Uddybning af svar på de 6 spørgsmål fra Ritzau

Kære kandidater

Det kunne være interesseret at læse jeres uddybning af svarene på de 6 spørgsmål, som Ritzau har stillet jer.

Har I lyst til at dele dem med os?

Tak. :herb:

3 Likes

Kære Kirsten,

Selvfølgelig. For vi blev i spørgeskemaet bedt om uddybe, men det har de ikke taget med. Jeg laver lige copy-paste fra den email jeg svarede på. Ser lige hvordan det bliver når jeg poster det.

Kh
Sascha

Var det en rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til klimaloven?

  • Ja eller nej: Ja

  • Uddyb: Vejen til en seriøs klimahandling kommer til at berøre alle dele af vores samfund, og det vil skulle integreres i alle dele af vores lovgivning. Ja, den kunne være mere ambitiøst, men det er afgørende, at vi får hele befolkningen med, så klima ikke bliver noget, vi slår hinanden i hovedet med. Derimod skal det være et fælles ansvar for at sikre fremtiden for os alle. Derfor er det vigtigt og meget glædeligt, at klimaloven blevet lavet så bred deltagelse og opbakning blandt folketingets partier, som den gjorde.

Var den rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til finansloven?

  • Ja eller nej: Ja

  • Uddyb: Alternativet er en seriøs og aktiv deltager i det parlamentariske arbejde, og i det arbejde indgår det helt naturligt, at man indgår i samarbejder og kompromisser. Så længe man ikke bliver kompromiteret.

Var det en fejl, da Uffe Elbæk pegede på sig selv som statsminister?

  • Ja eller nej: -

  • Uddyb: Det er ukonstruktivt at stille det spørgsmål. Jeg vil hellere bruge bagklogskabens mere klare lys til at stille spørgsmålet: Hvad lærte vi af vores beslutning? Og vi har lært rigtig meget, som vi kan tage med i forhold til hvordan vi laver politik, organisation og kommunikation fremadrettet. Det har også givet os et regeringsprogram, som har været langt lettere for omverdenen at forholde sig til end vores partiprogram.

Vil du pege på Mette Frederiksen som statsminister?

  • Ja eller nej: -

  • Uddyb: Det er for tidligt at svare på dette spørgsmål. Vi er kun godt syv måneder inde i regeringens levetid og langt fra et nyt valg. Der ligger flere års solidt parlamentarisk arbejde forude, som et eventuelt samarbejde på den anden side af et nyt valg skal bygge på. Derfor skal Alternativet fortsætte den brede samarbejdende linje, som vi har set med bl.a. finansloven og klimaloven. Lad os tage dette spørgsmål om tre år.

Vil du pege på dig selv som statsminister?

  • Ja eller nej: Nej

  • Uddyb: Vi står i dag ikke i en politisk situation, hvor det giver mening at pege på os selv i den rolle. Hvad den lange bane bringer, ja, det ser vi til den tid.

Skal Alternativet fortsat være i egen grøn blok?

  • Ja eller nej: -

  • Uddyb: Spørgsmålet er stillet ud fra den præmis, at politik skal foregå i blokke. Den tankegang mener jeg helt grundlæggende, vi skal gøre op med, hvis vi skal løse de kriser, vi står med i samfundet. Vi ser partier, som tidligere har stået på mål for alle de svageste stemme for lovgivning som stiller eksempelvis folk i udsatte boligområder. Samtidig ser vi partier, som nogle placerer sig på den yderste højrefløj stemme for borgerforslag og tale de svage ældres sag. En bedre folkepension er ikke et klassisk blåt projekt. Oven i det er det grønne alles sag. Alternativet skal være det parti, der bliver ved med at insistere på, at der skal være tre bundlinjer i dansk politik, og insistere på samarbejde på tværs.

Er partiet i krise?

  • Ja eller nej: Nej

  • Uddyb: Alternativet står i dag et rigtig spændende sted, hvor vi kan slå vores politiske position fast som et vigtigt alternativ til en materialistisk tankegang. Som alternativ til et politisk system, der bliver mere og mere lukket. Som alternativ til kontrol og mistillid. Alternativet er klar til at tage næste skridt i vores egen organisation. Klar til nye at afprøve nye ting. Klar til at ikke at lade os begrænse af vanetænkning. Klar til at pleje den gejst, vi er sammen om i Alternativet.

