Til arbejde og fest i Alternativet

Kom med og bidrag til velfærdsudspillet til kommunalvalget i 2025!

Hvis Alternativet skal kunne andet end at være Danmarks mest grønne parti, må vi lægge vores vægt også bag andre politikområder. Velfærden og hele den sociale balance er selvfølgelig kernepolitik i vores samfund og for vælgerne, når de sætter deres kryds. Vi satser derfor på et stort velfærds - og trivselsudspil forud for næste års kommunalvalg.
Og tænk endelig dette som relevant for alle fire kommuner i vores storkreds, selv hvis vi ikke bliver opstillet alle steder. Vi vil nemlig også meget gerne skubbe til de grænser, statslig regulering sætter for kommunerne.

Præsentation og tilmelding.

Velfærd, trivsel og kommunen – politisk laboratorium for alle medlemmer

Vi har besluttet at lave et ambitiøst udspil om velfærd til kommunalvalget i 2025. Vær med til at sætte gang i det med dette politiske laboratorium. Troels Chr. Jakobsen er vært og faciliterer en spændende aften, hvor vi både skal forestille os den vildeste forvandling af velfærden, og tager bestik af, hvad vi skal prioritere de nærmeste år.

Det bæredygtige samfund har brug for velfærd. Hvordan forvandler vi velfærden fra en system-velfærd til en nærværende velfærd, hvor det er relationer og forebyggelse, som prioriteres?

Hvor meget skal kommunen stå for? Hvor meget skal udliciteres – og til hvem?

Hvem bestemmer hvem og hvordan man skal have hjælp?

Her er din chance for at være med til at sætte kursen for vores velfærdspolitik i København!

Vi byder på lidt kaffe og kage.

Onsdag d.30/10 kl.19-21 på Københavns Rådhus, udvalgsværelse F

KAN LEGE-BØRNENE REDDE VELFÆRDEN?

En dag på Spil-laboratoriet i Valby om at spille en rolle i samfundets udvikling for en inviteret kreds af aktører i spil-miljøet.

Den klassiske velfærdsmodel er ude i seriøse problemer. Måske fordi årtiers ’effektiviseringer’ har udhulet modellens overskud til omsorg, men nok også fordi samfundet og vores liv er blevet mere komplekse. Trivselskrisens mangfoldige udtryk har ’systemet’ svært ved at rumme og tackle.

Rollespils- og brætspilsmiljøets formaliseringen af legen fra 70/80erne og frem har givet et langt længere liv til legen hos unge og voksne, og med det er der vokset en nørd- og spilkultur frem, der efterhånden har en modenhed, hvor den kan være med til at udvikle vores samfund i en positiv retning. Måske rummer den lidt af modgiften til hvad end der plager os som samfund med den voksende mistrivsel. Det er især velkendt at miljøet kan noget i forhold til neuro-diversitet,

Derfor stiller vi spørgsmålet:

Hvis Københavns kommune åbner den store pengekasse for spilmiljøet, hvordan kunne man over de næste 5-10 år bidrage med at ’løse’ trivselskrisen?

Lørdag d.26. oktober – skriv til Troels Chr. Jakobsen på tcjakobsen@gmail.com hvis du vil med.

Men før vi trækker i arbejdstøjet, skal vi ud i efterårsnatten og rokke lidt med ørerne

For er du ude i Kulturnatten på fredag d. 11 oktober, så kig ind på Christiansborg og drøm lidt sammen med vores folkevalgte og kandidater.

Kulturnat - drøm på Christiansborg

Vent en uge til 18 oktober, og du får yderligere en glad aften i byen i Å baren. I Liflandsgade 2.

Å bar oktober

Oktoberudgaven af bogklubben slår et stort sving væk fra den grønne økonomitænkning og ind forbi kønsidentitet og selvbiografi. Der læses “Blodbog” af Kim De L`Horizon. 29 oktober i Liflandsgade 2.

Bogklub

De unge holder deres bar d. 25 oktober i Liflandsgade 2, Kl 16.00

Det var festen, så begynder arbejdet med velfærdsudspillet. Når det er overstået, er vi færdige med oktober.

Men kig ind i november.
Vi anbefaler stærkt vores venner i Tendensklog i Taastrup og deres arrangement med Mathilde Walter Clark. Hun taler selvfølgelig om minkskandalen; sådan som en mink må se på det.
D. 6 november på Taastrup bibliotek, Taastrup Hovedgade 71, kl 19.00 - 21.00.

Tendensklog med Mathilde Walter Clark

Den anden tirsdag i måneden mødes arbejdsgrupperne i Alternativet København for at briefe hinanden og derefter arbejde i dybden med udvalgte emner. Kom meget gerne som ny og snus til hvad der foregår.

Bag Rådhuset

Den 22 november lancerer Alternativet København sit fødevareudspil forud for kommunalvalget, og vi har fået Franciska Rosenkllde til at deltage. Vi laver en hyggelig aften ved siden af det politiske. Men arrangementet er stadig i udvikling. Så tjek ind senere for opdatering.

Lancering af fødevareudspil med Franciska Rosenkilde

Endelig, glem ikke opstillingsmøde 9. november til både København og Frederiksberg samt valg af spidskandidat i København. Du kan stadig nå at melde dig som kandidat til og med d. 12 oktober.
Foregår i Foreningshuset, Sundholmsvej 8.

Frederiksberg opstillingsmøde
København opstillingsmøde og valg af spidskandidat

Rigtig mange efterårsgrønne hilsner fra bestyrelsen