Ak ja.
I medierne kender opfindsomheden, og lysten til at afspore enhver debat desværre ingen grænser.
. - -
Indland
Detektor: Ingen talte om kønsneutrale trafiklys, før Kristeligt Dagblad ringede
Kristeligt Dagblad skrev, at flere byer overvejede at indføre kønsneutrale trafiklys, men det er der ingen byråd, der gør.
Trafiklys på H.C. Andersens Boulevard i København.
Trafiklys på H.C. Andersens Boulevard i København. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
Camilla Stampe
14. mar. 2019 kl. 19.11
Flere danske byer overvejer kønsneutrale trafiklys i stedet for de nuværende mande- og kvindefigurer.
Det kunne man læse på forsiden af Kristeligt Dagblad 5. marts, og historien bredte sig til en lang række medier. Men i virkeligheden var det Kristeligt Dagblad selv, der satte de kønsneutrale trafiklys på dagsordenen. Ingen af de adspurgte politikere havde overvejet tiltaget, før de blev ringet op.
Hvad har Kristeligt Dagblad skrevet
Kristeligt Dagblad skrev 5. marts på sin forside, at ”Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen” i flere danske byer.
- Flere danske byer overvejer alternative lyssignaler i stedet for den velkendte mande- eller kvindefigur ved fodgængerovergange, lød det i artiklen, som også blev til et Ritzau-telegram med overskriften: “Flere byrådspolitikere går ind for kønsneutrale trafiklys”.
Det nyhedstelegram citerede blandt andre DR, Information, Jyllands-Posten, Berlingske, BT, Politiken og Nordjyske. TV 2 News og Radio24syv tog også historien op, og flere borgerlige politikere reagerede hurtigt på historien.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, skrev på Facebook: “Kære Alternativet, Radikale og Enhedslisten. Vi skal behandle hinanden ordentligt og give plads til andre opfattelser, men der må simpelthen være vigtigere ting at gå op i end kønsneutrale lyskryds.”
Konservatives Naser Khader kritiserede “nutidens feminister”, og Liberal Alliances medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Alex Vanopslagh, skrev på Facebook: “De politiske storbytosser er løs igen med identitetspolitisk sludder og symbolkamp".
Siden Kristeligt Dagblad bragte sin historie, har der været ca. 180 artikler og indlæg om kønsneutrale trafiklys i danske medier foruden radio- og tv-indslag. Kønsneutrale trafiklys har ikke tidligere været nævnt i danske medier, viser en søgning i mediedatabasen Infomedia.
Det har vi fundet ud af
Franciska Rosenkilde fra Alternativet.
Franciska Rosenkilde fra Alternativet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
Detektor har talt med de tre byrådspolitikere fra Aarhus og København, som ifølge Kristeligt Dagblad har sat de kønsneutrale trafiklys på dagsordenen. De siger alle, at citaterne i artiklen er korrekte, og at de som udgangspunkt synes, idéen er fin. Men de understreger samtidig, at de aldrig havde overvejet tiltaget eller sat det på dagsordenen, før Kristeligt Dagblad kontaktede dem.
Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde fra Alternativet, siger til Detektor, at hun ikke havde hørt om “kønsneutrale trafiklys”, før Kristeligt Dagblads journalist ringede hende op.
- Jeg har aldrig drøftet kønsneutrale trafiklys politisk – hverken før eller efter, at Kristeligt Dagblad ringede. Jeg har ingen intention om at stille et forslag om det. Det har jeg aldrig haft og har det stadig ikke, siger hun.
Også Christopher Røhl fra Radikale Venstre i København siger til Detektor, at han ”hverken havde drøftet forslaget med sit politiske bagland eller andre i Borgerrepræsentationen”, da han blev kontaktet af Kristeligt Dagblad.
Der er altså ingen dækning for at skrive, at de to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation har sat idéen om kønsneutrale lyskryds på dagsordenen.
Kun Lone Norlander Smith, som sidder i byrådet i Aarhus for Enhedslisten, har efterfølgende taget forslaget med videre til udvalget for mangfoldighed og ligestilling, hvor hun er forkvinde.
- Hvis jeg får en henvendelse om et forslag, så vil jeg gerne præsentere det for udvalget i stedet for bare selv at dømme det ude, fortæller Lone Norlander Smith til Detektor.
