Kære østjyske alternatister,
På lørdag d. 12. september er der Natur- og Landsbyfestival i Alling Naturpark, og det tegner til at blive en stor dag i de naturskønne omgivelser.
Vi deltager også fra Alternativet og har fælleskørsel fra Aarhus - Sager der Samler kl. 10.00, så vi kan være med fra starten i Alling kl. 11.00.
Alling Naturpark i Skanderborg er et borgerdrevet naturgenopretningsprojekt, hvor lokale borgere hjælper hinanden med at forvandle bare marker til lysåbne blomsterrige naturarealer, hvor krat og vandhuller danner nyt liv for insekter, fugle og andre dyr.
Målet er at skabe en naturpark på 200 hektar, der skal være med til at binde naturværdierne langs Gudenåen sammen.
Programmet på lørdag byder bl.a. på bioblitz, oplæg om landsbyudvikling og naturvandring, og så mødes vi med Maja Eline Petersen fra naturparkens bestyrelse, som vil fortælle os om de muligheder og udfordringer, de har oplevet med det borgerdrevne naturgenopretningsprojekt.
Vi forventer at køre tilbage mod Aarhus kl. 14.00.
Af hensyn til koordinering er det vigtigt med tilmelding på AlleOs. Tilmeld dig gerne uanset om du benytter fælleskørsel. Hvis du selv kan tilbyde fælleskørsel fra andre steder i storkredsen, så send gerne en mail til: bjoerno@proton.me
AlleOs: https://alleos.alternativet.dk/events/6722
Facebook-event: https://fb.me/e/6r3lLczgt
Se hele festivalens program her.
Skal vi starte et Jordskred i Østjylland ?
Kom og mød jordskredkandidaterne Elise Sydendal og Anna Bjerre!
- Hvad er historien bag den succesfulde Jordskreds-kampagne, hvor 3 aktivister blev valgt i Folketinget?
- Hvad skal der til for at skabe et Jordskred i Østjylland?
- Hvordan kan vi virkeliggøre regeringsgrundlaget i Aarhus Kommune?
Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller, når Elise Sydendal og Anna Bjerre kommer på besøg.
Jordskred er en bevægelse af mennesker, der nægter at give op overfor den stigende ulighed og klimakrisen, og som arbejder på tværs af alle organisationer og partier for at få græsrødder og aktivister valgt ind på Borgen for at skabe forandringen indefra.
Kom og vær med! Eventet er for alle NGO’er, partier og interesserede.
Det er torsdag d. 17. september kl. 17.30 - 19.00
Sager der Samler, N. J. Fjords Gade 2D, 8000 Aarhus C. (i skolekøkkenet på 1. sal)
AlleOs: https://alleos.alternativet.dk/events/6718
Dukop: https://dukop.dk/10494/
Facebook-event: https://fb.me/e/4IXmfJyfg
Husk at følge med i kalenderen på AlleOs, hvor du blandt andet også kan se, at den næste møde i Natur- og Klimagruppen er på tirsdag d. 8. september og næste møde i gruppen for Den Sociale Bundlinje er tirsdag d. 15. september.
Pas på jer selv! Vi ses derude ![]()
Med grønne hilsner
Bjørn Olsen, forperson Alternativet Østjylland

