Jeg er i tvivl om, nøjagtig hvad vores, Alternativets politik på frihandelsaftale området er.
Sikke egentlig et ordvalg, frihandelsaftale, hvem får mere frihed igennem disse aftaler? Nok ikke forbrugerne.
Nåh men hvorom alting er, jeg har i går været til et debatmøde arrangeret af NOAH, Afrika Kontakt og Corporate Europe Observatory om frihandel og her specielt TTIP, CETA og ISDS.
I den forbindelse blev jeg spurgt om, hvad Alternativets holdning er vedrørende disse aftaler mellem EU og USA / Canada og hvis vi er imod, hvad vi så gør for at imødegå aftalerne.
Efter mødet i går står det i hvert lysende klart for mig, at jeg nu er endnu større modstander af disse aftaler, der ene og alene fokuserer på at maksimere erhvervslivets omsætning ved at minimere forbrugerrettigheder.
Bedriver vi lobbyvirksomhed i EU, prøver vi på at påvirke regeringen, som er pro TTIP?
Hvad gør Alternativet aktivt for påvirke processen omkring disse såkaldte frihandelsaftaler?
Hvad kan vi gøre selv, hver især?
Vi kunne jo fx begynde at dyrke flere af de fødevarer frihandelsaftalerne vedrører.
Udelukkende købe GMO frit - hvilket virkelig er en torn i øjet på det amerikanske erhvervsliv.
Aktivt via forbrugerorganisationerne efterspørge de varer vi ønsker og ikke de varer, erhvervslivet vil sælge os.
Desværre bliver såkaldte frihandelsaftaler misbrugt til at lave ny lovgivning uden demokratisk kontrol. Det er årsagen til den store hemmeligholdelse af indholdet i aftalerne: Ingen må vide noget før alt er aftalt, og vi har tiltrådt en bindende aftale vi bliver “nødt til” at implementere som lov.
Her er der naturligvis problemet med ratifikation. Derfor skrives aftaleteksten ofte så den er ambivalent og kan fortolkes på flere måder. Så kan man sige den skal fortolkes på een måde før aftalen ratificeres, og senere fremføre en anden fortolkning. Det kender jeg mange eksempler på:
For eksempel European Patent Convention (EPC) fra 1973. Her skulle teksten ikke tillade patenter på software og liv. Men i dag fortolkes den som om al software der ikke er ubrugeligt kan patenteres, og at liv kan patenteres hvis man er den første der anmelder et fundet gen eller en funden ny sort med en ny egenskab.
Eller TRIPS traktaten fra 1994. En ændret fortolkning her medførte, at vi i 2001 blev “nødt til” at ændre retsplejeloven, og tilføje et nyt kapitel 57a. Det nye kapitel giver en trediepart ret til at deltage i en ransagning af dit private hjem, hvis tredieparten kan sandsynliggøre (ikke nødvendigvis bevise), at du har krænket hans ophavsret eller en anden immaterialret. Du har ikke ret til at blive informeret om ransagningen, eller at protestere imod den.
TTIP aftalen der er på vej er et særligt slemt eksempel. Især “investor-to-state dispute settlement mechanism” (ISDS). Med det kan en virksomhed der er utilfreds med f.eks. lovgivning mod et skadeligt stof anlægge sag mod den stat der har vedtaget loven for at få loven ophævet. Det kræves bare, at loven går ud over virksomhedens profit.
Men det er ikke normale domstole der bruges. I stedet bruges specielle domstole der står over de nationale domstole, som har incitament til især at lade virksomhederne vinde over staterne. FFII har beskrevet det nærmere.
Kapitel 57a i Retsplejeloven om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder er stadig gældende lov.
Den tillader “ex parte” (at den berørte part ikke skal høres) ransagninger i civile sager om krænkelser af immaterialret som f.eks. kopiering på internettet i strid med ophavsretten, og tillader at den formodet krænkede part deltager i ransagningen. Der kræves ingen beviser.
Ændringen af retsplejeloven kom efter pres fra USA, som uden det var helt officielt truede med en sag i WTO om krænkelse af TRIPS. Samme pres kom mod Sverige, som lavede en lignende lovændring.
Sjovt nok tillader lovgivningen i USA ikke “ex parte” ransagninger i civile sager om krænkelser af immaterialret. Og selv i kriminalsager tillader lovgivningen i USA ikke den formodet krænkede part at deltage i ransagningen.
TTIP/ISDS er et alvorligt angreb imod forbrugerbeskyttelse og demokrati. Her kan man virkelig tale om “follow the money”.
Det må på alle måder modarbejdes, det er noget fanden (og top-eliten) har skabt. Jeg rejser en del i USA og udsættes for den Amerikanske processed food industri. Det er enormt svært at finde vej til sunde fødevarer derovre. High Fructose Corn Syrup, f.eks., er endnu værre end sukker, men findes i rigtig mange produkter f.eks. stort set alt Amerikansk sodavand. Selv i Mexiko er HFCS forbudt. Så er der “organic” i USA, som tillader en hel del tilsætningsstoffer. Og GMO. Farligt fedt, og en utrolig masse anden kemi.
Maden ser sku flot ud og dufter og smager godt, men det er lipstick on a pig. Heldigvis er der en undergrund af øko (organic), men den er i klart mindretal og kan være svær at finde.
Jeg frygter virkeligt at EU er dumme nok til at godkende TTIP/ISDS. Alternativet må gøre alt hvad der er muligt for at belyse hvorfor vi absolut må holde os udenfor.