Trines nyhedsbrev

Å foto alleos

Kære alle medlemmer af Alternativet

Det er tankevækkende, hvor dramatisk verden har forandret sig - ikke mindst den seneste måneds tid. Dårligt nok er vi kommet os ovenpå coronaens restriktioner og nedlukninger før vi står midt i en ny krise, der er omend endnu værre. Så det hele ser rent ud sagt lidt mørkt ud i øjeblikket. - Så i denne tid og som medlem af et “håbets parti” har mange nok (som jeg) behov for at søge efter lyspunkter, og det håber jeg (uden at tage munden for fuld), vi kan bidrage til bare en smule med dette nyhedsbrev.

Meningsmålinger og nye medlemmer

Som vi alle ved går det op og ned i politik, og efter en lang, solid indsats fra mange parter i Å ser det nu endelig ud til at vindene blæser lidt i Alternativets retning - ikke voldsomt, men nok til at tænde op under optimismen hos mange af os. Med den forrige 1,7 %-måling fra Voxmeter (denne uges måling var dårligere, men det snakker vi ikke om) synes de nødvendige 2%, for at komme i Folketinget, pludselig inden for rækkevidde. Fra Velkomstgruppen (der på partiets vegne tager imod nye medlemmer) meldes der også om ugentlige indmeldinger af nye medlemmer. Så måske er der også politisk set forår på vej.

Og der er heldigvis også andre godbidder, vi ønsker at berette om i herværende nyhedsbrev. Som noget nyt har vi dog for overskuelighedens skyld valgt at lægge de forskellige punkter ind som links, så man selv kan vælge, hvor meget af stoffet man ønsker at fordybe sig i. Se under “Læs mere i det uddybende nyhedsbrev.”

Forpersonens kulturanbefaling

Tilbage er derfor blot at ønske jer alle god læselyst - jeg vil dog som altid lige komme med en kulturanbefaling, som denne gang er et reklamefremstød for årets sommerhøjskole: Sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 31, for det er dér, du alene eller sammen med din gode ven eller måske din familie skal drage til Mols. Vi har været så heldige at få lov til at låne Kalø Højskole, der ligger i de naturskønne omgivelser med let adgang til skov og strand. Vi ønsker på denne måde - efter en velfortjent sommerferie - at skyde en ny politisk sæson i gang med et festfyrværkeri af inspirerende oplæg, politiske diskussioner, udflugter, kreativitet og lækker vegetarisk/vegansk mad. - Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princippet. Så kom frisk!

Du kan finde flere detaljer ved at trykke på Sommerhøjskole nedenfor.

Med grønne hilsner,
Trine Aslaug Hansen
På vegne af Hovedbestyrelsen, Politisk ledelse og Sekretariatet

Læs mere i det uddybende nyhedsbrev:

DEN ALTERNATIVE SOMMERHØJSKOLE-690px

2 Synes om

Folkeafstemning og landsmøde

At være fredselskende politisk parti i krigstid kræver nuancering af flere spørgsmål, og der er diskussioner, vi derfor kommer til at tage for at nå til en fælles afklaret forståelse af, hvor vi politisk står i Alternativet. Det er mao. noget af det, der ligger i pipelinen for den kommende tid. Bl.a. er der jo udskrevet folkeafstemning ang. det danske forsvarsforbehold i EU. Som led i at danskerne skal til stemmeurnen ifm. en folkeafstemning siger vores vedtægter, at vi på et landsmøde eller et ekstraordinært landsmøde skal stemme om spørgsmålet inden den nationale folkeafstemning. Da det ordinære landsmøde ligger i maj og altså inden folkeafstemningen, har den politiske ledelse og Hovedbestyrelsen besluttet at spare på kræfterne og vente med afstemningen til det ordinære landsmøde.

Hvis du er nysgerrig og vil høre om Alternativets EU-politik, så bliver der mulighed for at deltage i både et politisk medlemsmøde og et politisk (mini)laboratorium, som arrangeres af Politisk Forum. Begge møder foregår ONLINE via Zoom.

Hvis der er stemning for det, kommer der også et ekstra medlemsmøde senere i april.
Find vores globale politik her: https://alternativet.dk/politik/vores-politik/global-politik

Indsupplering POFO

Siden Alternativet kun har 6 folkevalgte på nuværende tidspunkt, kan landsmødet indsupplere med op til 9 medlemmer i Politisk Forum, som aktuelt skal være kandidater til hhv. kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg og EU-parlamentsvalg.

Hvis du ønsker at opstille til Politisk Forum på landsmødet, skal du indsende opstillingsgrundlag senest d. 9. april ved at sende en e-mail til landsmoede@alternativet.dk med emnnefeltet “POFO opstilling” og en kort tekst, der beskriver dine kompetencer og motivation for at udvikle Alternativets politik.

Læs mere på AlleOs (link) eller skriv/ring til Nilas Bay-Foged (link) med spørgsmål om arbejdet i Politisk Forum.

