Kort og godt: Det bliver nok nær umuligt at løfte arven efter Uffe. Hvad med at vi tænker helt ud af boksen og vælger 2 ledere: en aktivistisk leder for bevægelsen og en politisk leder for partiet? HB kan være øverste bindeled. Medlemmerne kan så selv bestemme, om de vil være medlem af bevægelsen Å, Partiet Å eller begge dele. Så får vi 3 ben at gå på: De unge, De aktivistiske og De politiske. Bare en strøtanke.
Jeg kunne se for mig Rasmus Nordquist som Politisk Leder og Torsten Gejl som Aktivistisk Leder for nu bare at få katten ud af sækken…
Der er mange gode kandidater i Alternativet. Jeg ser Theresa Scavenius som et rigtig godt bud. Hun er både Aktivist, klimaforsker og kvinde. Det mangler vi. Kh Kammilla
En spændende tanker synes jeg, men ingen tvivl om at det vil kræve een vedtægtsændring, så det kommer i hvert fald ikke til at ske i denne omgang.
Men måske nok værd at arbejde videre med.
Kunne det være et formandsskab bestående af en kvinde og en mand? Vi ville ikke være de første, der havde sådan et team istedet for kun en enkelt person.
Jeg synes, det er en rigtig god idé med et delt lederskab. Jeg ville nok ikke vælge en politiker som aktivistisk leder, da man som politiker nok vil have svært ved at undgå at blive opslugt af det politiske. Jeg har egentlig altid tænkt, at det aktivistiske hørte til i den “organisatoriske” del af organisationen.
Dermed har jeg nok tænkt på HBs forperson som den aktivistiske leder, men i realiteten har HBs forperson ofte haft rigeligt at gøre med at være organisatorisk leder.
Måske kunne man udvikle en model med et tredelt lederskab, hvor den ene primært har ansvar for aktivisme, den anden for politik og den tredje for det organisatoriske?
Det vil nok bryde lidt med den skarpe opdeling vi har mellem organisation og politik, vi har nu, og det vil nok også kræve at man gentænker på HB og POFO, men det er da en interessant tanke - synes jeg, i hvert fald
Også jeg fik den tanke at en kollektiv ledelse kunne være alternativt - og godt. Uden at nævne navne, synes jeg, vi kan gå efter en kombination af menneskelige egenskaber: evne til at udvikle, evne til at lytte og forstå, evne til at analysere, evne til at sælge, …
Jeg synes også der kan være fornuft i at sprede det ud på 2.
Om det skal være opdelingen med 1 som aktivist og en som politisk ved jeg ikke.
Jeg tror dog det kunne være godt med en fordel/ulempe liste , jeg starter selv
Fordele
Robusthed, I tilfæde af sygdom, stress eller udbrændthed, er der stadig en anden.
Sanity Check & Sparring, Der er noget dynamik ved at være 2 om jobbet istedet for en.
Ulemper
(U)Enighed, der kan potentielt bruges meget tid på at blive enige fremfor at man kommer ud over stepperne
2 personer er selvfølgeligt dyrere at honorere end 1, jeg kender ikke størrelsen på Å’s økonomi… jeg ved ikke om det vil være et problem.
Jeg synes det er fornuftigt hvis man sætter kravet om at det skal en mand og en kvinde i toppen.
