Tandsikring - udvidelse af gratis tandbehandling

Forslagstekst

I 2027 træder Danmarks største sundhedsreform i årtier i kraft. Nye sundhedshuse skal bringe sundhed tættere på borgerne. Uligheden i sundhed skal nedbringes. Det er ambitiøst. Det er nødvendigt. Og det er rigtigt.

Men der er ét stort problem: **Uligheden i tandsundhed er større end uligheden i al anden sundhed.**¹

Personer uden arbejde går halvt så ofte til tandlæge som topledere.² 40% af studerende udskyder tandlægebesøg af økonomiske årsager.³ Mange pensionister går med smerter de ikke har råd til at få behandlet.

Hvad hjælper et sundhedshus tæt på, hvis du ikke har råd til tandlægen?

Alternativet foreslår: Sundhedsreformen 2027 lægger fundamentet. Tandsikring 2028-2029 fuldfører visionen.

Sundhedsstrukturreformen skal nedbringe uligheden i kroppen. Tandsikring skal nedbringe uligheden i munden. Sammen sikrer de, at sundhed ikke afhænger af pengepungen.

Danmark har et sundhedssystem som mange i verden misunder os. Det er højt specialiseret og tilbyder de nyeste sundhedsteknologiske tilbud samtidig med at det er rimeligt i pris i forhold til de lande vi sammenligner os med. Dette er opnået ved at vi har opbygget et selvkontrollerende system hvor en praktiserende læge diagnosticerer og derefter henviser til lægefaglige specialister. Når behandlingen er udført tjekker samme praktiserende læge at behandlingen er udført prisrimeligt. Dette system bør også overføres til tandsundhed.
Et selvkontrollerende tandsundhedstilbud sikrer at udgifterne til tandpleje ikke eksploderer.

Forslaget i korte træk
Hvem: 1,4 millioner danskere (270.000 studerende + 1.091.000 pensionister)
Hvad: Gratis undersøgelse og forebyggelse af praktiserende tandlæge, henvisning til specialist tandbehandling, kontrol af tandudgifter efter udførelse.
Hvornår: Gradvis indfasning 2028-2029 (som opfølgning på sundhedsreformen 2027)
Hvor meget: 5,3 mia. kr. årligt (0,19% af BNP)
Hvordan: Finansieret gennem sundhedsbudget og progressiv beskatning
Hvorfor: Fordi sundhed er en menneskerettighed, ikke en markedsvare. Og fordi det er første skridt mod gratis tandpleje for alle danskere.

HVORFOR DETTE ER MERE END TANDLÆGE
Danmark ligger i toppen i Europa med størst ulighed i tandsundhed.⁴ Det er pinligt. Det er uværdigt. Og det er dødelig alvorligt.

For ny forskning viser noget overraskende: Dårlige tænder påvirker hele kroppen.
I mange år troede vi, at tandproblemer kun var et tandlægespørgsmål. Nu ved vi bedre. Parodontitis - tandkødsbetændelse - sender bakterier ud i blodbanen. De spreder sig til resten af kroppen. Og de forårsager alvorlige sygdomme.
Tre eksempler dokumenterer sammenhængen

DIABETES - En tovejssammenhæng
Personer med dårligt reguleret type 2-diabetes har 1,8 gange højere risiko for parodontitis.⁵ Men det virker begge veje: Parodontitis forværrer diabetes. Tandbehandling forbedrer blodsukkerreguleringen.
Professor Anneli Sandbæk fra Steno Diabetes Center Aarhus forklarer:⁶
“God tandbehandling kan gøre det lettere for personer med diabetes at regulere blodsukkeret - og dermed mindske risikoen for komplikationer. I dag kan personer med diabetes få gratis øjenundersøgelse. Billigere eller gratis tandbehandling kan være et godt sted at sætte ind.”
Over 300.000 danskere har diabetes. 200.000 ved det ikke.⁷ Mange af dem springer tandlægen over af økonomiske årsager - præcis de personer der har allerstørst behov.