Vedtægtsændringsforslag

Hvis du ønsker at stille forslag, der skal behandles på Landsmødet, skal de være fremsendt til Landssekretariatet senest 4 uger før mødets afholdelse og dermed senest lørdag den 9. april kl. 20.00. De skal basere sig på skabeloner du finder på AlleOs og de skal sendes til landsmoede@alternativet.dk.

Forslag skal være stillet af en gruppe på mindst fem medlemmer fra mindst to kommuner eller af en gruppe på mindst 10 medlemmer. Det er en god idé at give medlemmerne mulighed for at debattere dem inde på Dialog før Landsmødet. Husk at du skal have været medlem i 90 dage for at kunne stemme til Landsmødet.

Politisk og organisatorisk strategiudvikling

Siden sidst er vi naturligt nok kommet tættere på folketingsvalget, og vi nærmer os da også at kunne formulere en fælles politisk og organisatorisk strategi. Hovedbestyrelsen har haft sit andet og sidste strategiseminar, der om kort tid vil munde ud i nogle konkrete forslag til organisatoriske tiltag. Sideløbende hermed har mange af jer deltaget i de to politiske strategimøder, der på den politiske front skal opdatere den politiske strategi (b.la. den politiske målskive), som blev fremlagt på landsmødet sidste år.

Når strategierne er på plads vil sekretariatet udarbejde en handleplan og en kommunikationsplan i samarbejde med Hovedbestyrelsen og kandidaterne samt FV-styregruppen (et udvalg, der sideløbende med folketingsvalgkampen målretter aktiviteterne og fordeler midlerne fra den afsatte valgkampspulje).
Se hvem der sidder i FV-styregruppen her

Afgørelse ang. sag om eftervederlag

Den 17. februar 2022 offentliggjorde DR en artikel på dr.dk, der stillede spørgsmål ved, hvorvidt modtagelse af eftervederlag, som politisk leder i Alternativet har optjent for sine godt tre år som kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune og har modtaget ved sin afgang, er i konflikt med vores vedtægter. Artiklen efterfulgte en tilsvarende artikel om Enhedslistens afgående borgmester og var baseret på rundringning til medlemmer og interview med sekretariatschef Mark Desholm.

Umiddelbart efter artiklen kom vores politiske leder (PL) Franciska Rosenkilde og forperson for HB Trine Aslaug Hansen med en fælles udtalelse på Alternativet 2.0, hvor de ridsede fakta i sagen op.

Fakta: Politisk leder har ikke modtaget løn for sin rolle som politisk leder fra Alternativet i hele 2021, og hun har frasagt sig løn fra Borgerrepræsentationen, efter at hun er stoppet som borgmester. Som afgående kultur- og fritidsborgmester modtager hun som alle andre borgmestre derudover et eftervederlag som engangsbeløb.

Sagen har skabt en del intern debat, hvor mange medlemmer bakker op om udtalelsen fra politisk leder og HB´s forperson; men der er også udtrykt kritik. Hovedbestyrelsen (HB) har fulgt debatten nøje og drøftede den 8. marts sagen med afsæt i en sagsfremstilling fra Daglig Organisatorisk Ledelse (DOL) samt en efterfølgende udtalelse fra Vedtægtsudvalget. Den 10. marts havde HB et møde med Politisk Leder (PL), hvor hun havde lejlighed til at fremlægge sagen set fra hendes perspektiv.

På baggrund af drøftelser på HB-møder den 8. og 12. marts, sagsfremstillingen fra DOL, udtalelse fra Vedtægtsudvalget samt dialogen med PL den 10. marts, så er det HB’s vurdering, at PL var i god tro, samt at der har været og fortsat er forskellige fortolkninger af vedtægterne vedr. lønrammerne for PL. En afstemning viste et stort flertal i HB (9 for, 3 blank, 1 imod), som bakkede op om følgende konklusion:

  1. HB har fuld tillid til, at der er handlet i god tro fra tillidsvalgte, sekretariatschef og PL. Som følge heraf vil HB ikke lave ændringer med tilbagevirkende kraft, ej heller stille krav om modregning af eftervederlag.

  2. Fremadrettet er der et presserende behov for etablering af en fælles og ens fortolkning af vedtægterne. Hovedbestyrelsen nedsætter derfor et udvalg, som skal udarbejde et forslag til en præcisering af vedtægterne ift. politisk leders lønaftale mhp. fremlæggelse på det kommende landsmøde den 7. - 8. maj 2022.

  3. Endvidere vil HB anbefale den politiske ledelse, at Alternativet fortsætter det politiske arbejde for at få lavet reglerne om, så man som afgående borgmester eller minister (som det er tilfældet med folketingsmedlemmer) ikke bliver urimeligt belønnet og kan blive modregnet i eftervederlaget, hvis man får et nyt job.