Jeg er umiddelbart ikke tilhænger af ideen om at dele posten i to. Tænker, det risikerer at blive for ‘uklart’ både udadtil og indadtil, og at mange gode kræfter måske vil blive brugt til at definere og forklare denne deling - og der er SÅ mange andre politiske emner at arbejde med. Ideen om at man kunne åbne for en mulighed for at melde sig ind i bevægelsen, og ikke nødvendigvis i partiet, har jeg derimod selv haft. Da jeg for nylig meldte mig ind igen efter en tænksom pause, tænkte jeg i mit stille sind, at jeg melder mig ind i bevægelsen. Ideen med at have begge muligheder - (uden at det er den sag, Å efter min mening behøver gå frem og flashe mest, her ser jeg hellere fokus på klima, menneskesyn, nyt vækst-/arbejdsbegreb m.m.m.) - kunne være, at bevægelsen er så vigtig og perspektivrig og indeholder så mange muligheder for aktivitet og handling. Mens det politiske rum på Christiansborg på sin vis har sit eget liv. At åbne for denne mulighed tænker jeg ikke som det væsentligste lige i øjeblikket - måske noget partiet og ny ledelse kunne overveje frem mod et kommende landsmøde. Men en politisk leder, der BÅDE kan agere på Christiansborg og ikke mindst har mod, integritet og (faglig/saglig) styrke til at tale magten og det etablerede imod - OG samtidig evner at have blik for det kæmpe potentiale, der ligger i fællesskabet og bevægelsen og de stærke strømme i befolkningen - med ydmyghed og hjertet på rette sted - det kunne jeg ønske mig og tror muligt. Jeg har selv haft et ønske om, at Josephine Fock ville vende tilbage og stille op. Jeg kender ikke Theresa så godt, har indrømmet haft lidt betænkeligheder, om hun som person var den rette på trods af stærk faglig profil - men begynder måske lidt - som jeg læser i disse dage, nu hun reelt er kandidat - at tro/håbe, at hun kunne blive god som ny leder og måske har det, der skal til for at bringe partiet videre til en ny og super spændende fase. Det er selvfølgelig super vigtigt at skabe god ramme for bevægelsen også men kunne man ikke gøre det på anden vis end lige præcis ved at dele forperson-posten …(?)
Ideen med 2 politiske ledere af Alternativet er genial. Jeg personlig vil foreslå Theresa Scavenius som politisk leder og Rasmus Nordqvist som aktivistisk. Altså en kvinde og en mand, Det giver en god balance.
Jeg peger på Theresa Scavenius som den primære leder for Alternativet og Rasmus Nordqvist som den sekundære. Jeg tror at de to vil udgøre et godt makkerpar. Skal der kun være en leder af partiet, skal det for mig at se være Theresa Scavenius.
Jeg mener heller ikke vi har brug for flere ledere, poster, udvalg eller andet – vi har rigeligt.
Vi har derimod brug for et parti der nu samler sig bag den valgte leder og giver den fornødne opbakning, så de ting vi allerede har vedtaget kan blive ført ud i livet.
Hvad der måtte være af interne uenigheder eller behov for at tilgodese alle afkroge af vores parti, må i sagens natur vige på lige netop dette niveau, til gengæld får vi en mere klar og kontant profil udadtil.
Noget som er helt nødvendig hvis vi skal gøre os forhåbningerne om at få opbakning fra vælgerne.
Det er i min optik en lille pris at betale for at stå meget tydeligere i den offentlige debat og ikke mindst opfattelse, og jeg tror helt ærligt vælgerne savner den form for kontanthed fra os – ikke flere vage udmeldinger eller offentlige uenigheder nu må vi stå sammen og satse på en der løber med faklen for os alle.
Jeg tror en leder der reelt ikke har et fuldt mandat at handle med, vil svække vores position yderligere og dermed muligheden for at få nogen som helst indflydelse.