HJERTESYGDOMME - 70% højere risiko
En stor norsk befolkningsundersøgelse med 4.933 deltagere dokumenterer:⁸
• Personer med svær parodontitis har 40% højere risiko for diabetes
• Personer med svær parodontitis har 70% højere risiko for hjerteanfald
• Personer med forhøjet blodsukker har 50% højere risiko for parodontitis
Hjertelæge Peter Riis Hansen forklarer mekanismen:⁹
“I mundhulen er der celler og væv med blodforsyning. Blodet cirkulerer rundt i kroppen. Derfor kan betændelse i munden blive ført rundt og bidrage til andre sygdomme.”
Forskere har fundet parodontitisbakterier i hjertets arterier. De kan forårsage betændelse i hjerteklapperne. Det kan være livstruende.¹⁰

LUNGEBETÆNDELSE HOS ÆLDRE - Dødelig men forebyggelig
Hver 10. dødsfald af lungebetændelse hos svage ældre kan forebygges ved at forbedre mundhygiejnen.¹¹
Her er det virkelig alvorligt: Sundhedsministeriet anbefaler at 57.000-68.000 ældre visiteres til omsorgstandpleje. I virkeligheden er det kun 26.500. 41.562 ældre mangler den tandpleje de har ret til - med potentielt dødelige konsekvenser.¹²
Og der er mere
Ny forskning viser også sammenhæng mellem dårlig tandsundhed og:

DEMENS¹³ - Flere internationale studier dokumenterer at kronisk betændelse i munden kan påvirke hjernen. En stor svensk undersøgelse fulgte ældre over 20 år og fandt markant højere risiko for demens hos personer med parodontitis. En amerikansk undersøgelse viste at personer med parodontitis havde seksdoblet risiko for at udvikle Alzheimers. Mekanismen er ikke fuldt forstået, men bakterier fra munden er fundet i hjernevæv hos demens-patienter.

GRAVIDITETSKOMPLIKATIONER¹⁴ - Parodontitis øger risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, graviditetshypertension og graviditetsdiabetes. En undersøgelse i Tandlægebladet konkluderer: “Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem dårlig tandsundhed og risikoen for uhensigtsmæssige fødsels- og graviditetsudfald.”

KNOGLESKØRHED¹⁵ - Rammer hver tredje danske kvinde og hver ottende danske mand over 50. Øger risikoen for parodontitis markant. Begge sygdomme nedbryder knogler.

LEDDEGIGT, KOL, KRÆFT¹⁶ - Dokumenteret sammenhæng mellem parodontitis og leddegigt. Dårlig tandsundhed forværrer forløbet af KOL. Personer i kræftbehandling er særligt sårbare.
**Sundhedsstyrelsen anerkender problemet:**¹⁷
“En sund mund og sunde tænder er vigtig for helbredet og livskvaliteten. Sundhedsstyrelsen søger målrettet at integrere tandfaglige anbefalinger i det bredere arbejde med forebyggelse ved hjertesygdom, kræftsygdom, diabetes, KOL, psykiske lidelser og demens.”
Konklusion: Dette er folkesundhed
Ved at investere i tandpleje til studerende og pensionister forebygger vi:
• Diabetes-tilfælde og forbedrer blodsukkerregulering hos diabetikere
• Hjerteanfald og hjerte-kar-sygdomme
• Dødelig lungebetændelse hos ældre
• Demens og kognitiv svækkelse
• Graviditetskomplikationer
• En række andre alvorlige sygdomme
Dette er ikke kun et tandlægespørgsmål. Dette er et folkesundhedsspørgsmål.

DE TEKNISKE DETALJER
Hvem omfattes?

STUDERENDE (270.000 personer)¹⁸
• Alle videregående uddannelser (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier)
• Alle gymnasiale uddannelser
• Alle erhvervsuddannelser
Særligt problem: Kun 38,2% af 18-29-årige går til tandlæge årligt.¹⁹ 40% udskyder besøg pga. økonomi.²⁰ De lever på SU (6.321 kr./måned)²¹ i en alder hvor voksentandproblemer manifesterer sig. Visdomstandsfjernelse koster 1.500-5.000 kr. per tand.

