I forbindelse med Alternativets forslag om udsættelse af større dyr i skovene har jeg nogle enkle, men vigtige spørgsmål.
Som bekendt er bison bærer at nogle kedelige parasitter som kan være til fare for kvæg og får. Hvordan har Alternativet tænkt sig at håndtere den risiko samtidig med ønsket om flere husdyr på friland?
Danmark har ikke den nødvendige ekspertise i langtidseffekten på de arter Alternativet foreslår udsat. Er Alternativet rede til at godtage eksempelvis det tyske Leibniz-Institut für Zoo- und Wildtierforschung forskningsresultater?
Hvilken type skov ønsker Alternativet genskabt? Skal udviklingen fortsætte som planlagt efter stormen i år 1999 med den ændrede artsfordeling?
Eller skal skoven genskabes som den så ud efter år 1349, hvor store arealer sprang i skov efter pestens hærgen, med deraf forskydning i faunaen som ændrede skovene i århundrede?
Har Alternativet taget højde for, at efter de første skovlove i 1805 hvor tyske forstfolk indførte ikke alene nye arter, men også supplerede fra bl.a. Bøhmen der genetisk adskiller sig fra de oprindelige arter, hvor undersøgelser langt senere viste sig havde indflydelse på insekterne?
Jeg spørger fordi jeg ikke ser fordelen i Englands lemfældige udsætninger, som i dag har store konsekvenser for den oprindelig fauna. Hollands totalfredning af de store hjorte, hvor der få år senere udsprang sig hjerteskærende scener med udsultede dyr der grundet manglende forvaltning, ikke kunne rejse sig ved egen hjælp, var modbydelig dyrplageri der fik FACE, sammenslutningen at europæiske jagtforeninger helt op i det røde felt. Hollændernes praksis med indfangning af grågæs under fjerskiftet hvor de ikke kan undslippe og aflivning med gas er uetisk af værste skuffe.
Hvordan har Alternativet tænkt sig de udsatte bestande skal forvaltes for at holde sig sunde? Anser Alternativet bæredygtig jagt som en del af en vild og mangfoldig natur i Danmark?
Betragter Alternativet jægerne som en samarbejdspartner i det fælles ønske om en vild og mangfoldig natur?