Visionstekst
Alternativet ønsker mere frihed til uddannelsesinstitutionerne og de studerende på de videregående uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne skal tildeles høj grad af selvstyre, og de studerende skal have mulighed for at sammensætte fx bachelor-, professions- og kandidatuddannelser på tværs. På den måde skabes et incitament til eftertænksomhed, tværfaglighed og større mod til at sammensætte uddannelser kreativt og til at stoppe op og prøve sin viden af i praksis. At tage en videregående uddannelse er et stort kapitel i et menneskes liv. Det skal være et kapitel præget af balance, trivsel, stærke sociale relationer og meningsfuldhed.
Vi mener, at al viden er med til at forme vores samfund og vores forståelse af verden. Derfor ønsker viet obligatorisk undervisningsmodul på tværs af alle videregående uddannelser, som skal klæde de studerende på til at tage livtag med normative spørgsmål og styrke deres personlige, faglige og kritiske dannelse og evne til at sætte sig og selv og sin faglighed i relation til det omgivende samfund. Netop et stærkt tværfagligt samspil med omverdenen er nødvendigt for at styrke de videregående uddannelsers entreprenante potentiale.
Uddannelse og forskning er i sig selv er en kreativ proces. Derfor er kreativitet og faglig kundskabslære og fordybelse to sider af samme mønt. Men der er behov for politisk accept og understøttelse af uadskilleligheden mellem kundskabslære og kreative processer.
Nysgerrighed kan og skal ikke bevisføres, og det tilsyneladende ufornuftige skal også tages alvorligt. Det gør vi ved at give de studerende mere frirum til refleksion og idéudvikling. De studerende skal bl.a. inddrages konsekvent i forskning og indgå i iværksætterrugekasser, der skal styrke de studerendes entreprenante tænkning, netværk i samfundet og personlige talent. Derfor er det også afgørende, at de studerende har adgang til dyb faglig og processuel vejledning, så de formår at sætte deres viden, erfaringer og personlige talent i spil i forhold til samfundet.
Da forskning er en kreativ proces, som ikke kan forudsiges, og hvor resultater viser sig ud af det mest uventede, skal forskningen sættes overvejende fri. Den frie forskning er nyttig, fordi den får rum til at fejle, rum til refleksion og rum til at lade uventede resultater vise sig. Den frie forskning vil ad egne veje komme frem til løsninger på de væsentligste udfordringer i vores samfund. Derudover vil den sikre, at også de kunstneriske, åndelige og humanistiske videnskaber tildeles den plads og anerkendelse, som de fortjener.
Alternativet tror på, at frisættelse, kreativitet, faglig fordybelse, insisterende kundskabslære, tværfaglighed og samarbejde er vejen frem til et progressivt og entreprenant undervisnings- og forskningsmiljø – et miljø fremtiden skriger efter.
Tre konkrete forslag
- Vi ønsker at sætte forskningen overvejende fri. Det vil sige at hovedvægten af offentlige forskningsmidler fordeles efter videnskabelige hovedområder (f.eks. humaniora, medicin, samfundsvidenskab, osv.), men at fordelingen af midler derunder skal foregå overvejende frit. Det vil betyde, at den bedste – mest excellente, kreative og nytænkende forskning – prioriteres. Gennem at sætte forskningen meget mere fri og dermed vise tillid til de, der har valgt forskervejen, tror vi på, at forskningen helt af sig selv vil fordele sig således, at den adresserer samfundets til enhver tid mest presserende udfordringer.
- En mulighed for at studerende på de videregående uddannelser i langt højere grad end i dag frit kan sammensætte deres uddannelse, f.eks. på tværs af bachelor- , professions- og kandidatuddannelser. Hermed findes også et incitament til at studerende gør langt mere brug af at komme ud i samfundet efter bacheloruddannelsen inden de beslutter sig for valg af eventuel kandidatuddannelse.
- Etablering af et fælles modul, som skal gå igen på alle videregående uddannelser – såvel de korte som de lange. Dette modul skal tage livtag med livets normative spørgsmål og styrke de studerendes politiske dannelse og evne til at sætte sig selv og sin faglighed i relation til det omgivende samfund. Grundlæggende handler modulet om alt det, man ikke skal lære for at gå til eksamen i det, men derimod for at skabe rum til refleksion over sig selv og over, hvad man som studerende/færdiguddannet skal bruge sit fag til.
