer og valg af retning i udviklingsbistanden
  • Vi mener, at der er brug for en dybere analyse af de 17 udviklingsmål for at dinde den mest oplagte prioritering for Å. En prioritering kunne være vand & sanitet, uddannelse og ligestilling
    o Da særlig viden i Danmark og særlige kulturelle erfaringer f.eks. mellem ligestilling og adgang til uddannelse er et godt afsæt
    o Vand og teknologi i forbindelse med relevant behandling af vand (pumper/solceller etc.) har Danmark plads og mulighed for at udvikle globalt.
    o Vi mener i den forbindelse, at der skal være fokus på magtforholdene og befolkningens kontrol, da disse er vigtige i forbindelse med at have adgang til vand og uddannelse

Spørgsmål 10: På hvilke områder, mener Alternativet, at Danmark har de bedste forudsætninger for at give støtte til?

  • Vi mener, at der kan bruges langt flere udviklingsmidler til at styrkekapacitetsopbygning i lokale netværk
    o Det mener vi fordi, tillidsbaseret foreningserfaring er en demokratisk hjørnesten
    o Det kan vi gøre ved at oprette en ombudsmand
    o Det kan vi gøre ved at støtte F2F-aktiviteter (Forening til forening)
    o Det kan vi gøre ved at styrke gennemsigtigheden og arbejde ud fra en flad struktur i organisationer og institutioner
  • Vi mener, vi bør føre mere kærlig selvkritik af dansk fortræffelighed
  • Vi ønsker, at staten skal være facilitator og et opgør med kolonial administration
  • Vi ønsker iværksætterydelse til lokale opstartsvirksomheder
    Spørgsmål 11: Hvordan forøger vi den folkelige forankring af udviklingspolitikken?
  • Vi mener, vi skal anfægte mainstream og finde alternativer
  • Vi mener, at den nuværende praksis lider af lidt folkelig forankring
  • Vi ønsker mere folkelig forankring
    o Og det mener vi fordi, den lokale forankring er afgørende
4 Synes om

"Vi ønsker et ligeværdigt forhold i samhandlen. Og det skal gøre ved at nedlægge toldbarrierer mellem industrialiserede lande og udviklingslandene, så der er lige vilkår for begge parter. "

Problemet er at de lokale i ulandene kun har deres billige arbejdskraft og de skal kæmpe imod robotter. De lokale produkter får derfor ikke samme kvalitet, som de importerede. Der til kommer at lån er billigst, hvor der er mange banker. Det vil sige i London, Luxembourg og Schweiz, og dyrest ude på landet i ulandene. 200% i rente er ikke unormalt
dertil kommer at ulandene enden har en dyr valuta, fordi den er bundet til € eller $ eller fordi landet eksporterer råstoffer eller landet har en meget svag valuta.

hvis ulandene skal have en egen produktion op at stå så er de nødt til at beskytte sig med toldmure.

Under spørgsmål 4 står der, at vi mener, at udviklingpolitik ikke bør være en ideologisk kampplads, men ærligt talt; er ulandsbistand ikke mest “ideologisk” (i betydningen virkelighedsfjern), når den forstås som en “neutral” måde at hjælpe mennesker på? Hvis Søren Pind har haft ret i én ting i løbet af sin politiske karriere, må det være, at udviklingspolitik er og bør følge større politiske visioner, og i mine øjne er det selvfølgelig også Alternativets tilgang, når vi fx ønsker en mere retfærdig og lige verden som følge af ulandsbistanden. Derudover er det vigtigere end nogensinde at vise, hvor store politiske kræfter der arbejder imod ulandsbistand verden over - tænk især på multinationale skattely, som trækker flere penge ud af Afrika hvert eneste år, end der kommer penge ind med bistand. Peter Ole peger også på den dyre dollarvaluta, som fattige lande ofte er nødt til at låne penge i, og klimaforandringerne er selvfølgelig en yderligere byrde på de fattige landes skuldre.

Hvis der var løbet renters rente på den bistand, som Tanzania har fået, så burde landet være et af verdens rigeste lande.
Hvor er pengene blevet af?

Kære alternativister,
Hvor langt er processen med udviklingspolitiken kommet? Og hvad skal der ske fremover?
Er der et andet forum end dette, eller måske ligefrem en åben gruppe, der arbejder målrettet med udvikling?
Mvh

Jeg ved der har været POLA’er rundt om i landet omkring bl.a. om FN’s 17 globale mål. Jeg ved ikke om der lige nu arbejdes på Alternativets udviklingspolitik???
Jeg har gået og tænkt en alternativ idé til hvordan man kunne lave udviklingsbistand på en anden måde.
Min idé er at man som i-land skulle adoptere et u-land som nogen lunde svarer til ens eget land i antal borgere, f.eks. Danmark og Sierra Leone. Dette kunne måske gøres igennem FN, så der også er et organ der kan overvåge at det ikke bare er de rige lande som går hen og udnytter de fattige lande til billig arbejdskraft og tømmer landene for resurser. Landende kunne indbyrdes lave en samhandels-aftale så man kunne sælge varer nemt til hinanden. Landende skulle ligeledes lave andre aftaler som vil styrke samarbejdet. Dette skal f.eks. være uddannelses aftale, så borgere fra begge lande kan benytte sig af hinandens uddannelsesmuligheder. Der kunne også opstå en ny fædrelandsfølelse, så vi i i-landende ville føle at vi var en del af u-landet og selvfølgeligt også den anden vej at u-landet føler sig en del af i-landet. Det vil måske blive den nye rejsedestination for os alle, at vi skal besøge hinanden i hver vores verdensdel. Det skal ikke være nødhjælp dette handler om, det skal være udvikling af landende indbyrdes. Jeg tror også sagtens at vi i i-landende kan lære en masse af ulandende. så der også kommer noget den anden vej. Mit håb med dette er at der kommer lidt konkurrence om hvem der har det bedste samarbejde landende immelem, så at det hurtigt går væk fra at være tale om i og u lande, og det bare bliver et fælles mål at udrydde al fattigdom i verden.
Dette var lige en lille del at min ide om hvordan vi måske kunne tænke udviklingsbistand på en anden måde.