Burde Alternativet have været en del af forståelsespapiret?

  • Ja eller nej: Både og.

  • Uddyb: Vi sagde i valgkampen, at vi ikke ville pege på hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke. Det ikke at gå med i forståelsespapiret var en klar måde at overholde det løfte på. Mange vælgere, jeg taler med, er stadig rigtig glade for, at vi valgte en position, fordi den nuværende regering fører en social- og udlændingepolitik ud fra et menneskesyn mange har svært ved at se sig selv i (også jeg).

Vores håb var, at blive tungen på vægtskålen. Det blev vi ikke. Derfor er der også parlamentariske ulemper ved at stå udenfor forståelsespapiret.

1 Like

Naturligvis - mine svar ligger faktisk allerede i min kandidaturtråd :slight_smile:

  1. Var det en rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til klimaloven?
  •    Ja eller nej: Ja
    
  •    Uddyb: 
    

Det er altid en afvejning, om man har fået indflydelse nok, når man ikke få alle sine ønsker opfyldt. Vi fik påvirket klimaloven positivt og ved at være en del af aftalen får vi også lettere ved at få indflydelse på de konkrete initiativer, der skal realisere målene.

  1. Var den rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til finansloven?
  •    Ja eller nej: Ja
    
  •    Uddyb:
    

Vi fik sat en række fingeraftryk på finansloven, og dermed får vi flyttet Danmark et lille stykke i den retning, vi mener er den rigtige. Hvis vi havde sagt nej, er det ikke sikkert, der var blevet investeret i cyklisme, mere vild skov, grønne obligationer. Finansloven indeholder også en række vigtige forbedringer inden for det sociale område, psykiatrien, daginstitutioner, kulturen, osv.

  1. Var det en fejl, da Uffe Elbæk pegede på sig selv som statsminister?
  •    Ja eller nej: Nej
    
  •    Uddyb:
    

Hvis målet havde været at få flest muligt stemmer, så var det en fejl. Men målet var at gøre op med blokpolitikken og sætte fokus på, hvor lille forskellen på Socialdemokratiet og Venstre var blevet. Vi skulle dog fra starten have gjort det helt klart, at vi ikke ville lade den borgerlige regering fortsætte.

  1. Vil du pege på Mette Frederiksen som statsminister?
  •    Ja eller nej: Ikke besvaret
    
  •    Uddyb:
    

Jeg mener, at Alternativet skal gå til valg på, at Danmark skal have en regering med en statsminister fra S, SF, EL, RV eller Å. Jeg mener først, vi skal tale navne, når vi kender mandatfordelingen. Med den nuværende mandatfordeling er det oplagt, at Mette Frederiksen er den rigtige statsminister, og det er da også sandsynligt efter næste valg. Men vi ved det først, når stemmerne er talt op.

  1. Vil du pege på dig selv som statsminister?
  •    Ja eller nej: Nej
    
  •    Uddyb:
    

Jeg mener, at Alternativet skal gå til valg på, at Danmark skal have en regering med en statsminister fra S, SF, EL, RV eller Å. Alternativet skal have en helt anden størrelse end i dag, før det eventuelt vil kunne komme på tale at pege på os selv igen.

  1. Skal Alternativet fortsat være i egen grøn blok?
  •    Ja eller nej: Ja
    
  •    Uddyb:
    

Opdelingen i rød blok og blå blok er i høj grad skabt af medierne, og det er en forsimpling af dansk politik. Det vigtigt at vise forskellene mellem partierne, og det mener jeg placeringen i grøn blok er med det. Det er også en måde at understrege, at vi altid vil samarbejde med alle, der vil gennemføre den politik vi står for.

  1. Er partiet i krise?
  •    Ja eller nej: Nej
    
  •    Uddyb:
    

Alternativet er absolut ikke i krise. Vi er stadig et meget ungt parti, og vi har de sidste år brugt mange kræfter på vores interne organisering med lokalforeninger osv. Der har også været konflikter, som har været hårde for at komme igennem som organisation. Men vi er kommet igennem begge dele, og jeg oplever stort engagement og motivation blandt medlemmerne. Vi har stadig lysten og viljen til at forandre samfundet.

