I onsdags den 13. juli lancerede vi i Alternativet en ‘trafikal redningsplan for Danmark’.
I kan læse planen her:
Vi er gået benhårdt efter privatbilismen, da Klimafremskrivning 2022 indikerer at vi med ‘frozen policy’ skal indstille os på at skulle finde plads til (og leve med!) 600.000-1.000.000 FLERE biler i 2030-2035 sammenlignet med i dag. Tak for kaffe!
Løsningerne vi ser for os er:
-
grøn afgiftsreform af vores bilafgifter og fradrag som sikrer at forureneren betaler og at grønne valg belønnes/holdes skadesfri
-
mere cyklisme
-
mere effektiv og billigere kollektiv transport i hele landet, ikke kun i byerne
-
flere delebiler ude i hele landet
-
kommunerne som facilitator for samkørsel og pendlerfællesskaber
Læs selv udspillet, hvis I vil have detaljerne med
Det er vigtigt at sige:
-
at selvom vores plan kan opleves som en ‘rød klud’ i hovedet på bilejerne og dem som bor uden for byerne og føler sig afhængige af deres privatbil, så går vi i Alternativet ikke ind for et forbud mod privatbilisme. Bilen er kommet for at blive, men den bør være danskernes ‘2. valg’.
-
at vi ønsker at den kollektive (og cyklen, samkørsel og delebiler) bliver danskernes naturlige 1. valg. Vi går dog ikke ind for gratis kollektiv, da det vil betyde en ekstrem stor offentlig udgift. Vi foreslår derfor kun ‘halv pris’, som trods alt vil koste 5 mia kr ekstra om året.
Kommentér gerne udspillet her i tråden!