Det er herligt at se, at der er gang i så mange spændende ting i Alternativet.
Som nyt medlem har jeg dog oplevet, at tilmelding til arrangementer sker gennem Facebook. Da jeg ikke ønsker at bruge det medie (som jeg i øvrigt synes strider mod flere af Alternativets værdier, men lad nu det ligge), så bliver det bare lidt mere bøvlet at engagere sig.
Når vi nu har alternativet.dk - som vi selv er herre over - hvorfor så ikke holde tilmeldinger her? Det må da være en smal sag at koble et tilmeldingssystem på, som alle kan bruge, uanset hvor de er.
Det er forhåbentligt accepteret at tilmelde sig arrangementer uden at være bruger af Facebook, men det ville være mere logisk, hvis man kunne tilmelde sig direkte her på alternativet.dk.
Vh. Nicolas