  1. Burde Alternativet have været en del af forståelsespapiret?
  •    Ja eller nej: Nej
    
  •    Uddyb:
    

Før valget havde vi sagt, vi ikke ville pege på Mette Frederiksen. Så skal vi ikke ombestemme os på valgnatten. Vælgerne har jo netop stemt på os med en forventning om, at vi ville have en fri rolle i Folketinget og ikke binde os til Socialdemokratiet.

1 Like

Kære Kirsten

Tak for mail. Her kommer mine uddybende svar. Faktisk lovede de, at orientere om, hvad de ville bruge, hvis de skar i det. Men det har de ikke gjort.

Her er mine uddybende svar:

  • Var det en rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til klimaloven?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: Vi er dét parti, der skal fremsætte de mest radikale og gennemgribende løsninger på den globale klimakrise. Klimakrisen er ikke dansk, men Danmark har alle forudsætninger for at gå forrest med grønne løsninger og eksperimenter. Derfor er det vigtigt, at Alternativet er med i forhandlinger og er med til at rykke resultaterne. Vi er det parti med de største visioner for den grønne omstilling og med reelle løsningsforslag, som vi kan påvirke de andre partier med. Derfor er det vigtigt at vi er med om forhandlingsbordet.

  • Var den rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til finansloven?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: Alternativet er ikke et protestparti. Og når vi har været med til at forhandle og stemme ja til klimaloven, skal vi naturligt også stemme ja til finansloven. Alternativet skal være et parti man regner med og tager alvorligt, fordi den grønne omstilling, som vi står i spidsen for, er så vigtig. Fremadrettet vil jeg også meget gerne have indflydelse ikke bare på klimaet, men også på den sociale bundlinje, så vi hele tiden holder fokus på, at alle mennesker skal være en del af løsningen og føler sig involveret og inkluderet i samfundet

  • Var det en fejl, da Uffe Elbæk pegede på sig selv som statsminister?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: På det tidspunkt, hvor vi pegede på, at der var et alternativ, var det med en forhåbning om, at Alternativet ville blive tungen på vægtskålen. Jeg ville dog meget gerne have deltaget i forhandlingerne om forståelsespartiet sammen med Radikale, SF og EL , så Alternativet kunne have været med til at presse socialdemokraterne endnu mere i en menneskelig og miljømæssig retning.

  • Vil du pege på Mette Frederiksen som statsminister?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: MEN bestemt IKKE for enhver pris. Jeg er lodret uenig i meget af Socialdemokraternes politik; De er rykket markant til højre på flygtninge- og invandrerområdet. De fejer kritikken af forholdene på Ellebæk af vejen som usaglig. De mener at mere overvågning løser kriminalitet, stik imod alle undersøgelser. Og de mangler at tage et opgør med Konkurrencestaten. Økonomien skal være et instrument for at forbedre menneskers og miljøets vilkår - ikke et mål i sig selv, som det er i dag. Alle mennesker skal have lige muligheder for at blive en del af fællesskabet; ung som gammel, fattig som rig, uanset hudfarve, religion, køn og seksualitet. Og så skal vi aldrig indgå et forhandlingsresultat, som ikke rykker positivt på den grønne eller den sociale bundlinje. Vi skal være med til at rykke Socialdemokraterne i en langt mere menneskelig og miljømæssig retning, hvis vi får indflydelse. Og det er den indflydelse jeg vil have, for at pege på hende.

  • Vil du pege på dig selv som statsminister?

  • Ja eller nej: NEJ

  • Uddyb: Det vigtigste er for mig at opnå resultater. Ikke at stille op som statsminister bare for signalets skyld. Alternativet kan ikke løse Klimakrisen alene, det kræver samarbejde og det kræver handling. Derfor skal Alternativet ind i forhandlingsrummet og være med til at lave løsningerne.

  • Skal Alternativet fortsat være i egen grøn blok?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: Forstået på den måde, at vi vil samarbejde bredt med alle partier om de grønne løsninger. Vi skal også samarbejde med erhvervsvirksomheder, iværksættere, borgere og foreninger - alle der vil være med til at skabe en anden fremtid. Vi skal gå forrest, og vi skal arbejde for at Danmark går forrest og inspirerer resten af verden på alle niveauer.