Hvor ville jeg dog ønske, at Uffe havde forberedt sin sortie i stedet for at smide en bombe på et gadehjørne på Frederiksberg. Tanken om delt lederskab er smuk og har rigtig meget perspektiv, men det skal forberedes. Der skal skabes klare arbejdsdelinger, erfaringer med hvad der virker, en kultur der bakker op. Og så skal de der melder sig som kandidat være forberedt, at det er konditionerne. Det er de jo ikke nu. Hvis det går galt, og der opstår uenigheder eller sprækker i samarbejdet, vil pressen med statsgaranti kaste sig over det og gøre det til et selvstændigt issue i valgkampen. Og tro mig, de er nådesløse, når først de tager fat…
Jeg har tænkt det samme. Jeg har en fornemmelse af, at der er sat så rigeligt i søen, og at der er behov for kontinuitet og arbejdsro i de forskellige råd/fora/udvalg osv. Jeg mener vi har rigeligt nytænkende igang allerede, og at det kunne være gavnligt med en periode hvor man kunne arbejde sig mere i dybden med forskellige emner/opgaver. Her tænker jeg eksempelvis på Torsten Geils argumentation for hvorfor han ikke stiller op. Han har gang i så meget godt nu, og den grønne gang fungerer. Ligeså oplever jeg, at vi ude lokalt får mere og mere fat om sagerne, og etablerer os og eksempelvis danner stærkere netværk med andre lokalafdelinger.
Jeg tænker som andre også nævner, at vi ikke skal nytænke Å, vi kan sådan set læse op på de politiske skriv der allerede ligger i massevis, og så komme videre med de ideer/værdier og visioner, som jo for de flestes vedkommende, må være grundkernen i hvorfor man er en del af Å. Jeg har personligt brug for at kunne arbejde videre med de udspil der allerede ligger og få dem til at leve ude lokalt blandt almindelige mennesker.
Så for mig at se, kunne det være en god ting, at vi fortsætter herfra hvor vi står, med det hold der er sat, og alle os der er i fuld gang ude i landet, som jo faktisk har frie tøjler under vores værdier og debatdogmer, til at iværksætte en masse tiltag. Der mangler egentlig bare ro til at udføre disse ting og mærke glæden ved at være en del af et parti der har så meget godt i posen
To ledere er måske i dag langt mere påkrævet, end det har været tidligere. Vi har oplevet en stor tilslutning i bevægelsen af medlemmer, som bare gerne ville deltage og bidrage på et mere “uformelt niveau”. Men desværre har vi også konstateret at mange igen forlod partiet, måske skuffede fordi de ikke følte sig imødekommet på et grundlag som var mere sund fornuft, end egentlig politik. - Ikke at det skal være modsatrettet, men tilgangen er i min optik helt forskellig.
Politik er et, bevægelse noget andet.
Jeg gentager hvad jeg har skrevet i en anden tråd:
For mig er den politiske leder en samlende figur blandt politikerne i folketinget, og som sådan også en ledende faktor, når politiken udarbejdes og implementeres. Den politiske leder kender alle reglerne for politisk udøvelse i folketinget, og har i min optik netop til opgave at være velinformeret og vidende i forbindelse med arbejdet i folketinget.
Derfor er det også en naturlig følge at den politiske leder også bliver leder af politisk forum. Her er der (formentlig) behov for den samme samlende kraft for at kunne forfølge de politiske mål.
Derimod ser jeg ikke at den politiske leder nødvendigvis skal være tæt på bevægelsen. Bevægelsen er for mig noget andet end decideret politik. I bevægelsen skal der være en langt større frihed omkring udviklingen af kreative tanker og ideer, så visionerne her kan få helt frit løb. En leder af bevægelsen bør faktisk være helt fri af det, som netop den politiske leder synes at være underlagt.
Derfor så jeg rigtig gerne, at bevægelsen blev tiltænkt med en “leder”, som kunne fremme lysten til at arbejde kreativt med opgaverne, for at udvikle bevægelsen for alle de medlemmer, som ikke før har været at finde i politik, - som vi som bekendt har mange af, men som også til dels er i besiddelse af et stort ønske om at være med på en mere ustruktureret måde, for at kunne bidrage med deres visioner og ønsker.
Så mit ønske er en skarpere politisk profil og en skarpere bevægelses-profil.
Mazdao hvis ikke du har meldt dig til, så er det for sent nu. Hvis du har, så modtager du en mail med lnfo. Ellers se det opslag der er lavet vedrørende vejledning til afstemning, herinde på Dialog.
Godt valg
