Ud med det dyre og forkerte New Public Management


(Anna Sørensen) #1

Jeg håber der er stemning i Alternativet for at tage en alvorlig debat om New Public Management? Det er et dyrt system, der reelt koster kommunerne penge, fordi:
-Mange ansatte bruges udelukkende til kontrol og ‘regneark’.
-Systemet opfylder ikke sine egne mål, nemlig at højne kvaliteten for færre penge.
-Alt for mange ‘kolde hænder’, i stedet for ‘varme’ (dvs. dem, der reelt arbejder ‘på gulvet’)
-Folk forstår generelt ikke hvad New Public Management er, det er et stort demokratisk problem!
-Vi skal ikke have ‘systemer’ og metoder, som ikke kan forklares for en 5-årig. Astrid Lindgren brugte denne gode ‘målestok’ og 5-årige er faktisk meget kloge på livet og meget fornuftige også. ;o)

Så kan vi ikke få en evaluering fra talstærke folk, som også kan se helheden? Og gerne med anvisning af det, der skal erstatte NPM og LEAN, samt andre tal-systemer?

STATEN er jo bare os allesammen, hvor vi så ‘har folk til’ at styre samfundets mange systemer, regler, love, ordninger ;o) Alle ansatte i ‘det offentlige’ er jo ansat af os, af fællesskabet, og formålet med deres arbejde er naturligvis at være til gavn for fællesskabet. Som de jo selv er en del af. Så skulle der være en ‘skrankepave’, en ‘overklog bureaukrat’, en bedrevidende DJØF’er et sted, så må vi fortælle dem at det handler om et fælles samfund og ikke ‘borger-service’ eller ‘dem og os’-opdelinger.

Vi har brug for staten og ‘det offentlige’, for her sikres alles gode liv. Eller i hvert fald alles mulighed for at prøve at opnå det gode liv og vel at mærke, det som er det gode liv for den enkelte. Naturligvis med nogle stærke fælles værdier og grundbetingelser som frisk luft, vand, mad, tøj på kroppen, tag over hovedet, naturen/kloden, kærligheden og det godes stærke kræfter. brug for fællesskab, mangfoldighed, og demokrati (= det gyldne bud:Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig).

Det giver ikke mening med besparelser i det offentlige eller en mindre offentlig sektor og stat, derimod giver det mening at sikre en så høj kvalitet som mulig. Og KVALITET behøver ikke altid være den dyreste løsning ;o), men handler altid om kreativitet, ansvarlighed, mangfoldighed, medarbejderskab og ønsket om at gøre godt og være en vigtig del af fællesskabet. Og stærke individer, der udgør et stærkt fællesskab.

Mvh. Samfunds-pædagogen ;o) Anna Sørensen


(Jesper Frimann) #2

Meget enig.
Man kan vel bedst beskrive det, som om at vi borgerne, ejerne af samfundet, er gået fra at være borgere/ejere, hvor vores skattepenge bruges til solidariske services for os borgerne, til kunder, hvor ting som brugerbetaling, skat og takster er indtægter for en NPM offentlig sektor, og hvor pengene til Service til os borgere er udgifter der skal minimeres.

Et godt eksempel er den snak der lige nu går om Snydere med offentlige ydelser. NPM fokus er at Hold da kæft… der forsvinder 300 millioner, lad os ansætte nogle kontrol funktioner… lave nogle IT-systemer.

Det helt reelle problemer er jo langt langt mindre. For det første er det jo ikke de hele der er snyd, noget af det er fejl (både af Kommunerne og af dem der modtager ydelser). Og endelig så skal man jo huske på, at hvis en enlig mor med 3 børn får 1000 kr for meget i kontanthjælp, så ryger 600-800 kr. af disse jo tilbage i de offentlige kasser via skatter, afgifter.
Dette betyder jo også at hvis man sammenligner ovenstående med f.eks. den snyd vi har set i skat med aktie udbytte reffusion i udlandet, så er det jo penge der helt forsvinder. Der kommer jo ikke nogen af de penge ind igen.

Så hvis vi siger at der er svindlet for 9 milliarder i udbyttes skat, så svarer det jo ikke kun til 30 års snyd med offentlige kommunale midler. Men snarere til helt op til 150 års snyd med udbyttes skat, fordi meget af det der snydes for i kommunale offentlig midler, kommer ind igen i form af skat og afgifter.

Hvis man endelig vil snyd og fejl til livs, kunne man jo indføre Basis Ydelse for alle danskere… se… det ville reducere komplekse systemer for offentlige udbetalinger med en simpel overførsel til nemkonto for alle danskere…

// Jesper


(Anna Sørensen) #3

Og dem på kontanthjælp bruger jo pengene i samfundet, så pengene cirkulere videre ;o).


(Arne Thomsen) #4

Hej Anna Sørensen.
Jeg er enig med dig i din kritik af New Public Management, men tænker på, om problemet ikke ligger “et spadestik dybere”.
Det er en almindelig - nok ikke helt retfærdig - opfattelse, at det private erhvervsliv er effektivt - styret, som det er, af incitamentet: profit - og at det offentlige er stift bureaukratisk og mindre effektivt.
Dét, jeg så tænker på, er, om der kan skabes et lige så stærkt incitament til effektivitet i “det offentlige”.
Det mest nærliggende er vel: resultatløn - men måske er der også andre muligheder?
P.S.: Egentlig er vel den manglende effektivitet i det offentlige den grundliggende årsag til Sovjetunionens fald :wink:
M.v.h. Arne.


(Arne Thomsen) #5

Jeg kunne nok uddybe idéen om resultatløn til:

  • mængde af udført arbejde
  • borger-tilfredshed
  • whistleblower-ordning
  • job-tilfredshed
  • uddelegering af kompetence og ansvar

(Anna Sørensen) #6

Bogen “Pseudoarbejde” viser at det er *størrelsen *på en virksomhed, der har betydning for kvaliteten! Ret indlysende, tænker jeg! En lille arbejdsplads har stor ansvarlighed og respekt internt, man kender hinanden og kan gennemskue alle arbejdsgange. At kende er som bekendt at elske hinanden. ;o)

Høns kan overskue en flok op til 40, hvor mange kan vi? Respekten og kendskabet falder med antal ‘nære kolleger’. Overblik hænger også sammen med det enkle, overskuelige.

Jeg tænker det er en fatal fejl!! at vi har indrettet samfundet og verden på en måde, så vi klumper os sammen i store byer. Det er smart at være i en flok, ingen kan klare sig uden fællesskabet, men ikke så store fællesskaber, at den enkeltes rettigheder undertrykkes, overses, glemmes.

Hvis der bliver for langt fra ‘manden på gulvet’ op til ‘toppen’, går det galt. Lige det vi ser nu.

Jeg har arbejdet små og store steder. Der var ingen, som i INGEN snyd på de små steder, det var man alt for ansvarlig til. På de store steder var der fx masser af sygedage stort set hver dag, den enkeltes ansvarlighed druknede i mængden.

Mvh. Anna Sørensen