DEN ALTERNATIVE SOMMERHØJSKOLE-690px

Sommerhøjskole uge 31

I uge 31 - nærmere bestemt fra søndag aften den 31. juli til lørdag formiddag den 6. august - afholdes der sommerhøjskole på Kalø Højskole på Djursland. Arrangementet er tilrettelagt af Alternativet, men er tænkt som åbent for alle - familier, singler, par, unge og gamle - der ønsker at tilbringe en uge i selskab med en hel masse andre skønne mennesker, og samtidig blive beriget med spændende politiske diskussioner, oplæg, kreative workshopper, god vegetarisk/ vegansk mad, fest, yoga, morgensang og meget andet. - Og der er stadig mulighed for at tilbyde sine talenter til planlægningsgruppen, hvis nogen har noget godt at byde ind med til et oplæg, en workshop eller fx klaverspil til morgensang.

Beliggenheden er helt formidabel midt i skoven og med ganske kort afstand til badestrand. Og der er gode forbindelser med offentlig transport lige til døren. Fra Sjællandssiden kan man sejle til Ebeltoft.

Prisen har vi bevidst holdt nede, så alle kan være med:

  • Børn (2 - 18 år) 500 kr.
  • ÅU´er (18+) 800 kr.
  • Voksne 1500 kr.
  • Enkeltværelse 300 kr.
  • Linned 100 kr.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Man tilmelder sig ved at skrive til: sommerhoejskolen@alternativet.dk

I mailen oplyser man følgende:

  • Antal personer og deres alder
  • Om man ønsker at bo i samme værelse med en bestemt person (generelt kommer man til at bo to personer på hvert værelse, hvor der evt. kan lægges en madras på gulvet til et barn)
  • Om man ønsker enkeltværelse (ekstra 300 kr.)
  • Om man ønsker linned (ekstra 100 kr.)
  • Om man kun spiser vegansk eller har allergi overfor bestemte fødevarer.

Betalingsoplysninger får man af arrangørgruppen, når det er blevet kontrolleret, at vi har ledige sovepladser, der svarer til det ønskede. Tilmeldingen er først gældende, når pengene er modtaget.

3 Synes om

Nye projekter med midler fra Europa-Nævnet

I lighed med tidligere år har vi igen fået midler fra Europa-Nævnet til EU-oplysning. I sekretariatet er det primært Jan og Zoé der står for projekterne. Hovedprojektet består af en række borgerhøringer med tilhørende podcasts, som skal munde ud i et sæt forslag til EU, som i øjeblikket har gang i en stor europæisk borgerhøring. Her link til teaser for projektet.

Desuden ser det ud til, at vi får ekstra midler i forbindelse med den kommende folkeafstemning, så vi også her kan komme ud og fortælle om EU og forsvarsforbeholdet.

Jeg kan læse i Vedtægtsudvalgets udtalelse, som kan findes på hjemmesiden, at det er "Vedtægtsudvalgets fortolkning, baseret på en semantisk-, historisk- og kontekstuel analyse, at man ved udbetaling af løn til Politisk Leder skal modregne alle øvrige indtægter som man måtte tjene som byrådspolitiker, egionsrådspolitiker, i eftervederlag m.v. i regi af Alternativet; herunder indtægter fra Christiansborg foreningen.
Vedtægtsudvalget har beskæftiget sig med afklaringen, efter HB selv henvendte sig til udvalget i februar måned, for at få en afklaring om hvilke poster der indgår i beregningen af en
politisk leders samlede løn fra poster i Alternativet.

Jf. vores landsvedtægter, §17 stk 2, har vedtægtsudvalget “den øverste fortolkningsret af samtlige vedtægter i
Alternativet. Såfremt der opstår uenighed om fortolkning af vedtægterne for en forening i
Alternativet, kan sagen indbringes for udvalget. […] Vedtægtsudvalgets afgørelse er endelig
og praksis kan kun ændres gennem en ændring af de pågældende vedtægter.”
Det undrer mig, at HB alligevel vælger at stemme om en konklusion, der går stik imod vedtægtsudvalgets udtalelse.

Er jeg den eneste, der undres over det?

Kære Kirsten…
Det er godt, at du siger til…

Jeg ved egentlig ikke lige, hvad sagen isoleret betyder - men jeg ved, at man jo og jeg jo skal kunne se sig selv i det globale såvel som i det landsbyagtige - herunder København…

Er det principper eller er det faktuelle beløb? Måske er det ikke så vigtigt?

Jeg ville gerne have oplevet, at den politiske leder for Alternativet ville/kunne have svaret på, hvad de ukrainske flygtninge skulle lave i Danmark (som følge af journalistens spørgsmål i et TV program på landsdækkende TV)

Den politiske leder svarede desværre ikke på spørgsmålet på landsdækkende TV - det skal man kunne i mine øjne.

Kære Trine :green_heart:

Du er en engel!

Og det skal nok gå - til det bedre…

Kærlig hilsen
Gunhild :green_heart:

Til min konfirmation, den 2. maj 1976 gav min faster Ragnhild mig et sølvsmykke om fred i Europa!
Det var blandt gaver om en toilettaske fra to operasangere, fordi jeg som 12 årig havde været en god barnepige for deres Sidsel. Og en rejse fra mine forældre til Mallorca med mine jazzballetvenner. Men denne gave fra min faster Ragnhild, glemmer jeg da aldrig! Og slet ikke nu!