FOLKEPENSIONISTER (1.091.000 personer)
• Alle folkepensionister fra opnåelse af folkepensionsalderen
Særligt problem: Ca. 70% har egne tænder (kompleks behandling nødvendig).²³ Kroner koster 3.000-8.000 kr., broer endnu dyrere. 64,2% af +60-årige går til tandlæge årligt - men mange springer over pga. økonomi.²⁴
Hvad omfattes?

For begge grupper:
• Undersøgelse og forebyggelse (tandeftersyn, tandrensning)
• Behandling (fyldninger, rodbehandling, fjernelse af tænder)
• Parodontose-behandling (ekstra vigtigt pga. diabetes/hjerte)
• Akutbehandling

Yderligere for pensionister:
• Kroner og broer
• Proteser (billigste fagligt forsvarlige løsning)

Ikke omfattet:
• Kosmetisk tandbehandling
• Tandregulering (ortodonti)
• Implantater (medmindre medicinsk nødvendige)

Organisering:
Alle borgere tilknyttes en Autoriseret Fast Tandlæge (AFT)
Funktion:
• Forebyggende undersøgelser
• Tandrensning
• Diagnostik
• Behandlingsplan
• Henvisning
• Kontrol af behandlingsregning

AFT aflønnes via:
• Årlig kapitation (abonnement pr. borger)
• Suppleret med mindre aktivitetsafregning
• Kommunerne tilrettelægger, staten kompenserer fuldt

Henvisningskrav ved større behandlinger
Behandlinger over fx 2.500 kr. eller invasive indgreb (fyldninger, rodbehandling, protetik, implantater) kræver:
• Henvisning fra AFT
• Digital behandlingsplan
• Godkendelse før igangsættelse

Eksisterende praktiserende tandlæger fortsætter, men:
• Kan vælge at være AFT
• Eller være behandlende tandlæge
• Eller begge dele (men ikke på samme patient i samme behandlingsforløb)
Dette udnytter eksisterende klinikker.

Økonomisk kontrolmekanisme efter udført behandling:
• Faktura sendes digitalt til AFT
• AFT bekræfter overensstemmelse med behandlingsplan
• Uoverensstemmelser udløser automatisk faglig vurdering
Automatiseret takstkontrol indbygges i Sundhedsdatastyrelsen.

Hvad koster det?
Detaljeret beregning :
• Studerende: 270.000 × 3.000 kr. = 810 mio. kr.
• Pensionister: 1.091.000 × 4.000 kr. = 4.364 mio. kr.
• Administration: 150 mio. kr.
• Total: 5,3 mia. kr. årligt
Usikkerhedsinterval: 4,0-6,6 mia. kr.
(Reducerede udgifter som følge af det nye system med Autoriseret Fast Tandlæge er her ikke medtaget.)

FASE 1 (1. juli 2028):
• Videregående studerende (ca. 180.000)
• Pensionister 75+ (ca. 545.000)
• Omkostning: 2,8 mia. kr. årligt

FASE 2 (1. juli 2029):
• Alle studerende inkluderes
• Alle pensionister 67+ inkluderes
• Omkostning: 5,3 mia. kr. årligt
• Timing: Året efter sundhedsreformen - naturlig opfølgning

Rationale for timing: Sundhedsreformen træder i kraft 2027. Tandsikring følger 2028-2029 som naturlig og konsekvent opfølgning. Sammen nedbryder de uligheden i sundhed - i kroppen og i munden.