Tre ulemper
- Uden at der endnu er foretaget økonomiske beregninger af visionen, kan det antages, at der skal investeres flere penge i området, som givetvis vil være en meget langsigtet investering.
- At sætte forskningen meget mere fri indebærer en model, hvor forskningsmidler uddeles qua excellence. Det kan evt. forventes at der vil være stemmer, som mener at forskning bør fordeles mere ’socialt retfærdigt’.
- Ønsket om mere fri forskning indebærer, at vi ikke fra Alternativets side ønsker at pege på, hvilke særlige områder, vi mener, det er vigtigt at forske i. Det kan gøre nogle bekymrede for, at de for os ’vigtige’ område ikke tilgodeses. Men vi tror på at forskerne, hvis de sættes fri, selv vil søge at finde svar på de vigtige samfundsmæssige udfordringer.
Baggrund for visionen
Ideen med at lave en vision på dette område opstod delvist af, at Alternativet Aarhus valgte at afholde en POLA på området, og delvist af, at der inde på Christiansborg var et ønske om at lave en ”uddannelsespakke”, som inddrager medlemmerne i udviklingsprocessen mere end vores nuværende uddannelsespolitik. Behovet for visionen udspringer fra, at Alternativets nuværende uddannelsespolitik ikke er konkret nok ift. de emner der tages op i salen og diskuteres i den offentlige debat. Den nuværende vision var med andre ord så bred, at den ikke fungerer som et tilstrækkeligt konkret politisk mål.
Hvordan er visionen udarbejdet
Arbejdsgruppen er ikke en fasttømret gruppe, men består af forskellige grupperinger rundt om i landet, der har været med til at udvikle politikken i en koordineret proces. Processen startede i sensommeren og består af en gruppe fra Alternativet Aarhus, herunder tovholdet Katrine Vestergaard, uddannelsesordføreren Carolina Maier og hendes team, samt hjælp og fra en gruppe fra Aalborg. Der er afholdt 5 politiske laboratorier om ungdomsuddannelse. Først på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge deltog i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog. Der er også afholdt tre politiske laboratorier om videregående uddannelser og forskning i henholdsvis København, Århus og Aalborg i løbet af september. I alt har omkring 60 personer deltaget i disse. Materialet fra POLAerne har ikke blevet sorteret, men primært kategoriseret i temaer, som så har inspireret til det som skulle stå i visionerne. Dette gælder dog ikke grundskolepolitikken, som udelukkende er et sammenskriv af den eksisterende vision, vedtaget i foråret 2016. Da grundskolepolitikken er et meget langt dokument, og medlemmerne i den digitale polaproces udtrykte ønsket om en samlet uddannelsespolitik, har vi valgt at opsummere grundskolepolitikken, så den indgår her. Når visionerne er på plads vil vi udarbejde en uddannelsespakke, hvor vi sorterer i de ideer der er, ud fra den vedtagne vision. De ideer skal i januar til medlems-afstemning.
Hvem har været inddraget
Ud over de åbne politiske laboratorier, er der afholdt to faglige laboratorier, som en ”trygtest”, et for ungdomsuddannelserne og et for de videregående uddannelser og forskning, med 10 deltagende i hver. Nedenstående er en tabel, der viser, hvem der har været inddraget i processen.
- Finn Collin, Professor emeritus ved KU
- Eske Willerslev, Professor, KU’s center for Geogenetik
- Hanne Leth Andersen, Rektor, Roskilde Universitet
- Katrine Krogh Andersen, Forskningsdekan, DTU
- Hanne Harmsen Chef for innobooster og talentområdet
- Charlotte Rønhof Underdirektør, Dansk Industri
- Yasmin Davali, Formand, Danske Studerendes Fællesråd
- Lone Gram, Professor, bioteknologi og biomedicin
- Gitte Rasmussen Professor, sprog og kommunikation
- Pernille Boye Koch, Lektor i offentlig ret RUC
Derudover har en arbejdsgruppe fra Politisk Forum deltaget i udarbejdelsen af den revidere vision, pba. feedback på politisk forum møde i november.
Visionsstillere
- Carolina Magdalene Maier
- Amalie Villesen
- Hans Ahlmann-Ohlsen
- Karen-Maria Slente Stubager
- Katrine Vestergaard
- Nafisa Fiidow
- Niels Christiansen
- Rebecca Berthelsen
- Thomas Jeambaire-Hansen
- Torben Nybo Steffen-Nielsen
Status på visionen
Status: Videreudvikling
Forslaget er under videreudvikling efter det har været behandlet i Politisk Forum.