Tæt på Alternativet - kommunalvalg 2021 møde #1 - Forventninger


Tæt på Alternativet - online

Kære medlem.

På tirsdag den 19. maj fra kl. 19 - 20.30 vil vi starte en række af møder, der vil handle om kommunal og regionsrådsvalget næste år. Det vil dog ikke være hvert tirsdagsmøde der kommer til at handle om kommunalvalget. Møderne vil indtil videre stadig foregå online.

Vi starter med at debattere vores forskellige forventninger, og kan forhåbentligt afstemme dem med hinanden, og den virkelighed vi står i lige nu. Mødelederen vil med en række spørgsmål lægge op til debat, og der vil til slut være en brainstorm af gode, konkrete og alternative forslag til valgkampen. Så gå i tænkeboksen, og bring dine guldkorn med til mødet.

Deltag i mødet

Brug kamera og fortæl hvem du er til onlinemødet
Som deltager på disse onlinemøder anbefaler vi, så vidt det overhovedet er muligt, at du har dit kamera tændt, så alle kan se hinanden. Du bør ligeledes skrive dit rigtige navn. Åbenhed går begge veje. Tak for forståelsen.

Emner til kommende møder
Har du forslag til et tema til et af disse møder, og gerne selv vil stå for et 10 minutters oplæg, eller kender du én, som vi kan invitere som oplægsholder, så indsend dit forslag ved at svare på denne mail.

Læs om det tekniske herunder…

1_0_treudspil_billede

VIGTIG INFORMATION vedr. det tekniske:
Inden mødet skal du sørge for, at du har adgang til “ZOOM cloud meetings”. Du kan se hvordan herunder.

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge ZOOM?
Online-platformen ZOOM giver bl.a. bedre muligheder for, at vi alle kan se hinanden under mødet.
Det er nemt at bruge, men der er et par ting, du skal gøre, hvis det er første gang, du bruger ZOOM.

Smartphone eller tablet
Hvis du ikke har brugt ZOOM før, skal du inden mødet hente app’en ZOOM cloud meetings på Google Play her.

Iphone eller Ipad
Hvis du ikke har brugt ZOOM før, skal du inden mødet hente app’en ZOOM cloud meetings på App-store, hvor du normalt henter dine apps.

Derefter klikker du blot på linket: Deltag i mødet.

Mac og Windows
Hvis du bruger PC, følger du linket til mødet, og du vil automatisk få mulighed for at downloade app’en.
Sørg for at du har både mikrofon og højtaler til rådighed, brug evt. et headsæt.

Linux
Hvis din browser ikke automatisk starter download, kan du hente til forskellige versioner af Linux her.

Vi ses på tirsdag :green_heart:
Jens Harder
Næstforperson