Forberedelse (2027-2028):
• Lovforslag fremsættes forår 2027 (efter regeringsdannelse)
• Vedtagelse efterår 2027 / forår 2028
• IT-systemer, administrativt, kapacitetsvurdering
• Kommunerne forbereder organisering
• Dialog med tandlægestand

Evaluering:
• Efter 2 år (2030): Udnyttelse, omkostninger, sundhedseffekter
• Efter 5 år (2033): Omfattende evaluering, dokumenterede effekter, beslutning om fase 3

Langsigtsvision - fire faser mod 2035:
• Fase 1 (2028-29): Studerende + Pensionister (1,4 mio., 5,3 mia.)
• Fase 2 (2030-32): Børnefamilier + Lavindkomst (+1,5 mio., +6 mia.)
• Fase 3 (2033-34): Mellemindkomster (+1 mio., +4 mia.)
• Fase 4 (2035+): Alle danskere (+1,8 mio., +7 mia.)

KILDEHENVISNINGER

  1. Tandlægeforeningen (2023): “De fattigste borgere går halvt så ofte til tandlæge som de rigeste”
  2. Danmarks Statistik (2021): Tandlægebesøg opdelt på arbejdsmarkedstilknytning
  3. Tandlægeforeningen: Patientundersøgelse blandt studerende
  4. Tandlægeforeningen (2023): Europæisk sammenligning
  5. Rodrigo Lopez, professor, Aarhus Universitet (2019), DR 6-7. Steno Diabetes Center Aarhus (2024), Professor Anneli Sandbæk
  6. Norsk befolkningsundersøgelse (4.933 deltagere), Universitetet i Oslo, Tandlægebladet 9-10. DR (2019): Interview med Peter Riis Hansen, hjertelæge og tidligere professor Tandlægeskolen
  7. Danske Tandplejere: Forskning i pneumoni hos ældre
  8. Tandlægeforeningen + Danmarks Statistik (2020): Data om omsorgstandpleje
  9. Internationale demens-studier: Svensk 20-års studie, amerikanske Alzheimer-studier, bakterier i hjernevæv
  10. Tandlægebladet: “En tand pr. barn” - forskning i graviditetskomplikationer
  11. Tandvejle.dk: Forskning i osteoporose og tandsundhed
  12. Tandvejle.dk + GUM Danmark: Multisygdom og tandsundhed
  13. Sundhedsstyrelsen: Fagperson-vejledning om tandsundhed
  14. Danmarks Statistik: Uddannelsesstatistik 2024
  15. ORIS Tandlægerne (2021): Dansk Tandsundhed 2030
  16. Tandlægeforeningen: Patientundersøgelse
  17. SU-system: Aktuelle satser
  18. Danmarks Statistik: Befolkningstal 2024 23-24. Sundhedsfaglige kilder + Danmarks Statistik
  19. Danmarks Statistik (BNP), Finansministeriet (sundhedsudgifter), Skatteministeriet (fordelingsanalyse) 26-30. Beregninger baseret på: Steno Diabetes Center, Dansk Cardiologisk Selskab, SSI, konservative forebyggelsesantagelser
  20. Tandlægeforeningen (2023): Nordisk sammenligning
  21. Danmarks Statistik (2021) + ORIS Tandlægerne (2021)

Ulemper

At sundhedsbehandling - her tandbehandling - er dyrt. Det man får for pengene er større livskvalitet og længere levetid.

Forslaget om oprettelse af en Autoriseret Fast Tandlæge mangler at blive analyseret og gennemgået af en sundhedsøkonom med viden om den almene tandbehandling i DK:

Hvordan er forslaget udarbejdet

Forslaget er udarbejdet sammen med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation). Dog ikke forslaget om at sænke udgifterne til tandbehandling ved oprettelse af en Autoriseret Fast Tandlæge som er udarbejdet af mig selv.

Hvem har været inddraget

Ja, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), har været med til at udforme forslaget.
Dog ikke forslaget om at sænke udgifterne til tandbehandling ved oprettelse af en Autoriseret Fast Tandlæge som er udarbejdet af mig selv.

Forslagsstillere

  1. Anders Koefoed

Status på forslaget

Status: Idéer til forslag

Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.