Jeg har længe tænkt over, om ikke Alternativet skulle skifte navn til Grøn Samling (eller Grøn Front - jeg har begge domæner)…
Her er nogle af grundene:
Et nyt navn kan signalere en ny begyndelse, også over for vælgerne.
Et nyt navn - som Grøn Samling - kan signalere åbenhed overfor andre grønne grupper, som fx. Veganerpartiet og Momentum.
Vi kan sagtens bevare Alternativet som navnet på vores forening og hjemmeside, mv. Ligesom Momentum, mv. ville kunne. Vores lokalvalgte forbliver dermed repræsentanter for Alternativet.
Vi kan også bevare den grønne streg som logo. Eller noget, der ligner.
Jeg kunne godt finde på at foreslå det til det kommende landsmøde, men ved ikke, om der overhovedet er stemning for tiltaget. Jeg ved, at nogle vil finde det “kontroversielt”.
Rigtig god idé med et nyt navn. For mig må det dog godt indeholde Alternativ for at signalisere kontinuitet. Hvad med Dansk Alternativ? ( eller Grønt Alternativ. Eller Miljøpartiet Alternativet?
Godt at få gang i en debat om et nyt navn!!!
Personligt er jeg forbi det punkt, hvor ordet alternativet skal indeholdes i navnet. Det kommer til at lyde som en postuleret ny udgave af Alternativet, fremfor et navn, der inviterer andre grønne rødder til samarbejde.
Sandsynligvis kommer hverken Alternativet, De frie Grønne, Veganerpartiet, eller Momentum i folketinget ved det næste valg. Så det bliver nok til at de grønne partier slutter sig sammen i en fælles liste, ligesom Enhedslisten. Til den tid skal vi have fundet på et nyt navn, som alle de fire partier kan gå ind for. Jeg kan ikke se nogen grund til at Alternativet skulle skifte navn på nuværende tidspunkt. Så bliver det på en måde til at vi skifter navn to gange indenfor et par år.
Vi må skelne imellem valgforbund og fælleslister. Ved et valgforbund indgår flere selvstændige partier en aftale om at det parti, som får flest stemmer, overtager det andet partis stemmer. Ved en fællesliste opstiller flere partier sammen, og hvis listen kommer over spærregrænsen, så får alle partierne gavn af det.
Ved det sidste landsmøde foreslog jeg at Alternativet skulle indsende et borgerforslag om at valgforbund blev tilladt til folketingsvalg. Men forslaget blev desværre nedstemt. Uden Alternativets opbakning tror jeg ikke at vi kan få flertal for sådan et borgerforslag. Jeg forestillede mig også, at Alternativet skulle tage kontakt til andre små partier, så vi sammen kunne skaffe tilstrækkelig mange underskrifter.
Derfor er der usandsynligt at vi får mulighed for at indgå valgforbund til de kommende folketingsvalg. Og så er det at jeg siger, at de små grønne partier kun har én mulighed tilbage, nemlig at opstille på en fællesliste. Og denne fællesliste skal have et navn, som alle partierne kan gå ind for.
Det er første gang, at jeg er medlem af et politisk parti. Jeg meldte mig ind i Alternativet i 2017, især på grund af det værdibårne grundlag fremfor en ideologisk, historisk vanetænkning.
Lige nu er der fokus på den grønne omstilling, ikke mindst takket være blandt andet: Alternativet!
Om tyve år kunne vi være forbi problemer vedrørende manglende grøn omstilling, idet tekniske kvantespring er set før i historien…
I så fald, hvilket problemfelt ville så komme øverst på den globale dagsorden? Måske manglende generøsitet, som (mig bekendt) ikke har en bestemt farve…
Alternativet rummer en mulig udviklingsvej gennem: mod, gennemsigtighed, ydmyghed, empati, humor & generøsitet!
Hvor er vi uenige? Jeg har flere gange talt for et folketings-samarbejde på en fælles liste.
Rent teknisk er det nemmeste, at Alternativet skifter navn, og inviterer de andre over i denne nye fællesliste. Om det så er “menneskeligt muligt” er en historie for sig.
Jeg har opfattet det sådan, at det, der kan binde Alternativet og de nye partier sammen, er klimadagsordenen.
Derfor vil jeg foreslå en fællesliste, der fx kunne hedde “Klimalisten”. Andre navne er også OK og bør selvfølgelig afstemmes sammen med evt. deltagende partier.
Ligesom de forskellige røde partier bevarede deres egne partinavne, efter at Enhedslisten blev dannet, vil dette naturligvis også være tilfældet for en klimaliste.
Jeg læste, at Pelle Dragsted direkte opfordrede partier med konsekvent klimadagsorden til at forstå nødvendigheden i, at hvis de skal have nogen chance for ikke at blive betragtet som ren stemmespild, må der skabes en fælles liste for at komme over spærregrænsen.
En sådan liste mener jeg også Alternativet kan og bør tage initiativ til. Der er ingen grund til at vente 4 år mere med at samle stumperne sammen. Man må huske, at det ikke bare er stemmer og støtter til de enkelte små partier der har et sammenlagt potentiale. Det at der fremstår en fælles liste, der kan hæve sig over spærregrænsen, vil derimod være et så stærkt signal, at det også vil tiltrække andre vælgere, der måske er frustrerede over deres stampartis klimapolitik.
Vi kan sandsynligvis komme helt ud i den samme uforudsigelighed, som da Alternativet startede og gjorde alle sortseende analytikere til skamme.
Jeg mener at der er meget andet end klimaet, som de fire partier har til fælles: Miljøet i det hele taget, dyrevelfærd, befolkningens sundhed, antiracisme, og så videre. Det er vigtigt at vores fælles liste ikke fremstår som et protestparti, men har en omfattende politisk dagsorden. Den grønne omstilling er ifølge sin natur meget omfattende.
Og disse emner kunne blive kommunikeret og koordineret stærkt ved en formel politisk teamledelse i Alternativet. Hvad blev der af ønsket om en politisk teamledelse i Alternativet? Det en kommentar og det er også en efterlysning!
Alternativet skal selvfølgelig kunne kommunikere andre emner end fri hash og hovedstaden, hvis vi ønsker at være en politisk markør.
Kærlig hilsen
Gunhild
eller Grønt Alternativ. Eller Miljøpartiet Alternativet?