Alle tre byrådspolitikere understreger desuden over for Detektor, at kønsneutrale trafiklys ikke må koste flere penge end de nuværende lyssignaler.
Har Kristeligt Dagblad så ret?
Trafiklys i København.
Trafiklys i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
Nej, Kristeligt Dagblad har ikke ret. Forslaget om kønsneutrale trafiklys er ikke på dagsordenen i “flere danske byer”, som avisen skriver. De tre politikere er positivt stemt over for idéen, men ingen af dem havde drøftet det med deres kolleger, før Kristeligt Dagblad kontaktede dem. De tre politikere har heller ikke stillet et politisk forslag om kønsneutrale trafiklys eller har planer om at gøre det.
Først da Kristeligt Dagblad præsenterede Lone Norlander Smith for idéen, satte hun den på dagsordenen på et møde, der skal foregå i dag.
Hvad siger Kristeligt Dagblad til kritikken?
Redaktionschef Jeppe Duvå.
Redaktionschef Jeppe Duvå. (Foto: Kristeligt Dagblad © Kristeligt Dagblad)
Detektor har bedt Kristeligt Dagblads redaktionschef, Jeppe Duvå, forholde sig til kritikken.
Er der dækning for at skrive, at “Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer”?
– Ja. Det kan betyde, at det faktisk ér på en mødedagsorden i et byråd eller et udvalg under et byråd. Men det kan også betyde, at det er noget, man tænker på, godt kunne finde på eller taler om. I begge betydninger er der dækning for overskriften.
Vi gør det, som alle ordentlige medier gør. Vi sætter ting på dagsordenen.
Jeppe Duvå, redaktionschef, Kristeligt Dagblad
Franciska Rosenkilde (AL) og Christopher Røhl (R) siger, at de ikke har sat det på dagsordenen?
– Det må så være, fordi de tager udgangspunkt i den snævre brug af ordene “på dagsordenen”. Det er jo et rubrik-udtryk, at noget er på dagsordenen. Jeg synes i hvert fald for Aarhus Kommunes vedkommende, at det ser ud til, at det faktisk kommer på dagsordenen dér.
Kunne man ikke sige, at det er Kristeligt Dagblad, der sætter kønsneutrale trafiklys på dagsordenen?
– Jo, man kan sagtens sige, at vi sætter det på dagsordenen. Vi gør det, som alle ordentlige medier gør. Vi sætter ting på dagsordenen. I den her sammenhæng har vi sat spørgsmålet om kønsneutrale trafiklys på dagsordenen for nogle danske lokalpolitikere.
Men kan man konkludere, at en by overvejer noget, fordi én politiker vil tage en idé, som I præsenterer hende for, med på et møde?
– Ja, det synes jeg faktisk godt, man kan. Når der er tale om forkvinden for det relevante udvalg under byrådet, og hun siger, at hun vil tage det op dér. Man kunne godt have sagt: “Politikere i flere danske byer overvejer alternativt lyssignal”. Det havde været mere præcist.
Kan du forstå, hvis der er nogle læsere, der på baggrund af jeres overskrift har troet, at idéen om kønsneutrale lyskryds er blevet taget op i et eller flere byråd?
– Ja, det kan jeg godt forstå. Men så er vi ude i det permanente og altoverskyggende problem, der består i, at folk tror, de har læst artiklen, hvis de kun har læst rubrikken. Og det har folk jo ikke.
Når man læser “flere byer overvejer”, så tror man jo, at det er flere byråd, der overvejer det. Og det er det jo ikke?
– Jamen, et byråd består af mennesker, og de her mennesker kan individuelt overveje noget. Et byråd består jo af en masse partier, der ofte er indbyrdes uenige om alt muligt forskelligt, og allerede af den grund vil du sjældent finde et byråd, der overvejer noget. Det er mennesker i de byråd, der overvejer noget.
De har ikke fremsat noget forslag og har heller ikke i sinde at gøre det.
– Nej, det er jeg helt med på. Det er der ikke tale om, men det har vi heller ikke skrevet, at de gør. Det er borgmesteren for området, der synes, at det er en rigtig god idé. Det er i min bog det samme som, at man overvejer noget.