  • Er partiet i krise?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: Vi ligger meget tæt på spærregrænsen og vi har haft medlemstilbagegang. Det er vigtigt hurtigst muligt at få genrejst partiet med klare signaler, involvering af baglandet og at aktivisterne får gejsten igen. Heldigvis har valget til ny politisk leder skabt en masse energi allerede og et stort engagement.

  • Burde Alternativet have været en del af forståelsespapiret?

  • Ja eller nej: JA

  • Uddyb: Det havde klart været en fordel, hvis Alternativet havde været med til forhandlingerne og kunnet have være med til at presse Socialdemokarterne på de grønne og menneskelige løsninger. Jeg er taknemmelig for at EL, SF og de Radikale påtog sig ansvaret for at forhandle en bedre løsning for f.eks. flygtningebørnene på Sjælsmark. Det skal de have tak for.

5 Likes

Her er jeg virkelig glad for at læse mere end et “ja”!

Tak. :green_heart:

5 Likes

Italesættelsen kan betyde meget for vores selvforståelse, motivering og efterfølgende handlinger.
Måler vi vores succes på mandater, medlemmer eller på den forandring, vi skaber? Både ja og nej til det hele og de 3 hænger sammen. Det er forandringen, der er mit motiv for at være med mens de 2 andre blot er midler til at nå den. Og på det parameter ser det altså ikke helt så sort ud.

Vi burde starte et tælleværk og lægge 1 til for hver gang et andet parti fremsætter og/eller får vedtaget et forslag, som de har lånt af os.

4 Likes

Og måske kigge på antallet af aktive medlemmer. :slight_smile:

1 Like

Ja, italesættelsen kan betyde meget, men det kan fortielser også.

Jeg har bemærket, at de fleste kandidater IKKE mener vi er i krise, og at nogen mener, at det i det store og hele går meget godt som organisationen og folketingsgruppen er og arbejder nu, og at flere medlemmer og vælgertilslutning vil øges nærmest af sig selv ved vores politik og politiske resultater og bedre formidling af dem.

Udover der er meget lang vej til at komme i nærheden af det antal mandater vi havde før, så har vi mistet flere tusinde medlemmer, vist nok 4.-5.000, heriblandt en hel del meget engagerende og aktive medlemmer, og nogen af os tilbageværende har tabt gejst og energi.

Det kunne mærkes i de sidste to valgkampe, vi var simpelthen for få, og det sled at være så få. Fx var der områder i København, hvor der ikke blev sat valgplakater op, fordi der ikke var nogen til at gøre det.

Nogen lokalkredse har ingen bestyrelse, og i min egen lokalkreds er bestyrelsen faldet fra 7 til 3 personer, fra et månedligt møde til fire møder om året, og jeg tvivler på om der kan mobiliseres byrådskandidater til næste kommunalvalg, som vi jo har lige om hjørnet. Sidst var vi tre på valglisten.

Jo, jeg mærker også fornyet energi ved de sidste måneders hændelser og beslutninger, omend jeg ikke er i nærheden af at nå op på det niveau jeg har været, som nærmest var svarende til et fuldtidsjob.

For mig at se, har vi ikke kun en empatikrise i samfundet, men internt i organisationen, hvor indlevelse i andre, udover ens nærmeste “kollegaer” og interesser, har været en mangelvare og haft en destruktiv indvirkning på mange medlemmer og beslutninger, ligesom konfliktskyhed og fravær af mod, gennemsigtighed, ydmyghed, generøsitet og nysgerrighed har.

Det er muligt du ikke genkender det. Det kan der være flere grunde til.

Uanset, så har det medvirket til tidskonsumerende konflikter alle steder i organisationen og til lorteomtaler i medierne, sidst her med afsæt i tidligere Landssekretariatsmedarbejder og folketingsmedlem, som gik så vidt, at stikke knive i ryggen på en af ledelseskandidaterne, Josephine her, “for Alternativets bedste”.

Selvom det blev modsagt af andre, så er det så langt ude vi er, længere væk fra ny politisk kultur kan vi ikke komme.

