Tæt på Alternativet - online medlemsmøde tirsdag den 28. april 2020


Tæt på Alternativet - online
Kære medlem.
I disse solskinsrige forårsdage forsøger vi atter engang at lokke dig indendørs en tirsdag aften til “Tæt på Alternativet - online”, næste gang den 28. april kl. 19 - 20.30 med endnu et spændende emne og en ny oplægsholder.

Metamodernisme m. Rasmus Højer Ejsing
Metamodernisme var en af inspirationskilderne for stiftelsen af Alternativet.
Metamodernisme er et forsøg på at beholde en tro på fremskridt og en fælles fortælling, samtidigt med at kritiske forhold imødegås, såsom ulighed og ødelæggelse af miljøet.

Personlig udvikling såvel som samfundsmæssig udvikling er et centralt emne for metamodernisme. Metamodernisme er en meget ny politiske orientering, som endnu ikke har noget entydigt svar på mange spørgsmål.
En af ambitionerne er at kunne lave politik på tværs af politiske fløje.

Oplægget sker på baggrund af bøgerne The Listening Society og Nordic Ideology skrevet af Hanzi Freinacht.

Deltag i mødet: https://us02web.zoom.us/j/85082854615?pwd=UTRnOEp3WmtHcThMYkRmV3FDenVrZz09

Brug kamera til onlinemødet
Som deltager på disse onlinemøder anbefaler vi, så vidt det overhovedet er muligt, at du har dit kamera tændt, så alle kan se hinanden.

Emner til kommende møder
Har du forslag til et tema til et af disse møder, og gerne selv vil stå for et 10 minutters oplæg, eller kender du én, som vi kan invitere som oplægsholder, så indsend dit forslag ved at svare på denne mail.

Læs om det tekniske herunder…

VIGTIG INFORMATION vedr. det tekniske:
Inden mødet skal du sørge for, at du har adgang til “ZOOM cloud meetings”. Du kan se hvordan herunder.

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge ZOOM?
Online-platformen ZOOM giver bl.a. bedre muligheder for, at vi alle kan se hinanden under mødet.
Det er nemt at bruge, men der er et par ting, du skal gøre, hvis det er første gang, du bruger ZOOM.

Smartphone eller tablet
Hvis du ikke har brugt ZOOM før, skal du inden mødet hente app’en ZOOM cloud meetings på Google Play her.

Iphone eller Ipad
Hvis du ikke har brugt ZOOM før, skal du inden mødet hente app’en ZOOM cloud meetings på App-store, hvor du normalt henter dine apps.

Derefter klikker du blot på linket: Deltag i mødet.

Computer
Hvis du bruger PC, følger du linket til mødet, og du vil automatisk få mulighed for at downloade app’en.
Sørg for at du har både mikrofon og højtaler til rådighed, brug evt. et headsæt.

Forårsgrønne hilsner
Bente Holm Villadsen
forperson.