Der er brug for omhyggelig fokus på det fremadrettet, så vi kan få stoppet den rå moppe, udpegnings- og udskamningskulptur, som ikke blot er ødelæggende for vores såkaldt demokratiske valg og for Alternativet, men også for dem det går ud over.

Derfor skal vi have en politisk leder som ikke primært tænker i politik, men som også har gedigen fokus på ny politisk kultur internt, både på borgen og i resten af Alternativet.

Hvis ikke, får vi bare mere af det samme, og det får vi sgu ikke flere medlemmer af til at være i og med Alternativet, er jeg overbevist om.

Hvad tænker du Josefine?

1 Like

Hvis vi skal diskutere, om vi er i krise eller ej, er vi nok nødt til først at blive enige om udgangspunktet. Jeg mener, vi var i krise i 2017 og 2018.

I 2017 kostede konflikter både medlemmer og vælgertilslutning. Ved kommunalvalget i 2017 fik vi 3 % af stemmerne, præcis som vi fik det til folketingsvalget i 2019. Jeg ved godt, at der er forskel på lokalvalg og folketingsvalg, men jeg synes stadig, det er et ret tydeligt signal.

I 2018 var store dele af organisationen drænet af at have løbet maratonløb i 2016-17 for at gøre klar til kommunalvalget, og det var jo allerede i 2018 vores lokale politikudvikling næsten gik i stå, de lokale bestyrelser gik i opløsninger, osv. Der var også stadig konflikter i 2018 - blandt andet borgmesterpost-sagen i København. Der var også lyspunkter i 2018, eksempelvis regeringsprogrammet, men overordnet set synes jeg 2018 også var et kriseår.

Det er min klare oplevelse, at 2019 blev et år, hvor vi internt bevægede os fremad. Selvfølgelig var det dybt frustrerende, at vores valgresultat ikke blev bedre. Jeg tror, at vi havde mistet meget af vælgeropbakningen længe inden 2019. Men når man ser bort fra valgresultatet, så synes jeg, 2019 var en succes. Vi fik det klimavalg, vi drømte om, og de andre partier overtog mere af vores politik, end vi havde forestillet os.

For mit eget vedkommende var det ca. 14 dage før folketingsvalget, det gik op for mig, hvad der var ved at ske - at de andre ville give os så meget ret i det, vi havde lagt frem i vores klimaudspil i 2018, at mange vælgere ville opleve dem som lige så grønne som os. Det var et kæmpe problem, som jeg både talte med Uffe og det politiske sekretariat om. Vi kunne bare ikke nå, at komme med næste skridt, var svaret - og selvfølgelig skulle vi heller ikke komme med noget halvfærdigt, sjusket politik. Det ville komme til at ligne useriøs overbudspolitik, og det er ikke det vi står for.

Men vi skulle have været klar med næste skridt. Nu har vi fået de andre partier til at bakke op om en målsætning, der matcher Paris-aftalen. Men sandheden er jo, at Paris-aftalen ikke giver os en bæredygtig verden. Det er bare den mindst ringe målsætning, verden er kunnet blive enige om.

Jeg husker tydeligt, hvordan vi på landsmødet i 2019, få måneder før valget, talte om konsekvenserne for verden, hvis vi når Paris-aftalens mål. Vi vil slet ikke stoppe klimaforandringerne, kun begrænse dem lidt. Det skulle vi have været klar til at tale om - og til at fortælle, hvad vi mener, næste skridt skal være.

Det var vi ikke, men det må så være vores opgave nu, og jeg mener virkelig, vi har et meget bedre grundlag end i 2017 og 2018. Jeg oplever lokalforeninger, der begynder at få nyt liv. Hovedbestyrelsen er mere velfungerende end nogensinde før og har sat gang i ambitiøse projekter som blandt andet organisationsudviklingsprojektet. Politisk Forum er også blevet mere velfungerende end tidligere, og folketingsgruppen er gået i gang med at inddrage lokalpolitikere - og der er også planer om baggrundsgrupper til folketingsmedlemmerne.

Vi er slet ikke i mål, men jeg synes helt klart, vi er kommet ud af krisen, og hvis jeg bliver ny politisk leder, vil jeg arbejde benhårdt på at komme ud over stepperne med vores politik og på at sikre, at vi ikke kommer i krise igen :slight_smile:

1 Like